Kan du lide at have en bred tværfaglig kontaktflade på en stor arbejdsplads, en travl hverdag og at arbejde med administration og patientkontakt? Så er du måske vores nye kollega.
Om stillingen
I Reception & Rejser er du en vigtig del af hospitalets ansigt udadtil. Vi har fokus på, at patienter, pårørende og samarbejdspartnere oplever at være ventet og velkommen på Bornholms Hospital.
Receptionen er beliggende ved hospitalets hovedindgang. Afdelingen består af receptionen på Bornholms Hospital, som har døgnåbent, og Patientrejser.
I receptionen er vores primære opgaver, at byde velkommen, vise borgerne vej, modtage telefonopkald, alarmkald, administration af hospitalets 75 boliger, ansvar for nøgler og telefoni internt og meget mere – døgnet rundt.
Om os
Vi forventer, at du blandt andet:
- kan arbejde i skiftende vagter dag, nat, aften og weekend/helligdage
- trives i en travl hverdag med mange forskelligartede funktioner
- kan bevare roen selv i kritiske situationer
- kan arbejde selvstændigt og har lyst til at være en del af et velfungerende team
- har flair for at arbejde med It- og bookingsystemer
- er ansvarsbevidst og omhyggelig
- er serviceminded, empatisk og god til at kommunikere
Vi tilbyder
Vi kan tilbyde dig:
- en fast stilling på gennemsnitligt 30 timer ugentligt i skiftende vagter – dag, aften og nat fordelt over alle ugens dage. Vagtplanen foreligger minimum fire uger før.
- sidemandsoplæring ved ansættelsen
- en spændende og dynamisk arbejdsplads i en rivende udvikling
- en uformel omgangstone i et engageret team
Løn- og ansættelsesprocedure
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til regionernes overenskomst.
Forventet opstart er medio juni.
Bornholms Hospital er røgfrit område på hele matriklen.
Yderligere oplysninger
Har du nogle spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Lene Frigaard på tlf. 38 67 02 21 eller mail lene.kristine.frigaard@regionh.dk.
Ansøgningsprocedure
Ansøgning, CV og dokumentation for relevant erfaring sendes via ”søg job” her på siden senest manag den 26. april 2021 kl. 12.
Ansættelsessamtaler holdes i uge 17/18.
Læs om Bornholms Hospital på www.bornholmshospital.dk
Skriv et svar