Akutmodtagelsen Bispebjerg søger lægesekretær, er det dig?

Hvad er arbejdsglæde for dig?


 


Er værdi, mening og motivation vigtige begreber i din hverdag, samt tanken om hvad du vælger at bruge din dyrebare tid på?


Så håber vi en stilling som lægesekretær på Akutmodtagelsen, kan være med til at give dig netop det.


Vi er en stærk, mangfoldig og dynamisk sekretærgruppe som søger en kollega, der har lyst til at dele sin dyrebare tid med os, og vise hvordan godt kollegaskab og faglighed kan gå hånd i hånd.


Kunne værdi for dig være: At sætte en personlig ære i, at holde hovedet koldt og møde kollegaer, patienter og pårørende på en åben, troværdig, empatisk og tillidsfuld måde?


Kunne mening for dig være: At være med til at skabe et kollegialt og tværfagligt fællesskab, med plads til individualitet hvor der hersker en høj fællesfaglig ansvarsfølelse?


Kunne motivation for dig være: At få mulighed for at kombinere din faglighed med kreativitet i opgaveløsningsprocessen, bevare overblik samt være tovholder på en imødekommende, rummelig og engageret facon?

 


Er arbejdsglæde for dig at møde ind og bidrage til et positivt arbejdsmiljø?


Er fleksibilitet noget der højner din udvikling?


Er situationsfornemmelse en vigtig menneskelig kvalitet for dig?


Er det tværfaglige samarbejde en inspirationskilde for dig?


Er forstyrrelser en kærkommen variation i din arbejdsdag?



Vil du sammen med os:


  • Turde forandring
  • Opsøge læring
  • Fastholde udvikling
  • Insistere på medmenneskelighed
  • Rumme forskelligheder


Så kan vi tilbyde dig


  • En arbejdsplads hvor patienten er i fokus
  • Grundig introduktion til alle funktioner
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling
  • Mulighed for at arbejde i flere funktioner og i tværfaglige teams i forskellige afsnit
  • En spændende stilling med blandede vagter, hvor ikke to dage er ens
  • Indflydelse på planlægning af arbejdstid


 


Arbejdsopgaverne i Akutmodtagelsen består bl.a. i


  • Modtagelse af 1813-meldte patienter samt selvhenvendere
  • Triagering i modtagelsen i samarbejde med triagesygeplejersken
  • Telefonbetjening
  • Udarbejdelse af attester til f.eks. jobcenter, forsikringsselskaber og politi.
  • Bestilling af kørsler
  • Deltagelse i akut- og traumekald i tværfagligt teamsamarbejde
  • Skrivning af direkte diktater på vores ortopædkirurgiske skadespatienter
  • Registrering og bestilling af prøver og undersøgelser
  • Portørbestilling
  • Samarbejde med vores koordinerende sygeplejerske og koordinerende overlæge i forbindelse med modtagelse af akutte patienter meldt via 112
  • CVI-funktion med håndtering af opkald fra 1813 og privatpraktiserende læger, herunder også behandling af akutte og elektive henvisninger
  • Modtagelse af patienter i vores COVID-vurderingsklinik
  • Kvalitetssikring af patientforløb ud fra vores arbejdslister
  • Mulighed for efteruddannelse på sundhedskommunom niveau


 


Stillingen er treholdsskift med vagt hver 2. weekend – vi bestræber os på at imødekomme ønsker i forhold til vagtplanen og giver muligheden for at holde fri i arbejdsweekender, uden der skal planlægges erstatningsweekend. Med netop denne stilling er det muligt at ansætte i kun dagvagter – ring og høre mere om dette.


Har du lyst til at:


Deltage aktivt i afdelingens forandrings- og udviklingsprocesser og tage medansvar for egen faglige og personlige udvikling.


Sætte præg på hvordan arbejdsglæde kan omsættes fra tanke- til praksis.


Gøre brug af din SP-certificering og er rutineret bruger af Sundhedsplatformen.


Så glæder vi os til at bruge vores dyrebare tid sammen med dig.


 


Ansøgningsfrist og ansættelsesvilkår


Det er kun uddannede lægesekretærer der kommer i betragtning til stillingen.


Stillingen er til besættelse pr. 01.06.2021 eller efter aftale og er som udgangspunkt på 32 timer.


Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.


Der afholdes løbende ansættelsessamtaler, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt og senest d. 12.05.21


Vi glæder os til at høre fra dig.


Yderligere oplysninger


Hvis du vil vide mere om os kan du læse på vores hjemmeside:


https://www.bispebjerghospital.dk/afdelinger-og-klinikker/akutmodtagelse/Sider/default.aspx


Ønsker du flere oplysninger eller ønsker du at besøge Akutmodtagelsen?


Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:


Camilla Tranberg, ledende lægesekretær, tlf. 24 64 03 38 camilla.dorte.joost.tranberg.01@regionh.dk 


Posted

in

by

Tags:

Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *