Dømmer du om et job som sygeplejerske på et åbent psykiatrisk afsnit med overskud og høj trivsel?

Så skal du læse med! Her er en sjældent udbudt stilling som psykiatrisk sygeplejerske på afsnit 19.3 på Psykiatrisk Center København, Gentofte.


Der er plads til alle – både nyuddannede og nye i psykiatrien. Vi justerer ansvar og arbejdsopgaver ud fra den erfaring, du kommer med.  Som ny kommer du aldrig til at stå alene uden erfarne kolleger. Vi har også faste ansvarshavende sygeplejersker i både aften- og nattevagter på hele matriklen.  


Kort om afsnit 19.3


Afsnit 19.3 er et åbent alment psykiatrisk afsnit med plads til 16 patienter og en brugerstyret seng. 


Du bliver en del af en meget stabil personalegruppe på 20 med høj faglighed og høj trivsel. Personalegruppen er bredt sammensat af både nye og erfarne kollegaer. Faktisk har flere af vores medarbejdere været i afsnittet over 20 år. Og det er der flere grunde til:


  • Vores faste strukturer og rammer giver overblik over afsnittet og alle kender arbejdsgangene
  • Vi tilpasser løbende arbejdsopgaverne ud fra de ressourcer, der er til rådighed 
  • Der er kontinuerligt fokus på udvikling, og vi er langt i vores implementering af Safewards


Og sidst, men bestemt ikke mindst, er vi meget stolte af vores seneste høje trivselsmåling, der viste stor tilfredshed blandt alle medarbejdere.


Hvilke arbejdsopgaver vil du få?

Som sygeplejerske på 19.3 er du med til at tage imod patienter i alderen fra 18 år og med forskellige psykiatriske diagnoser. Du vil typisk blive kontaktperson for 5-6 patienter og i samarbejde med et tværfagligt team bestående af social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, kliniske sygeplejespecialist, læger, socialrådgiver, fysioterapeuter, ergoterapeuter m.fl., vil du med udgangspunkt i patientens ønsker og behov være med til at tilrettelægge patientforløbene.   


Dine arbejdsopgaver vil blandt andet bestå af følgende:


  • Varetagelse af kliniske opgaver; medicingivning og daglig sygepleje til dine tildelte patienter 
  • Deltagelse i forskellige aktiviteter, gruppetilbud og kognitive grupper 
  • Planlægning, opfølgning og evaluering af sygeplejen
  • Deltagelse i afdelingens kvalitets- og forbedringsarbejde 


Kvalitets- og forbedringsarbejdet har en fast struktur i afdelingen og der er kort vej fra forslag til behandling. 


Vores forventninger til dig

Du er autoriseret sygeplejerske og brænder for at arbejde med den psykiatriske patient. 


Derudover søger vi dig, der kan sætte flueben ved følgende:


  • Du er initiativrig og med din energiske tilgang springer du ud i opgaver. 
  • Du har gode samarbejdsevner. Du er god til at tilbyde din hjælp, da vi samles om opgaver i afsnittet. Det er samtidig vigtigt, at du kan køre dine egne selvstændige patientforløb.  


Vi kan tilbyde


Vi vægter en høj faglighed. Lokalt i afsnittet får vi supervision hver 14. dag og der er tilbud om sygeplejefaglig vejledning for nyuddannede. Vi har faglig fordybelse en gang om ugen og fælles undervisning en gang om måneden. Både vores kliniske sygeplejespecialist og afdelingssygeplejerske har mange års erfaring i psykiatrien. 


Vi sørger for, at du er godt klædt på til jobbet. Vi vægter introduktion højt. Du får en mentor og et grundigt introduktions- og oplæringsforløb, hvor du vil gennemgå vores kompetenceudviklingsprogram. Desuden vil du blive tilmeldt vores obligatoriske kurser i konflikthåndtering, og efterfølgende vil du 4 gange om året deltage i vedligeholdelsestræning. 


Gode karrieremuligheder. Vi giver løbende vores medarbejdere mulighed for at udvikle sig fagligt bl.a. gennem kurser. Vi skal fx alle uddannes i kognitiv miljøterapi i nær fremtid.


Se vores mange karrieremuligheder her:



 


Ønsker du at vide mere om stillingen?

Har du spørgsmål til stillingen, eller kunne du tænke dig at besøge os? Kontakt afdelingssygeplejerske Mie Leonhardt Vallentin på 38 64 74 73 eller mie.leonhardt.vallentin@regionh.dk.


Løn- og ansættelsesvilkår

Løn i henhold til gældende overenskomst og principper for ny løn.


Der er tale om en fast stilling som sygeplejerske i blandede vager og 3 weekend i primært dag- og aftenvagt. Vi har faste nattevagter, så du vil primært arbejde dag- og aftenvagt. 


Stillingen er til besættelse fra den 1. juni efter aftale.


Afsnit 19.3 ligger på Gentofte Hospitalsvej 19, og er en del af Psykiatrisk Center København. 


Søg stillingen via link på siden senest torsdag den 22. april 2021 kl. 12.00

Vi forventer at holde samtaler løbende-


I Region Hovedstadens Psykiatri ønsker vi et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der bidrager til, at alle medarbejdere får de bedste betingelser for at udvikle sig og trives. I den forbindelse tilbyder vi røgfrie arbejdspladser, løbende vedligeholdelsestræning og spændende karriereveje.



Læs og hør mere om dine karrieremuligheder og Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på  “Job i Psykiatrien“.



 


Posted

in

by

Tags:

Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *