De strittende Ører, løbende Næser og hvide svaneHalse søger nye kollegaer

VI søger sygeplejersker (32-37t/uge) pr. 1. juni 2021 eller efter aftale


På Øre, Næse og halsoperationsgangen søger vi nye sygeplejersker til et spændende speciale på en afdeling i rivende udvikling. Erfaring er ikke et krav.


Vi opererer patienter i alle aldersgrupper indenfor Øre, Næse og halskirurgi. Vores indgreb spænder fra korte rene procedurer til længerevarende sterile operationer i både lokal og general anæstesi. Foruden vores operationsafsnit består Øre, Næse og halsafdelingen af et sengeafsnit, et ambulatorium og et audiologisk afsnit, som vi har et tæt samarbejde med.


På vej mod Nyt Hospital Nordsjælland står vi foran en sammenlægning med Anæstesiologisk Afdeling. Vi går derfor en spændende tid i møde med kompetenceudvikling og mulighed for at være med til at forme vores nye hverdag.


Som operationssygeplejerske er du en uundværlig del af et team og udgør dels en assisterende og dels en selvstændig funktion i en travl hverdag. Dine arbejdsopgaver vil bl.a. indbefatte pleje- og omsorgsmæssige opgaver i forhold til patienten, assistance af lægerne under operationen, forberedelse af operationsudstyr m.m.


Vi forventer derfor du både kan arbejde selvstændigt og indgå i tæt tværfagligt samarbejde. Har teknisk flair og lysten til at prøve kræfter som operationssygeplejerske.


Vi kan tilbyde dig en hverdag hvor ikke to dage er ens, men som er fuld af smil og med et godt arbejdsmiljø. Et godt introduktions- og oplæringsprogram med 1-2 faste sygeplejersker tilknyttet. På sigt muligheden for at tage uddannelsen til operationssygeplejerske.


Vi glæder os til at få din ansøgning. Vi tilbyder dig en stilling på 32-37 timer/uge


Ansøgningsprocedure


Ansøgningsfrist d. 22. april kl. 12.00. Ansættelsessamtaler afholdes løbende.


Ansættelsesvilkår


Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.


Hvis du er interesseret i at høre mere, er du velkommen til at ringe til teamleder Thea Salmonsen 4829 5856.

 

Ansøgning og CV sendes online via linket her på siden.

 

 

 


Posted

in

by

Tags:

Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *