Kunne du tænke dig et job hvor du er med til at gøre en forskel for kræftpatienterne og sikre at de får deres behandling til tiden? Så er det dig vi leder efter.
Til vores afdeling søger vi to produktionsteknikere i 18 måneders viakriater med start hurtigst muligt.
Du bliver en del af en stor og engageret medarbejdergruppe, der består af 12 farmaceuter/akademiker og 30 teknikere (farmakonomer, laboranter, procesteknolog og serviceassistenter).
Fokus på behandlinger til patienterne
I Cytostatikaproduktionen er du med til at gøre en forskel for kræftpatienternes livskvalitet, da vi er en afdeling der arbejder dag, aften, weekender og helligdage, for altid at kunne være der, når patienterne på afdelingen har brug for os. Derfor er det vigtigt at vores fokus er på at færdigblande den kemobehandling patienten har behov for, til et fastlagt tidspunkt, efter GMP.
Arbejdsopgaverne i Cytostatikaproduktionen
En stor del af din tid vil du blande produkter i den manuelle produktion, hvor vi arbejder parvis i LAF-bænke under aseptiske forhold jævnfør GMP. Du vil arbejde tæt sammen med både nye og erfarne kolleger.
Derudover vil der være følgende arbejdsopgaver:
• Videreudvikle og efterleve GMP
• Bidrage til at optimere arbejdsgange og leveringsperformance
• Deltage aktivt i at højne det gode arbejdsmiljø
• Udføre intern rengøring af LAF-bænke og inventar
Vores ønsker til dig
Du vil blive ansat som produktionstekniker, men din uddannelse kan være laborant eller farmakonom. Kan du via din erfaring bidrage med forslag til forbedringer i vores hverdag er det et plus men er du forholdsvis ny, så vil du alligevel skulle igennem et kvalificeringsprogram. Da jobbet kræver omhyggelighed, tålmodighed samt er omskiftelig, er det vigtigt du er rolig og struktureret samt i besiddelse af et godt humør og viljestyrke.
Derudover ønsker vi du behersker følgende:
• Du skal have lysten til at gå på arbejde hver dag, for at
yde den allerbedste indsats og kvalitet
• Du er bevidst om det ansvar jobbet indebærer
• Du er vant til GMP og aseptisk produktion
Din kommende arbejdsplads
I Serviceproduktionen får du et spændende og vigtigt job med tværfaglig kontaktflade, hvor du vil være meget tæt på kræftafdelingerne på Herlev Hospital samt en del af landets øvrige kræftafdelinger.
Derudover tilbyder vi:
• Betalt frokostpause og fordelagtig pensionsordning
• Et teambaseret job, hvor vi arbejder tæt sammen om
produktionsopgaven
• Mulighed for afholdelse af flexsfri efter aftale
• Fordelagtig massage- og fitnessordning samt kunstforening
og cykelværksted
Praktisk information
Du kan kontakte afdelingsleder Hasna Ghziel 38 68 89 51 eller afdelingsleder Brian Laursen 38 68 89 50 for mere information.
Vi søger 2 vikariater i 18 vikariater med 37 timer ugentlig i blandede vagter i tidsrummet 6.30-21.00 (23.00 for robotvagter), med både dag-, aften- og weekendvagter, helligdagsvagter kan forekomme.
Løn og ansættelsesvilkår sker på overenskomst med Sundhedskartellet.
Ansøgningsfristen er fredag d. 29. januar 2021 kl. 12. Vi indkalder løbende til samtaler.
Tjek Apoteket ud på www.apoteket-regionh.dk
Skriv et svar