AC-generalist/jurist til Bornholms Hospital

Region Hovedstadens Udviklingshospital søger selvstændig og erfaren AC-medarbejder til sekretariatet


Har du lyst til at være med til at skabe de bedst mulige rammer for vores patienter i et tæt samarbejde med ledelse og medarbejdere på Bornholms Hospital, så læs videre her.


Vores sekretariat er uundværligt for de gode arbejdsgange på hospitalet, men vi mangler en kollega, der er stærk indenfor ledelsesbetjening, interesserer sig for GDPR og har mod på en bred opgaveportefølje. Hvis du har lyst til at være en del af team på i alt 5 medarbejdere, der hjælper og understøtter hinanden i en uformel og kollegial tone- så håber vi din interesse er fanget.

 


Om stillingen

Du bliver tilknyttet Sekretariatet, der er et afsnit i Afdelingen for Administration og Service på Bornholms Hospital. Her vil du blive en del af vores team på i alt 5 medarbejdere, men du deler også dagligdag med de andre teams i Administrationen.


 


Din hovedopgave bliver konkret sagsbehandling af både juridisk og ikke-juridisk karakter. Du vil skulle varetage opgaver i relation til GDPR og være hospitalets kontaktperson på området. Derudover får opgaver i relation til sundhedsområdet, HR, betjening af en række fora, udvalg og meget andet. Du vil både skulle løfte opgaverne individuelt og i tæt samarbejde med dine kolleger på hospitalet. I relation til opgavevaretagelsen har vi et konstant fokus på, hvad der er bedst for vores patienter.


 


Dine arbejdsopgaver og ansvarsområder


  • Rådgivning til hospitalsdirektionen og afdelingsledelserne i forhold til GDPR, sundhedsområdet, herunder sundhedsjura, HR, kontrakter mv.
  • Central rolle i relation til klagesagsbehandlingen på Bornholms Hospital
  • Generel sagsbehandling og forberedelse af sager til diverse fora på Bornholms Hospital
  • Løbende kontakt og samarbejde med Region Hovedstadens centre og virksomheder
  • Styring af kontrakter, som Bornholms Hospital agter at indgå med eksterne parter.


Matcher dine kvalifikationer profilen?


  • Du har en relevant akademisk uddannelse med kendskab til offentlig administration. Gerne med erfaring fra sundhedsvæsenet.
  • Som AC-medarbejder på Bornholms Hospital får du en spændende, travl og alsidig hverdag med gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Du får en bred kontaktflade både på hospitalet, blandt vores samarbejdspartnere og i koncerncentrene i Region Hovedstaden.
  • Du er god til at kommunikere og formidle komplekse problemstillinger klart og præcist. Du er derfor udadvendt og har gennemslagskraft, og du evner at samarbejde på tværs af en organisation med stort fokus på patienternes behov og ønsker.
  • Du har et stort fagligt engagement, gode samarbejdsevner og et smittende humør.


Svarer du ja til ovenstående, men er stadig nysgerrig på, hvem vi er? 



For yderligere oplysninger

Så kontakt stabschef Jens Bjerre Bergholdt på tlf. 40 22 89 62 eller på mail: jens.bjerre.bergholdt@regionh.dk.


  


Løn og ansættelsesvilkår

Vi søger en AC-medarbejder til en fast stilling på 37 timer til besættelse snarest muligt. Løn og ansættelsesvilkår i henhold til relevant overenskomst.


  


Ansøgningsfrist

Ansøgning, CV og dokumentation for relevant erfaring sendes via linket her på siden senest søndag den 9. maj 2021.


Ansættelsessamtaler holdes onsdag den 19. maj 2021.



Om Bornholms Hospital

Bornholms Hospital er øens eneste og en del af det samlede sundhedsvæsen i Region Hovedstaden. Hospitalet tilbyder ydelser indenfor bl.a. akutmodtagefunktion, diagnostik, fødsler samt forebyggelse og rehabilitering til øens 39.000 borgere og et stort antal turister.


 


Hospitalet har indtil for nyligt deltaget i et 3-årigt projekt, Udviklingshospital Bornholm. I den årrække er der igangsat mange projekter ift. at sætte patienten i fokus og skabe et samlende patientforløb. En udvikling, der også stiller store krav til varetagelsen af de administrative opgaver.


Læs mere om Bornholms Hospital på www.bornholmshospital.dk


Hvis du ikke allerede bor på Bornholm, kan du få gode råd ved at følge linket og læse ”Flyt til Bornholm” http://flyttilbornholm.dk/hvorfor/tilflytterkonsulenten.aspx


 


Om livet på Bornholm: Bornholm er på mange måder noget særligt. Vi har vandfald, klipper, havets brusen og det fineste sand. Alt sammen inden for kort afstand. Vi nyder øens mange kvalitetsfulde råvarer. Kultur og fritidslivet markerer sig med musik- og madfestivaller, lokale havkajak- og vinterbadeklubber skyder op, og vi er beriget med imponerende oplevelsesrige gå- og cykelruter. Aldrig længere væk end det er overkommeligt at tage ud i det fri og kombinere hverdagen med fritid, venner og velvære. Og alt dette samtidig med at København og adgangen til storbyen kun er kort tid væk.


 


Hvis du ikke allerede har kendskab til Bornholm, kan du få gode råd ved at besøge siden www.næstestopbornholm.dk


 


Læs om Bornholm på facebooksiden ”Næste stop Bornholm”, www.brk.dk eller www.bornholm.info  

 


Posted

in

by

Tags:

Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *