Afdelingslæge til håndkirurgisk sektion, Hvidovre Hospital

Ved Ortopædkirurgisk afdeling, Hvidovre Universitetshospital, er en stilling som afdelingslæge i håndkirurgisk sektion ledig til besættelse 1. juni 2021 eller efter aftale.


I sektionen foretages såvel akut som elektiv håndkirurgi. Der er 2 overlæger i sektionen.


Stillingen henvender sig til ortopædkirurgiske speciallæger med ønske om uddannelse i håndkirurgi.


Ved ansættelse som afdelingslæge deltager man i døgnvagtsdækning som bagvagt sammen med øvrige vagthold. Det drejer sig overvejende om weekendvagter ca. hver 12. uge.


 


Vi forventer at du


  • er engageret i dit arbejde og er indstillet på at videreudvikle faget
  • har gode samarbejdsevner på tværs af faggrupper og specialer
  • er positiv, innovativ og beslutningsdygtig
  • aktivt vil arbejde for at afdelingens produktionsmål nås
  • at du deltager aktivt i forskningsaktiviteter (bl.a. inklusion i studier og opfølgning).


 


Vi kan tilbyde


  • spændende arbejdsopgaver med mulighed for faglig videreudvikling
  • stærkt forskningsmiljø med mange internationale samarbejdspartnere


Afdelingslægerne deltager i døgnvagtsdækning som bagvagt i tilstedeværelse sammen med øvrige vagthold. Det forventes at ansøgeren bruger ca. 80% af timetallet i håndkirurgisk sektion og ca. 20% af timetallet på vagtfunktionen.


Generelt om afdelingen:


Afdelingen er delt op i sektioner (børneortopædi, alloplastikkirurgi, fod-ankel kirurgi, artroskopisk kirurgi og traumatologi).


Ortopædkirurgisk afdeling er en stor afdeling med i alt 78 senge fordelt på 2 afsnit:


Det ene akutafsnit er med 35 senge, og omfatter bl.a. hoftenære femurfrakturer, amputationer og sår.


Det andet afsnit er med 26 senge til akutte patienter og et elektivt 5-døgnsafsnit på 17 senge. 


Årligt har ambulatoriet ca. 65.000 konsultationer og der udføres ca. 8.500 operationer, hvoraf 2.000 er elektive, 3.000 er akutte og 3.500 i sammedagskirurgisk regi.


Afdelingen har et optageområde ca. 500.000 i Region Hovedstaden.


Afdelingen har højt specialiseret funktion inden for flere områder i fod- ankel kirurgi og børneortopædi.


Den nuværende lægenormering består af 45 speciallæger, heraf en speciallæge i kardiologi, som varetager medicinske problemstillinger hos patienter indlagt til amputation eller med hoftenære frakturer. Derudover 50 YL (hoveduddannelsesstillinger, introduktionsstillinger, KBU og HU i almen medicin).


 


Løn- og ansættelsesvilkår


Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.


Yderligere oplysninger


Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til                                             ledende overlæge Thue Ørsnes, telefon: 38622330, mail: thue.oersnes@regionh.dk eller            leder af håndkirurgisk sektion overlæge Galal Hassani, telefon: 21315761, mail: galal.hassani@regionh.dk


Du kan læse mere om Hvidovre Universitetshospital på internettet: https://www.hvidovrehospital.dk/


Stillingen bedes søgt elektronisk


Ansøgningsfrist 27. april 2021.


Samtaler forventes at blive afholdt uge 18  


Posted

in

by

Tags:

Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *