En stilling som systemadministrator er ledig til besættelse i Afdelingen for brystundersøgelser i Region Hovedstaden

Klinisk mammografi og mammografiscreening er netop samlet administrativt som en enhed i Region Hovedstaden i Afdelingen for brystundersøgelser på Herlev Gentofte Hospital, hvor en spændende og udfordrende stilling som systemadministrator i tilbydes.

Indtil videre er stillingen placeret på Rigshospitalet, men forventes at flytte til Gentofte ved årsskiftet 2021/2022.

Stillingen er ledig til besættelses snarest.


Arbejdsopgaver:

Stillingen indeholder mangeartede selvstændige arbejdsopgaver, som kræver en teknisk dygtig, selvstændig, omhyggelig, visionær og ansvarsfuld person. Stillingen vil indebære gode muligheder for løbende faglig og professionel udvikling, og du vil sammen med den anden systemadministrator i afdelingen få en nøgleposition i at sikre den bedste behandling i afdelingen.

For nuværende vil du skulle arbejde med Carestream RIS, som anvendes i brystkræftscreeningen, og AGFA RIS, som anvendes i den kliniske mammografi. Begge steder anvendes AGFA PACS.

Du vil i samarbejde med afdelingens anden systemadministrator 

•    have ansvaret for den daglige drift af Carestream RIS og AGFA RIS

•    have ansvaret for screenings-invitationsdatabasen, rundeskift og dataoverførsel til kvalitetssikring

•    i samarbejde med Regionens øvrige systemadministratorer varetage den daglige drift af Agfa RIS og PACS

•    varetage tekniske opgaver med de løsninger, der anvendes

•    varetage systemopsætning og udvikling af systemet

•    implementering og vedligeholdelse af integration til andre systemer

•    foretage løbende tilpasning og udvikling af arbejdsgange som aftalt med den ledende overlæge og screeningschef

•    varetage generel IT-support til alle faggrupper

•    udarbejde statistikker (løbende statistikker og ad hoc statistikker)

•    bidrage til at implementere den seneste teknologi på området bl.a. nyt RIS/PACS-system i 2O22.


Faglige krav og kompetencer

Vi forestiller os, at du:

•    er uddannet radiograf med erfaring i og interesse for at arbejde med IT gerne også med RIS/PACS eller er uddannet civilingeniør i medicin og teknologi

•    har erfaring med / interesse for sundhedsdata, f.eks. SKS-kodning og LPR -afregning

•    er visionær og har interesse for udvikling

•    er åben, diplomatisk og imødekommende

•    er indstillet på en intens oplæring

        

Reference:

Du vil referere til den ledende overlæge og screeningschef

Løn og ansættelsesforhold:

Løn -og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået mellem Regionernes lønnings- og takstnævn og Sundhedskartellet eller løn- og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst for akademikere ansat i Regioner mv. indgået mellem AC og Regionernes lønnings- og takstnævn.


Yderligere oplysninger:

Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes hos ledende overlæge – og screeningschef Ilse Vejborg (ilse.vejborg@regionh.dk) eller systemadministrator Michael Friis (michael.friis@regionh.dk).


Ansøgningsfrist den 29. april 2021. Ansættelsessamtale forventes at finde sted i uge 19 eller 20.

Ansøgning vedlagt eksamenspapirer, autorisation, CV samt eventuelle referencer sendes via linket i opslaget.


Posted

in

by

Tags:

Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *