Ergoterapeut eller fysioterapeut – vikariat til håndteamet

Arbejdsplads: Ortopædkirurgisk Afdeling
Ansøgningsfrist: 19/01/2020

Ortopædkirurgisk afdeling søger en engageret og ansvarsfuld ergoterapeut eller fysioterapeut til et 6 mdr. vikariat på 35 timer til vores håndkirurgiske team pr. 1. februar 2020 eller derefter.


Håndterapifunktionen hører til det håndkirurgiske speciale i Ortopædkirurgisk fysio – og ergoterapiafsnit på Nordsjællands Hospital, Hillerød.


Håndterapien tilbyder specialiseret ambulant genoptræning til håndkirurgiske patienter.


Vi behandler efter diagnoserelaterede regimer udarbejdet i samarbejde med speciallæger indenfor håndkirurgi. Vores behandlingsmetoder er bl.a. mulligan (MWM), kinesiotape, skinnefremstilling mm.


Vi er et team på 4 ergoterapeuter, 1 fysioterapeut samt 1 sekretær. De administrative opgaver varetages i sundhedsplatformen og booking af patienter udføres af vores sekretær.


Vi afholder løbende mono – og tværfaglige udviklingsmøder.


Fysisk er Håndterapien placeret i forlængelse af det håndkirurgiske ambulatorie, hvilket giver os mulighed for et dagligt tværfagligt samarbejde med læger og sygeplejersker.


Vi tilbyder dig


  • Et team af dygtige terapeuter, læger og sygeplejersker der brænder for deres arbejde
  • Et selvstændigt, spændende og udfordrende job
  • Tæt tværfagligt samarbejde med speciallæger, sygeplejersker og vores sekretær
  • God dialog i en atmosfære af gensidig respekt og tillid
  • Oplæring af specialet i et trygt miljø


Vi søger en kollega der:


  • Tager initiativ og ansvar
  • Har lyst til at indgå i et tæt tvær – og monofagligt samarbejde
  • Er fagligt velfunderet
  • Har lyst til at lære om det håndterapeutiske speciale
  • Er imødekommende og positiv
  • Har kendskab til Sundhedsplatformen


Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsterapeut Lis Dam, Ortopædkirurgisk Fysio – og Ergoterapiafsnit, tlf.: 48 29 42 66 eller specialeansvarlig ergoterapeut Steffen Forchhammer tlf.: 48 29 75 14


Ansøgningsfrist er den 19.1. 2020 kl. 12:00, vi planlægger at holde ansættelsessamtaler sidst i uge 4


Løn – og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.