Afdelingslæge

 


Afdelingslæge, Gynækologisk Obstetrisk Afdeling, Nordsjællands Hospital


 


Vi søger en afdelingslæge til Gynækologisk Obstetrisk Afdeling, Nordsjællands Hospital per 1.8.2021.


 


Nordsjællands Hospital er et af de fire store akuthospitaler i Region Hovedstaden. Hospitalet flytter i 2024 til et nybygget hospital lidt syd for Hillerød.


 


Afdelingen.


Gynækologisk Obstetrisk Afdeling, Nordsjællands Hospital er en af fire gynækologisk obstetriske afdelinger i Region Hovedstaden og har både hovedfunktioner og regionsfunktioner. Optageområdet omfatter 12 kommuner med i alt 508.000 indbyggere. Afdelingen er forskningsaktiv og har i øjeblikket en professor, en forskningslektor, ph.d.-studerende og prægraduate forskningsårsstuderende foruden de øvrige forskningsaktive lektorer og klinikere. Afdelingen deltager i uddannelsen af medicinstuderende og i alle faser af speciallægeuddannelsen i gynækologi og obstetrik samt i uddannelsen af speciallæger i almen medicin. Derudover er der sygepleje- og jordemoderstuderende. Både i den landsdækkende undersøgelse af patienttilfredshed (LUP) og i regionens trivselsundersøgelser har afdelingen gode resultater. Afdelingen er normeret til 49 læger, heraf en ledende overlæge, 20 overlæger, 9 afdelingslæger og 19 læger i uddannelsesstillinger.   


 


Afdelingen er delt i et obstetrisk og et gynækologisk team. Den aktuelle stilling er tilknyttet det obstetriske team.


 


Obstetrisk team varetager aktiviteterne for 4.000 fødsler årligt omfattende:


  • Ambulatorium for gravide med to lægestuer dagligt.
  • Akut modtagelse for gravide med ambulante og stationære funktioner.
  • Fødegangen med 11 fødestuer, heraf 2 klinikstuer.  
  • Barselafsnit og neonatalafsnit hvor medindlagte mødre ligger under obstetrisk behandlingsansvar.


  • Tidlig Indsats funktion for sårbare gravide, trombofiliambulatorium, tværfagligt bristningsambulatorium og ambulatorium for gravide med gestationel diabetes og svært overvægtige gravide i tæt samarbejde med andre afdelinger på hospitalet.
  • Føtalmedicinsk team som en del af obstetrisk team. Der varetages alle former for føtalmedicinske undersøgelser, 1. trimester skanninger med risikovurdering, 2. trimester skanninger med screening for misdannelser, tilvækstskanninger samt flowmålinger. Desuden genetisk rådgivning og diagnostik (CVS, amniocentese og NIPT).

     

    Gynækologisk team arbejder med specielle indsatsområder omkring:


  • Blødningsforstyrrelser med fokus på minimal invasiv kirurgi med blandt andet minihysteroskopi og operativ hysteroskopi.
  • Laparoskopisk adnexkirurgi, laparoskopisk hysterektomi og abdominal og vaginal hysterektomi. Afdelingen har indført 3D laparoskopi.
  • Bækkenbundsklinik med urogynækologisk udredning og behandling af inkontinens og prolaps med minimal care samt urogynækologiske operationer i specialiseret tværfagligt team.
  • Palliativ behandling af patienter med gynækologiske cancersygdomme.
  • Fertilitetsklinik med stimulations- og inseminationsbehandling samt IVF/ICSI-behandling i samarbejde med Fertilitetsklinikken, Juliane Marie Centret, Rigshospitalet.
  • Klinik for seksuel sundhed.


 


Operationerne forgår enten ambulant, i dagkirurgisk regi eller på stationært afsnit, alle med optimerede forløb i tæt samarbejde med Anæstesiologisk Afdeling.


 


Kvalifikationer.


Ansøgeren skal:


  • Være speciallæge i gynækologi og obstetrik.
  • Kunne varetage og udvikle afdelingens obstetriske funktioner.
  • Have videnskabelig erfaring og aktuelt være videnskabelig aktiv.  
  • Kunne indgå i afdelingens akutte gynækologiske og obstetriske funktioner herunder vagtfunktionerne.
  • Deltage i studenterundervisning og anden undervisning på afdelingen, herunder introduktion og undervisning af yngre læger.
  • Have gode samarbejdsevner – også tværfagligt.
  • Være engageret og kunne bevare overblikket i akutte situationer.

     

     

    Arbejdstilrettelæggelse

    Afdelingslægen skal indgå i bagvagtslaget i en vagtstruktur med en forvagt og to bagvagter, alle i tilstedeværelsesvagt. Afdelingen har en arbejdstilrettelæggelse med arbejdstid fra 8.00 til 15.24, herefter fortsætter to forvagter og to bagvagter frem til klokken 18.00, hvorefter en forvagt og to bagvagter har vagt fra 17.30 til 8.30.   

     

    Løn – og ansættelsesforhold

    Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst.

     

    Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Peter Hornnes, mail: peter.jacob.hornnes.01@regionh.dk eller tlf. 4829 3707.

     

    Ansøgning

    Ansøgning vedlagt CV bedes udformet i henhold til de syv lægeroller (https://sundhedsstyrelsen.dk/da/nyheder/2013/laegers-syv-roller) og sendes elektronisk via linket til specialkonsulent Hanne Nielsen senest den 22.4.2021 kl. 12.00.

    Interesserede uanset alder, køn, religion og etniske tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

    Nordsjællands Hospital er en røgfri arbejdsplads.

     

     

     


Posted

in

by

Tags:

Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *