Brænder du for at arbejde med sundhedsdata i stor skala?

Vil du være med til at sikre hospitaler i hele Østdanmark de bedst mulige rammer for systematisk brug af data? Drømmer du om at jonglere med 21.000 tabeller og arbejde med data, der dækker over 2,5 millioner patienter? Vi udvider sektionen, så du er måske vores nye kollega til Sektion for Sundhedsdata i Sundhedsplatformen.



Din kommende hverdag

Du vil indgå i en sektion på ca. 30 kolleger, der blandt andet står for udvikling og vedligehold af business intelligence-løsninger og data analytics på sundhedsdata. Sektionen består af forskellige profiler, lige fra personer med klinisk baggrund til samfundsfagligt uddannede og ingeniører.



Vores mål er at have domæneviden og datateknisk indsigt til at understøtte regionens mange forskellige ønsker til data. Det gør vi gennem BI-self-service-løsninger, men også som avanceret statistisk bistand. Dine arbejdsopgaver bliver at opbygge domæneviden til løbende at kunne understøtte og samarbejde om data med analytikere og klinikere i regionen. Arbejdsområderne inkluderer både datateknisk indsigt i klinikkens hverdag, understøttelse af forskning, kvalitetsarbejde og dataunderstøttelse til den daglige drift af hospitalerne.



Dine kompetencer

Du har en relevant uddannelse, er teknisk og analytisk begavet og kan lide at arbejde med komplekse dataproblemstillinger.



Vi forestiller os, at du har arbejdet med en eller flere af følgende:


  • Udvikling og implementering af prædiktive modeller
  • Statistisk analyse af data
  • Erfaring med datatekniske kodesprog (SQL, R, Python, etc.)
  • Erfaringer med og indsigt i business intelligence-produktionskæden 
  • Erfaring med at implementere data warehouse på Microsoft-platforme 
  • Kendskab til sundhedsvæsenet
  • Kendskab til Sundhedsplatformen


Derudover forventes det, at du: 


  • er struktureret, energisk og god til at samarbejde på tværs af en stor og kompleks organisation
  • har blik for både detaljen og de store sammenhænge i en It-løsning
  • er positiv og har en proaktiv tilgang til opgavehåndtering
  • har gode skriftlige og mundtlige engelskkundskaber


Vi tilbyder

Vi kan tilbyde dig:


  • en sektion med stort engagement, godt humør og højt til loftet
  • mulighed for at arbejde med Danmarks største samling af klinisk sundhedsdata og gøre en forskel for sundhedsvæsenet
  • et ambitiøst og dynamisk miljø med dygtige kolleger og kontakt til mange forskellige faggrupper
  • mulighed for stor personlig og faglig udvikling
  • målrettet efteruddannelse i rapporteringsværktøjer og datamodeller i Sundhedsplatformen


Løn- og ansættelsesforhold

Løn- og ansættelsesvilkår med udgangspunkt i gældende overenskomst med mulighed for forhandling af eventuelle tillæg, der modsvarer dine kvalifikationer.



Arbejdstiden er 37 timer pr. uge og dit ansættelsessted vil være på vores kontor på Lyngbyvej 28, 2100 København Ø. 



Vi har mulighed for at ansætte mindst en medarbejder.



Forventet startdato er senest 1. juni 2021. 



Yderligere oplysninger 

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Marianne Bertelsen på telefon 24 40 23 61 eller mail marianne.bjerregaard.bertelsen@regionh.dk    



Ansøgningsprocedure

Send din ansøgning vedlagt relevante papirer senest lørdag den 15. maj 2021.



Vi forventer at afholde samtaler løbende. 


Udgivet

i

af

Tags:

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *