At finde en billig a-kasse er ikke nødvendigvis nemt. Og det er heller ikke altid, at den billigste er den bedste.
Nogle gange handler det at finde den billigste a-kasse i virkeligheden ikke om, at a-kassen faktisk skal være den billigste på markedet, men derimod at den skal være den billigste i forhold til det, som den tilbyder, og i forhold til det, som du har behov for i en a-kasse.
Hvis du vil vide meget mere om, hvordan du finder og vælger den billigste a-kasse i forhold til dine behov og de fordele, som de tilbyder, så kan ud blot læse mere her, hvor du bliver meget klogere på alt det, der angår a-kasser og fagforeninger.
Der findes et hav af forskellige billige a-kasser og fagforeninger på markedet, hvorfor du med stor fordel kan lægge en masse energi i virkelig at sammenligne de forskellige.
A-kasser og fagforeninger tilbyder ikke alle det samme, hvorfor du skal være opmærksom på, hvad du betaler for.
Derudover skal du også tænke meget på, hvad du har brug for, da du ellers ender med at betale for en masse ting, der i virkeligheden ikke er relevante for dig eller måske blot unødvendige.
Sidst skal du også overveje, hvorvidt du skal vælge en gul eller en rød fagforening. Forskellen på disse ligger i, hvorvidt fagfordelingen er specialiseret indenfor et fag.
De røde fagforeninger regnes for at være mere traditionelle, da de er organiseret efter fag, uddannelse og job.
En gul fagforening er derimod tværfaglig, hvorfor du kan blive medlem uanset din baggrund og dit job. Efterhånden er disse mere eftertragtede, hvilket kan skyldes, at de fremstår mere frie og ikke er afhængige af forskellige overenskomster, samt at de ikke bunder i et politisk parti.
Når du vælger en a-kasse med lønsikring, så er det ligeledes en god ide at sammenligne de forskellige, da du ellers – igen – ender op med noget, der ikke passer til dig.
En a-kasse med lønsikring vil betale dig en vis procent af den løn, som du har haft, hvis du bliver ledig. På den måde opnår du en økonomisk tryghed, da du ikke skal bekymre dig om at have den helt store opsparing i hus for at overleve et tilbageslag i karrieren. Lønsikringen vil blive lagt oveni dine dagpenge.
Når du gennemgår og sammenligner de forskellige a-kasser med lønsikring, så kan først og fremmest være opmærksom på den procent, som du får udbetalt, hvis du bliver arbejdsløs, men også hvor meget, du skal betale til a-kassen, mens du er i arbejde. Der skal nemlig være en balance imellem de to.
Yderligere kan du også kigge på, hvorvidt det er muligt at tilpasse a-kassen, da dette kan være en fordel for nogen – det er nemlig ikke sikkert, at du har brug for alle fordelene, som en a-kasse tilbyder.
A-kasser for selvstændige er en lille smule mere komplicerede end a-kasser for dem, der er ansat hos et firma. Dog findes de, og du kan igen have stor gavn af at sammenligne de forskellige, så du finder den, der passer bedst til dig og dit behov.
Når du leder efter den rette a-kasse for selvstændige, så kan du blandt andet kigge på vilkårene for, at du får din lønsikring udbetalt. I rigtigt mange tilfælde skal du nemlig lukke dit firma 100% før disse udbetales, og dermed er det ikke nok, at du er ude af arbejde i en periode.
Derudover kan du undersøge forskellige pensionsordninger og forsikringer, hvilket normalt går igennem firmaet, som andre arbejder for.
Sidst kan du også undersøge indtægt sikring, der sikrer en indtægt, selv hvis du er ude af stand til at arbejde i en periode.
En a-kasse for deltidsansatte er billigere for dig, når du er i arbejde, og til rådighed for dig, hvis du arbejder maksimalt 30 timer om ugen. At den er billigere, mens du er i arbejde, er fordelen – ulempen er, at du får mindre udbetalt, hvis du bliver ledig.
Arbejder du i øjeblikket på deltid, og du vælger en fuldtids a-kasse, så vil du få udbetalt mere, hvis du bliver ledig, men du vil også skulle betale mere til selve a-kassen, når du er i arbejde. Yderligere skal du også være klar til at søge og acceptere tilbud om arbejde på fuldtid, hvorfor denne kun egner sig til dem, der faktisk er i stand til at arbejde fuldtid.
Yderligere er der også den fordel som deltidsforsikret, at du skal leve op til et lavere indkomstkrav for at kunne optjene ret til dagpenge.
Alt dette skal du have i mente, når du sammenligner a-kasser for deltids ansatte.
En a-kasse for studerende er til for, at du kan få udbetalt dagpenge, når du er færdig som studerende, hvis du ikke har fundet et arbejde. Når du leder efter den rette a-kasse til dig som studerende, skal du være opmærksom på kravene for at få pengene udbetalt, samt hvornår de falder – er det dag ét som færdig studerende og arbejdsløs, eller hvor længe går der?
Yderligere kan du være opmærksom på andre fordele, som a-kassen tilbyder, der kan gøre dig mere rustet til arbejdsmarkedet. Findes der workshops eller online kurser, der er relevante for dig, og som du får gratis adgang til igennem a-kassen?
Sidst kan du også se på, hvorvidt du får hjælp til jobsøgningen, så du hurtigere kan komme i arbejde og blive økonomisk uafhængig, hvis du vælger én a-kasse frem for en anden.
Når du skal vælge den rette og billigste a-kasse, så er der nogle ting, som du kan gøre for at gøre jagten nemmere, men også så du har nemmere ved at vælge rigtigt første gang.
Ofte vil en a-kasse gerne, at du binder dig en vis periode, hvilket gør det endnu vigtigere at vælge rigtigt, inden du binder dig til en periode.
Hvis du vil blive klogere på hvordan, så kan du læse mere om det her.
En a-kasse kaldes også for en arbejdsløshedskasse, og det er en organisation, der tilbyder dig en forsikring mod arbejdsløshed samtidig med, at den administrerer offentlige love og regler på området.
En a-kasse skal tilbyde en række ydelser samt udføre en række lovbestemte opgaver. Dette indebærer for eksempel, at de skal udbetale dagpenge, feriedagpenge, orlovsydelser til børnepasning og efterløn, de skal tilbyde vejledningssamtaler, indberette jobcentre og styre indsatsen for at bringe ledige i job.
Herudover er der også mange a-kasser, der tilbyder rådgivning, kurser og lignende, hvilket ofte vil være afspejlet i prisen på den måde, at jo flere ekstra tilbud en a-kasse har, jo dyre vil den være.
Dagpenge kan også betragtes som arbejdsløshedspenge og er altså de penge, som du får udbetalt, når du er ledig på arbejdsmarkedet.
Dagpengesatsen varierer en lille smule fra år til år, hvorfor det altid er en god ide at undersøge satsen årligt, hvis du er interesseret i at kende til den præcise sats.
Den årlige sats er dog ikke den samme som din dagpengesats, da denne er beregnet ud fra de 12 måneder, hvor du har tjent mest i løbet af de sidste 2 år. Hvis du er interesseret i at beregne din dagpengesats, så kan du læse mere her, hvor du får en grundig gennemgang.
Som udgangspunkt kan du få 90% af din indtægt udbetalt i dagpenge, medmindre 90% af din indkomst overskrider maksimumgrænsen, der er på 19.083 kr. om måneden som fuldtidsforsikret anno 2020. Som deltidsforsikret er maksimumgrænsen 12.722 kr. om måneden.
Mindstesatsen for udbetaling af dine dagpenge er 82%, hvorfor du altså har et spektrum, som du skal være opmærksom på, når du vælger a-kasse.
Der er nogle krav, som du skal opfylde for at være berettiget til dagpenge. Disse inkluderer selvfølgelig, at du skal være arbejdsløs, men derudover skal du også have en dagpengeret. Denne har du, hvis du har været medlem af en a-kasse i minimum 1 år, samt at du skal have opfyldt indkomst- eller beskæftigelseskrav eller at du er blevet optaget som dimittend efter en kompetencegivende uddannelse normeret til 18 måneder.
Derudover skal du også stå til rådighed for arbejdsmarkedet, hvilket betyder, at du skal søge arbejde eller være registreret som jobsøgende på Jobnet.dk og tjekke disse forslag.
Yderligere skal du også være i stand til at påtage dig et 37 timers arbejde, hvis du er fuldtidsforsikret, eller et 30 timers arbejde, hvis du kun er deltidsforsikret.
Sidst skal du også have optjent 238.512 kr. som fuldtidsforsikret og 159.012 kr. som deltidsforsikret indenfor 3 år for at få udbetalt dagpenge. Det vil sige, at du for eksempel kan få dagpenge udbetalt efter 13 måneder, hvis du tjener 18.500 kr. om måneden.
Som udgangspunkt kan du få dagpenge udbetalt i 2 år inden for en referenceperiode – et tidsrum, hvor der kan udbetales dagpenge eller andre ydelser – på 3 år.
Denne periode kan dog også bruges på andet end udbetalingen af dagpenge. Når du får udbetalt feriedagpenge, sygedagpenge i op til 6 uger, dagpenge under aktivering, dagpenge under de første 14 dages sygdom, dagpenge under jobrettet uddannelse, løn under arbejde med løntilskud eller under karantæne, så bruger du nemlig af denne 2 års periode.
Dog er det muligt at forlænge perioden ved at indsætte timer, som du arbejder på din ”beskæftigelseskonto”. På den måde kan du forlænge din periode med op til et års dagpenge ved at veksle løntimer til dagpenge, hvor én times løn svarer til to timers dagpenge.
Hvis du vil læse flere eksempler på udregninger, kan du finde dem
Fordi det tager lang tid at indtjene sin ret til udbetaling af dagpenge, så bør du melde dig ind i en a-kasse med det samme.
Du kan ikke få udbetalt dine dagpenge, før du har været medlem af a-kassen i et år, hvorfor du bør melde dig ind i god tid, da det aldrig er til at vide, hvad fremtiden bringer.
Dette gælder også, hvis du er student, da du har ret til dagpenge efter en særlig dimittendsats, hvis du er medlem af en a-kasse. Dermed kan du få udbetalt dagpenge efter en vis tid, hvor du har været arbejdsløs efter du har dimitteret fra din uddannelse.
Hvis du selv har sagt dit arbejde op uden gyldig årsag, eller hvis du selv bærer en væsentlig del af skylde for, at du er blevet opsagt, så bliver du sat i karantæne i 3 uger, hvilket svarer til 111 timer.
At bære en væsentlig del af skylden indebærer, at du opsiges grundet egen adfærd, hvis du beder om at få en opsigelse eller hvis du accepterer en for kort opsigelsesvarsel fra din arbejdsgiver.
Hvis du ender i karantæne 2 gange indenfor 12 måneder, kan du ikke længere få udbetalt dagpenge.
Hvis du er ny i dagpengesystemet, optjener du dagpengeret baseret på din indkomst. Når du har tjent 238.512 kr. for fuldtidsforsikrede eller 159.012 kr. for deltidsforsikrede indenfor tre år, har du optjent din ret til dagpenge.
Hvis du allerede er i dagpengesystemet, så har du ret til dagpenge, når du som fuldtidsforsikret har fået indberettet 1.924 løntimer, eller som deltidsforsikret har fået indberettet 1.258 løntimer indenfor tre år, hvor du har været medlem af en a-kasse.
Dette gælder selvfølgelig kun for lønmodtagere.
Hvis du er selvstændig, er det en lille smule mere kompliceret.
Først og fremmest optjener du dagpenge ved at sammenlægge al A- og B-indkomst og overskud. Du er berettiget til dagpenge, hvis du har haft en samlet indtægt på mindst 238.512 kr. inde for de senest 3 år som selvstændig og lønmodtager.
Hvis du ikke opfylder dette krav, kan du dog også få udbetalt dagpenge, hvis du indenfor de sidste 5 år har haft en samlet indtægt på 238.512 kr. igennem din selvstændige virksomhed.
Begge opgørelsesperioder kan forlænges, hvis du har været syg, på barsel eller lignende, og så gælder indtægterne kun fra perioder, hvor du har været medlem af en a-kasse.
Hvis du er studerende, kan du få op til 5 års gratis medlemskab i en lang række a-kasser, altså er der ingen ulemper ved at vælge denne mulighed. Det er dog kun nødvendigt at være medlem af en a-kasse i et år inden uddannelsen slutter, hvorefter du vil være berettiget til dagpenge.
Det er ikke alle a-kasser, der koster det samme, hvilket du også vil opdage, når du begynder at gennemgå dine forskellige muligheder.
En lang række a-kasser – der betegnes som de billigste i Danmark – koster omkring 500 kr. om måneden. Hvad du får for pengene, er meget forskelligt. Nogle tilbyder kun det, som de skal ifølge lovgivning, mens andre har valgt at tilbyde en masse andet oveni, hvilket også er grunden til, at der er prisforskelle imellem de forskellige a-kasser.
Derudover er der også et kontingent, som du skal betale. Dette går til forskellige ting, blandt andet staten. Et kontingent skal betales til langt de fleste a-kasser, men det er muligt at søge om fritagelse fra disse. Det er en mulighed for dig, der ikke modtager hjælp til forøgelse i form af kontanthjælp, uddannelsesydelse eller arbejdsmarkedsydelse eller ikke modtager ydelser fra a-kassen.
Hvis du er medlem af en fagforening, er det også noget, som du skal betale et kontingent til, men det er ligeledes muligt at få et fradrag. Dette vil du blive betalt tilbage, når året er gået.
Yderligere kan der være andre udgifter, som du skal betale ekstra for, men ofte vil disse være nogle, som du skal tilmelde dig, hvorfor du selv kan være herre over disse.
Alle udgifter kan trækkes fra i SKAT, men du kan højest få et fradrag på 6.000 kr. om året. Dette gør du ved at ændre din forskudsopgørelse, hvorefter du automatisk får fradraget på din årsopgørelse.
A-kasser og fagforeninger omtales ofte i samme vejrtrækning, hvilket fører til at de ofte bliver forvekslet med hinanden, selvom det er to helt forskellige ting, der ikke har ret meget tilfælles.
En a-kasse er en økonomisk sikkerhed, som du er berettiget til, hvis du opfylder nogle særlige krav. Som medlem betaler du et kontingent hver måned, hvilket kan sammenlignes med at betale til en forsikring. Forsikringen sikrer, at du får udbetalt dagpenge, hvis du bliver ledig på arbejdsmarkedet.
Yderligere har a-kassen ofte nogle givende kurser, der hjælper deres medlemmer tilbage på arbejdsmarkedet.
Fagforeningen står derimod for juridisk sikkerhed. Den hjælper dig, hvis du har nogle uoverensstemmelser med din arbejdsgiver ved at sætte enten sagsbehandlere, jurister eller advokater på sagen. Igennem din fagforening får du gratis juridisk bistand, og ofte vil du også få en række medlemsfordele i form af rabatter.
En fagforening hjælper blandt andet i forbindelse med ansættelse, barsel, sygdom, pension, opsigelse og eventuelle retssager mod arbejdsgiver.
Læs mere om alle danske a-kasser på linket.
Senest 2 uger efter din første ledighedsdag skal du oprette et CV og uploade til Jobnet.