Vi vil styrke udviklings- og innovationskraften på tværs af hele Region Midtjylland. Vi har derfor etableret en åben platform til agil udvikling, hvor vi udvikler og afprøver nye digitale løsninger i samarbejde med klinikere, patienter, leverandører og eksterne parter. Vores vision er, at DevOps er en integreret del af kulturen i vores agile udviklingsteams. Rejsen er allerede startet, og du skal være med til at præge den.
Platformen består af microservices på Kubernetes, Docker og VMware – De første løsninger er allerede i drift.
Vores platform er i konstant bevægelse, og vi har derfor brug for dig, som både motiveres af kreative løsninger, udfordringer og en meget omskiftelig hverdag. Teamets ambition er, at komme fra ide til løsning på måneder. Ikke år.
Opgaver
I tråd med vores agile tilgang kan du stå for udvikling af platform, apps og services. Du kommer til at arbejde med en bred vifte af opgaver, der vil udvikle og ændre sig i takt med platformen. Du motiveres af at være med i en opstartsperiode, hvor nysgerrighed og evnen til at operere i det usikre og uafklarede fylder meget. Plejer findes ikke i dit mindset, og du har mulighed for indflydelse.
Dit primære fokus er den tekniske videreudvikling af platformen, services og applikationer med opgaver som:
- Udvikle og automatisere deployments til både testmiljø og produktionsmiljø
- Dokumentere og styre backend-arkitekturen og porteføljen af mikroservices
- Udarbejde platformsstrategi og træffe de strategiske valg for videreudvikling af platformen
- Optimere og videreudvikle driften, så klinikerne og patienterne oplever høj performance og robusthed
- Rådgive og assistere udviklingsprojekterne med at skabe driftsbare løsninger og dermed forretningsværdi for både klinikere og patienter
- Udvikle monitorering, rapportering og logning til brug for ‘continuous improvement’
- Implementering af automatiseret test af docker images
Vi har allerede en række teknologier i spil f.eks. Docker, Kubernetes, Git, NodeJS. Du har ikke nødvendigvis arbejdet med alle vores værktøjer, men vi forventer, at du er nysgerrig, lærevillig og i stand til løbende at videreudvikle værktøjskæden.
Hvem er du
Jobbet er tværgående med en bred kontaktflade, så det falder dig naturligt at kommunikere professionelt og positivt – og du har gode samarbejdsevner og nemt ved at skabe relationer. Du elsker teamwork og sparring med dine kolleger. Du er empatisk og forstår at sætte dig i kundens og brugerens sted og adfærd. Du er frisk af sind og din smittende positive energi bidrager til vores gode arbejdsmiljø – du forstår værdien af et tæt samarbejde samtidig med, at du også er en selvstarter. Du inddrager andres kompetencer og fagligheder, men for dig er det helt naturligt at bidrage til fælles succes i teamet.
Du er nysgerrig og brænder for at skabe nye spændende løsninger, der har indflydelse på arbejdsgange på hospitalerne. Du er specialist i at gribe tingene anderledes an. Det er ikke så vigtigt, hvor mange års erfaring du har inden for feltet. Det vigtigste er dit mindset, og at du evner at se muligheder og har mod på at afprøve nye veje.
Du har et indre drive for at levere ny funktionalitet og optimere på eksisterende driftsset-up. Du kan motivere dig selv til at fastholde et højt udviklingstempo – og går til nye opgaver med nysgerrighed. Din passion kickstartes af udfordringer, samt af at afprøve nye ting – og du er ikke bange for at revurdere og smide kode væk, når tingene ikke virker. Vi har brug for dit øje for at se udviklingsmuligheder, men du er også dygtig til at prioritere og kan finde ro i at sikre orden og struktur. Du må gerne være nyuddannet med en relevant uddannelse inden for it, som f.eks. en cand. scient. i datalogi eller lignende.
Dialog, dygtighed og dristighed – 3 stærke værdier hos os
Du kommer ind i en DevOps “startup-kultur”, hvor du har store muligheder for at få indflydelse på både opgaver, processer, metoder og redskaber. Det stiller krav til netop dialog, dygtighed og dristighed – og en bred kompetenceprofil.
Du kommer til at arbejde sammen med engagerede kolleger fra hele It-afdelingen, der brænder for at gøre en forskel i et komplekst systemlandskab med store datamængder og høje krav til performance. Vores omgangstone er afslappet og humoristisk, og vi lægger vægt på, at det skal være sjovt at gå på arbejde samtidigt med, at vi har et højt fagligt niveau. Vi bestræber os på at arbejde efter agile principper, og samarbejde og faglig sparring er en vigtig del af hverdagen.
Hos os er samarbejde på tværs og løbende efteruddannelse med til at skabe et godt arbejdsklima, hvor vi lærer nyt og inspirerer hinanden. Derfor arbejder vi målrettet med strategisk kompetenceudvikling og tilbyder dig gode muligheder for personlig og faglig udvikling. Hos os er ledelse og samarbejde baseret på tillid, vores værdier og på vores samarbejdsværdier, der vægter evnen til at kunne samarbejde professionelt ligeså højt som faglig kompetence.
Du får fra første dag en mentor, som du kan sparre med om faglige interesser og praktiske spørgsmål. Vi sørger for et tilpasset introduktionsforløb og en seriøs og interesseret opfølgning efter din ansættelse. Vi arbejder for at skabe de bedste rammer, så du kan udvikle dig og blive endnu dygtigere.
Er du interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte områdeleder Jesper Elgaard på 2921 5045 eller jesper.elgaard@rm.dk eller it-udviklingschef Nikolaj Holm Bramsen på 2463 0103.
Deadline for ansøgning er 18. oktober 2020. Vi afholder 1. samtaler den 4. november 2020 og 2. samtaler den 10. november 2020. Du må inden samtalen forvente at skulle udfylde en personprofil, og der vil være en opgave til samtale 2.
Digitalisering på patientens og borgerens præmisser
It-afdelingen består af 460 medarbejdere. Vi udvikler, drifter og supporterer it for de 36.000 brugere på hospitaler, institutioner og koncernstabe i Midtjylland. Vi er specialister i at udvikle samspillet mellem teknologien og de sundhedsprofessionelle. Vores strategi bygger på udvikling af digitale løsninger på patienternes og borgernes præmisser. Digitale løsninger skal gøre det nemmere at være ansat i regionen og nemmere at være borger.
Du kan læse mere om It-afdelingen på www.it.rm.dk.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
Skriv et svar