Timelønnet sygeplejestuderende

Arbejdsplads: Vikarkorpset
Ansøgningsfrist: 31/12/2020
 



Få et studiejob, som ruster dig til at blive en professionel sygeplejerske. Dine jobmuligheder øges markant, når du har et studierelevant job på dit CV.

 

Vikarkorpset er et sygeplejevikarkorps på Bispebjerg  hospital, og vi søger timelønnede sygeplejestuderende til at tage vagter på forskellige somatiske afdelinger.   

 

Vi tilbyder:   

  • Stor sikkerhed for vagter  
  • Stor mulighed for læring indenfor de enkelte specialer og øgede kompetencer
  • God løn ifølge overenskomst og Vikaraftalen   
  • Frihed til at vælge hvornår du ønsker at arbejde   
  • 48 timers aflysningsfrist    
  • Introduktion via følgevagt samt praktisk og teoretisk undervisning
  • Faglig alsidighed     
  • Socialt fællesskab med erfarne kolleger   
  • Tæt samarbejde med administrationen og ledelsen i Vikarkorpset   
  • Smukke og charmerende omgivelser  

 

Vi søger sygeplejestuderende som:  

  • Har bestået 2. semester på sygeplejestudiet
  • Er selvstændig og ansvarsbevidst     
  • Er serviceminded og stabil i fremmøde    
  • Er omstillingsparat i forhold til forskellige arbejdskulturer   
  • Har blik for patientsikkerhed og det samlede patientforløb  
  • Har gode samarbejdsevner og kommunikative kompetencer    
  • Er motiveret for at lære og ønsker bred klinisk erfaring

Serviceenhed

Som serviceenhed har Vikarkorpset mere end 35 års
erfaring i at hjælpe afdelingerne med sygeplejepersonale. Vi har fokus på at opnå
bedst mulige kompetence match og at styrke stabilitet i den daglige sygeplejebemanding
til patienterne.  

 

Nærhedsprincip

Som sygeplejestuderende i Vikarkorpset vil du
blive en del af en enhed på ca. 300 sygeplejevikarer. Vi har fastansatte og timelønnede
sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og sygeplejestuderende.  

Vikarkorpset bygger
på et nærhedsprincip om, at sygeplejevikarer er del af et kollegafællesskab med egen
administration, arbejdsmiljørepræsentant, undervisere og ledelse. Du vil tilmed løbende blive informeret om, hvornår vi afholder undervisning og sociale arrangementer. 

 

Introduktion 

Du vil modtage introduktion til relevante sygeplejemæssige arbejdsgange, kliniske færdigheder, retningslinjer, screeninger og til Sundhedsplatformen. Du tilbydes en introduktionsvagt af vores erfarne social- og sundhedsassistenter, og du får mulighed for løbende at udvikle en faglig alsidighed. 

 

Mange vagter

Du vælger selv, hvornår du ønsker at arbejde og vil dagligt
få tilbud om vagter. Dine vagter foregår ude på de forskellige somatiske
afdelinger, hvor du løbende møder dine kolleger fra Vikarkorpset. Din funktion i vagterne vil være som
gangvagt eller fastvagt afhængigt af afdelingernes behov for kompetencer og
vagttyper. Som gangvagt indgår du i sygeplejeteam for gruppe af patienter, og
som fastvagt varetager du den grundlæggende sygepleje og tæt observation af en
til to patienter. I begge vagttyper refererer du til en sygeplejerske.   

  

Værdigrundlag

Vores værdigrundlag
baseres på, at en anerkendende og faglig kultur i Vikarkorpset fremmer
sygeplejevikarkompetencer, der understøtter patientsikkerheden. Vi arbejder for
en sygepleje, der tager udgangspunkt i, hvad der giver patienterne værdi, og som
bidrager til patienternes oplevelse af empati og høj faglig kvalitet i deres
samlede patientforløb.     

 

 

Vi glæder os til at høre fra dig. 

 


Vikarkorpset 

Tlf.: 38 63 60 24/40 38 51 28 

Bispebjerg Bakke 23  

2400 København NV   

 

Find os på Facebook:

Søg på Vikarkorpset eller brug
nedenstående link: