Ved Thoraxanæstesiologisk Afdeling, Rigshospitalet, er en stilling som afdelingslæge ledig til besættelse pr. 1. juni 2021 eller snarest derefter. Stillingen indebærer funktion ved både Thoraxkirurgisk operationsgang og Thoraxkirurgisk Intensiv Afsnit.
Klinikkens ansvars- og arbejdsopgaver
Thoraxanæstesiologisk Afdeling er en dynamisk enhed der varetager avanceret anæstesi og intensiv terapi til både hjerte- og lungekirurgi, samt kardiologiske procedurer. Afdelingen består af centrets operationsgang, anæstesifunktion, perfusionsafsnit og thoraxkirurgiske intensiv afsnit. Der foretages ca. 6.000 anæstesier årligt, og det intensive afsnit varetager årligt ca. 2.500 patientforløb.
Afdelingen har højt specialiseret funktion for hjerte- og lungekirurgiske patienter, både børn og voksne, herunder patienter til hjerte- og lungetransplantation, samt patienter med behov for mekanisk cirkulationsstøtte og ECMO.
Der modtages patienter fra hele Danmark, Færøerne samt Grønland. Afdelingen har lands- og nordisk funktion indenfor flere områder. Afdelingen varetager en betydelig uddannelsesopgave af både læger og sygeplejersker, og har i alt ansat godt 280 medarbejdere, heraf 35 fastansatte læger.
Ansøgeren skal:
- Være speciallæge i anæstesiologi
- Have gennemført “fellowship” eller tilsvarende i Thoraxanæstesiologi
- Være fagligt ambitiøs og kunne deltage i en travl hverdag med et stort engagement
- Have forskningsinteresse, gerne med dokumentation af igangværende forskningsaktivitet
- Have erfaring med både præ- og postgraduat undervisning.
- Besidde gode samarbejdsevner og som person fremstå som en god team player og organisator, være konsekvent, ansvarlig og empatisk.
- Kunne bistå i afsnittets daglige drift, som er afgørende for Hjertecentrets kirurgiske aktivitet.
Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst.
Yderligere information om stillingen kan fås ved henvendelse til klinikchef Jens Chr. Nilsson: 3545 1221 / jens.christian.nilsson@regionh.dk.
Bedømmelsen af ansøgernes faglige kvalifikationer vil ske på grundlag af ansøgernes oplysninger om egne kompetencer inden for hvert af de syv kompetenceområder.
Ansøgningen vedlægges kopi af speciallægeautorisation og curriculum vitae indeholdende publikationsliste. Publikationerne rekvireres såfremt dette måtte ønskes.
Ansøgningsfrist tirsdag den 20. april 2021 inden kl. 12.00.
Skriv et svar