Afdelingssygeplejerske til Øjenafdelingen på Regionshospitalet Holstebro

Øjenafdelingen skal sammen med andre afdelinger i HEV flytte til Regionshospitalet Gødstrup i 2021.

Det bliver spændende og vi glæder os, men det er store forandringer som personalet og her sygeplejerskerne skal igennem og derfor kræves og efterspørges der god ledelse.

Er du vores nye afdelingssygeplejerske for sygeplejerskerne i ambulatoriet og på operationsstuerne, som har lyst til at arbejde videre med et klinikområde i Gødstrup hvor der skal udvikles nye arbejdsgange i relation til de nye rammer m.m.?

Kan du samtidigt sige ja til at du har erfaring med personaleledelse?

Hvis ovenstående har vagt din interesse ser vi frem til en ansøgning fra dig.

Vi håber desuden at vores nye afdelingssygeplejerske

– har lyst til at være funktionsleder i et Øjenspeciale og har en lederuddannelse

– har integritet-evner at stå fast også i modvind

– kan arbejde i en organisation der er dynamisk og til tider uforudsigelig

– kan skabe overblik, organisere og uddelegere

– er beslutningsdygtig og har naturlig gennemslagskraft og kan formidle med klare budskaber

– kommunikerer respektfuld, ærlig og er pålidelig

– prioriterer og faciliterer et godt uddannelsesmiljø for medarbejdere og uddannelsessøgende

– har fokus på kompetenceudvikling blandt de ansatte sygeplejersker og giver plads og mulighed for udvikling

– har IT kompetencer mindst på brugerniveau

Hvad  kan vi tilbyde dig?

– en afdeling hvor du får en tæt relation til vores nye fælles sekretariatsleder med ØNH alle læger i øjenafdelingen og afdelingsledelsen i Øjenafdelingen

– en sygeplejerskegruppe der er kompetente og dedikerede til opgaverne i afdelingen

– mulighed for at du selv udvikler dig som leder

– en afdeling hvor personalet støtter, hjælper og styrker hinanden

– en afdeling hvor omgangstonen er fri og respektfuld

– mentorordning og selvfølgelig oplæring og introduktion til hele specialets facetter

se stillings og funktionsbeskrivelsen her

praktiske oplysninger

Du kan få yderligere oplysninger om stillingen ved at kontakte oversygeplejerske Dorte Banner på mail dorte.banner@rm.dk eller mobil 29638960

Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende børneattest og autorisation.

Du kan søge jobbet online ved at klikke på ”send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV.

Ansøgningsfrist søndag d.18.10.2020

Ansættelsessamtaler d. 23.10.2020

Læs mere om et job med drive, dygtige kolleger og muligheder på vest.rm.dk/job

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

 


Posted

in

by

Tags:

Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *