Engagerede sygeplejersker søges til spændende speciale med udfordringer og gevinster på infektionsmedicinsk afdeling 8642, Rigshospitalet

Selvom der stadig tales meget om Corona i medierne, kan vi her på Afdeling for Infektionssygdomme mærke, at corona-pandemien er på retur, og vi er tilbage i vores meget afvekslende infektionsmedicinske speciale.


Vi søger 2 sygeplejersker til faste stillinger fra den 1. maj 2021 eller efter aftale. Stillingerne er på 28-37 timer pr. uge i skiftende vagter med weekendvagt hver 2. eller 3. uge i 8 eller 12 timers vagter.


Vi kan tilbyde dig:


  • En velfungerende afdeling med dygtige og engagerede kolleger og en stemning, som er helt i top
  • En uforudsigelig, travl og spændende hverdag.
  • En afdeling kendetegnet ved sygepleje af høj kvalitet og med patienten i centrum i form af individuelt tilrettelagte patientforløb og helhedsorienteret pleje og behandling.
  • Et arbejdsmiljø med fokus på høj faglighed, hvor vi bruger hinandens erfaringer og kompetencer i samarbejdet
  • Struktureret oplæring, der tager udgangspunkt i dig og afdelingens nye introduktionsprogram
  • At være tilknyttet en sygeplejerske, der er medansvarlig for din oplæring i specialet
  • At arbejde i makkerpar, hvilket indebærer, at du har en sygeplejekollega som sparringspartner
  • Et tæt samarbejde med afdelingens 2 kliniske sygeplejespecialister samt et godt tværfagligt samarbejde med læger, fysioterapeuter, socialsygeplejerske, diætister, psykolog, palliativ enhed og etnisk ressourceteam.
  • En arbejdsplads med stor indflydelse på vagt- og ferieplanlægning
  • Infektionsmedicinsk specialekursus og på sigt mulighed for infektionsmedicinsk efteruddannelse
  • Med tiden vil du få et godt fagligt grundlag, hvis du påtænker ulandsarbejde eller orlov til at arbejde i Grønland.


Vi søger en sygeplejerske med lyst til:


  • At fordybe sig i det brede infektionsmedicinske speciale.
  • At tilegne sig ny viden og holde sig opdateret på den nyeste forskning inden for specialet.
  • At tage initiativ til at afdække og løse kliniske sygeplejefaglige problemstillinger.
  • At tage ansvar for fortsat udvikling af sygeplejen ved at deltage aktivt i afdelingens fællesmøder, personalemøder, faglige undervisningstilbud både i og uden for arbejdstiden.
  • At samarbejde og at være med til at bidrage til et godt arbejdsmiljø for alle.


Om afdelingen og sengeafsnittet


Vi er en lille, velfungerende afdeling, der består af to sengeafsnit, hver med plads til 14 patienter, et ambulatorium og et daghospital.


Det infektionsmedicinske speciale omfatter udredning, undersøgelse, behandling og pleje af patienter med en lang række infektionssygdomme, som f.eks. meningitis og andre neuro-infektioner, knogleinfektioner, sepsis, tuberkulose, immundefekt- og tropesygdomme.


Desuden er vi specialenhed for patienter med cystisk fibrose, som er en multiorgansygdom. Patienterne er tilknyttet afdelingen i et livslangt forløb med højtspecialiseret og helhedsorienteret pleje og behandling.


Da 90% af indlæggelserne er akutte, skal man som sygeplejerske være omstillingsparat og fagligt velfunderet. Sygeplejen til den infektionsmedicinske patient fremtræder ofte meget kompleks, især da patienterne har mange konkurrerende sygdomme, hvorfor sygeplejeopgaverne spænder fra at dække basale behov til at yde højt specialiseret sygepleje. Sygeplejen i vores klinik er kendetegnet ved nysgerrighed, åbenhed og høje faglige ambitioner, og vi forventer at du er rummelig og har god indlevelse i andre menneskers situation.


Løn og ansættelsesvilkår: Ansættelse sker i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd.


Ansøgningsfrist: 25. april 2021. Ansættelsessamtaler holdes løbende. 


Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Lotte Daugaard på tlf. 3545 1640.


Posted

in

by

Tags:

Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *