Datamanager/Data Scientist til Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse
Er du glad for at arbejde med data, og er du interesseret i at arbejde i et forskningsmiljø med vægt på samarbejde, er dette måske en stilling for dig. Vi søger en datamanager/data scientist til en nyoprettet stilling i Sektion for Data, Biostatistik og Farmakoepidemiologi (StatPharm) på Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse (CKFF). I sektionen udføres datamanagement og statistiske analyser på basis af data fra befolkningsundersøgelser, kliniske studier, registerstudier og fase IV-studier i samarbejde med interne og eksterne forskere og samarbejdspartnere. Vi arbejder med mange forskellige typer af data: Nationale og internationale registerdata, data indsamlet i forbindelse med forskningsprojekter herunder interventionsstudier og befolkningsundersøgelser, surveydata samt data fra Sundhedsplatformen. Ofte er datasættene store og komplekse. I sektionen er vi pt 30 kollegaer (4 statistikere, 2 data scientists, 9 kliniske epidemiologer, 4 farmakoepidemiologer, 1 projektkoordinator, 7 ph.d.-studerende og 3 specialestuderende). Vi arbejder tæt sammen med andre forskere omkring anvendelse af data med komplekse problemstillinger. Vi lægger vægt på faglig sparring og udvikling internt i sektionen og sætter en ære i at vores arbejde er af høj faglig kvalitet. Vi arbejder professionelt og yder bl.a. rådgivning til interne og eksterne forskere omkring datahåndtering og -oparbejdelse samt software. Som medarbejder i projekter og rapporter vil dine primære opgaver være at:
- opbygge skabeloner til at indsamling af data, fx RedCap, Visual studio og C#;
- strukturere fejlretning og samle data i analyseklare datasæt samt opkode variable
- vejlede og sidemandsoplære kolleger i bearbejdning af data og brug af software
- generere tabeller og resultater
Desuden vil der i stillingen være mulighed for at undervise, holde videnskabelige oplæg, faglig udvikling gennem brug af nye metoder samt deltagelse i studiekreds, kurser og konferencer.
Kvalifikationer
Vi lægger vægt på, at du har:
- en kandidatgrad eller tilsvarende kvalifikationer
- erfaring med SAS og datamanagement
- evnen til hurtigt at sætte dig ind i nye metoder
- lyst til at opbygge og anvende sundhedsdata
- gode samarbejds- og formidlingsevner samt er struktureret
- kendskab til epidemiologiske metoder vil være en fordel
- kendskab til andre programmeringssprog end SAS vil være en fordel
Om os
I Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse på Frederiksberg Hospital bliver du en del af et aktivt forskningsmiljø med højt til loftet, indflydelse på egne opgaver og gode kolleger. CKFF’s ambition er at bidrage til en sundere og bedre behandlet befolkning. Dette gør vi igennem forskning af høj international kvalitet indenfor:
- sygdomsforløb og sygdomsprognose samt årsager til sygdom
- monitorering af sundhed, sygdomme og risikofaktorer for sygdomme
- effekt og sikkerhed af behandling
- sundhedsfremmende interventioner
- sundhedsvæsenets struktur og organisation herunder tværsektorielle sundhedsindsatser
Vi er et stærkt forskningscenter med ca. 100 medarbejdere fordelt på 5 sektioner med stor tværfaglighed, herunder sygeplejersker, humanbiologer, kandidater i human ernæring og folkesundhedsvidenskab, læger, statistikere og datamanagere. Læs mere om centret på www.ckff.dk.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentligt. Løn og ansættelsesvilkår i overensstemmelse med overenskomst mellem Region Hovedstaden og relevant faglig organisation.
Ansøgningsprocedure
Stillingen ønskes besat per 1. juni eller snarest muligt. Ansøgninger skal indeholde:
- Ansøgning
- CV og dokumentation for akademiske grader
Spørgsmål kan adresseres til Sektionschef Janne Petersen, telefon: 26846787.
Ansøgningsfrist: 30. april 2021 kl. 12:00, ansættelsessamtalerne forventes afholdt den 4. og 10. maj.
Skriv et svar