Afdeling for Kæbekirurgi i HovedOrtoCentret søger ambulatoriesygeplejerske til vagtfri stilling

Er du sygeplejerske og har du lyst til at være en del af et velfungerende team i et ambulatorie, hvor du bidrager til det gode patientforløb…?


Så tilbyder vi dig en spændende stilling til besættelse 1. august 2021 eller efter aftale. Stillingen er på 30-37 timer.


Afdeling for Kæbekirurgi varetager akut og planlagt diagnostik, behandling og pleje af en bred vifte sygdomme relateret til tænder, mund og kæber. Herunder vækstbetingede kæbeanomalier, traumatologi og rekonstruktionskirurgi efter cancerbehandling. Vi behandler patienter i alle aldersgrupper.


Vi er en tværfaglig gruppe bestående af sygeplejersker, tandlæger/kæbekirurger, klinikassistenter, tandplejere og sekretærer. Vi arbejder meget tæt sammen om specialets patienter, både de planlagte og de akutte.


Ambulatoriet består på nuværende tidspunkt af 13 ambulatoriestuer, som bemandes af en tandlæge og sygeplejerske eller klinikassistent. Arbejdet består af afvekslende opgaver, blandt andet assistance til operationer i lokal- såvel som generel anæstesi, præ-samtaler i forbindelse med indlæggelse, postoperative kontroller, diagnosticeringer m.m. Vi følger patienterne gennem hele deres forløb i ambulatoriet – som veksler mellem ganske korte og flerårige forløb. Vi arbejder selvstændigt og ansvarsfuldt, monofagligt som tværfagligt.


Vi ønsker at du:


  • har lyst til – og interesse i, at yde en god korttids sygepleje
  • vil engagere sig i klinikkens, faglige udvikling
  • motiveres af høj faglighed
  • motiveres af en afvekslende arbejdsdag
  • har kirurgisk erfaring
  • har kendskab, til ambulatorium funktionen
  • har lyst til at yde assistance til diverse operationer
  • vil indgå i samarbejdet om vores sygeplejestuderende (evt. 1/6 diplomuddannelse).


Vi tilbyder dig:


  • grundig introduktion og tværfaglig oplæring i klinikkens speciale
  • et afvekslende job med mange spændende udfordringer
  • godt tværfagligt samarbejde i gode omgivelser og med mange søde og dygtige kolleger
  • mulighed for deltagelse i udviklingsprojekter
  • mulighed for selvstændige opgaver
  • en vagt- og weekendfri stilling.


Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. 


Stillinger i Afdeling for Kæbekirurgi følger bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest.


Ansøgningsfrist: Søndag den 16. maj 2021.


Samtaler:  Afholdes i uge 21 eller 22.


Tiltrædelse:  Meget gerne snarest muligt eller 1. august 2021.


For yderligere oplysninger: er du velkommen til at kontakte fungerende afd.sygeplejerske Tanja Asklund tlf. 35 45 06 68 eller afd.sygeplejerske Anne Marie Juel Lett, tlf. 35 45 70 71.


Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads!


Posted

in

by

Tags:

Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *