Engageret og fagligt dygtig sygeplejerske til affektivt sengeafsnit 6111

Har du lyst til at arbejde i et fagligt udfordrende miljø med komplekse patientforløb? 


Som vores nye sygeplejerske bliver du en del af et afsnit, der lægger stor vægt på din faglige udvikling. Et afsnit hvor vi vægter et godt arbejdsmiljø, hvor der er fokus på faglig sparring i hverdagen, og hvor vi er opmærksomme på hinanden.


Vi er yderligere en personalegruppe, der består af både nye og erfarne sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Vi har et højt fagligt niveau og har patienterne i centrum.


Det bliver du en del af

Afsnit 6111 er et specialeafsnit indenfor affektive lidelser. Vi er normeret til 14 døgnpatienter. Vi modtager udover de affektive patienter også patienter mhp diagnostisk udredning.

Vi arbejder i et fagligt udfordrende miljø i et tæt tværfagligt samarbejde med læger, psykologer, fysioterapeuter, ergoterapeuter og socialrådgiver. 

Vi har yderligere meget fokus på at få de pårørende inddraget under hele forløbet, da netværket har en stor betydning for det at komme sig.


I tilknytning til afsnittet er der et intensivt affektivt ambulatorium, og et kompetencecenter for affektive sindslidelser, som vi har et tæt samarbejde med. Foruden de 2 ambulatorier har vi også et tæt samarbejde med FACT, vores distrikt.

Ydermere har vi dagligt samarbejdet med forskningsenheden på Psykiatrisk Center København, hvilket vi er meget stolte af.


Hvordan arbejder vi?

Vores sygepleje er baseret på et veludbygget kontaktpersonssystem. Derudover arbejder vi målrettet ud fra plejeplaner, som tager udgangspunkt i vores sygeplejefaser. Plejeplanerne bliver udarbejdet sammen med vores patienter. 

Vi arbejder målrettet efter vores behandlingsfaser, som med udgangspunkt handler om at få patienterne klar til at komme ud i eget hjem igen.


Dine arbejdsopgaver er:


  • Kontaktperson for 2-3 patienter
  • Faste kontaktpersonssamtaler
  • Fagligreflektion og supervision til at styrke fagligheden
  • Deltagelse og udvikling af miljøterapi i afdelingen.
  • Deltage og arrangere netværksmøder-pårørendesamtaler- lægesamtaler
  • Deltage i psykoedukation med andet personale og læger.


Vores forventninger til dig


  • Du er fagligt engageret. Vi forventer, at du har lyst til at bidrage med din viden, og du tør være ambitiøs. Du sætter mål og er vedholdende i forhold til at nå dem. Du er desuden engageret både fagligt i forhold til dine patienter og kolleger. 
  • Du er god til at kommunikere og samarbejde. Det er vigtigt, at du er ærlig i omgangen med din leder og dine kolleger. Derudover værdsætter du at arbejde i teams. 


Sidst, men bestemt ikke mindst, så har du lyst til at møde på arbejde, og du går glad hjem. 


Hvorfor skal du søge jobbet hos os?

Du bliver en del af et anerkendt specialafsnit, der dagligt er integreret i flere forskningsprojekter. 


Derudover tilbyder vi dig:



Vi er et team på 18 kolleger fordelt på sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Hos os får du et arbejdsmiljø, hvor der både er plads til latter og tårer. 


Har vi vakt din interesse?

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Charlotte Giolbas på 3864 7147 eller via mail charlotte.giolbas@regionh.dk


Løn- og ansættelsesforhold

Jeg kan tilbyde dig en fast stilling på 37 timer ugentligt i blandet vagter – dog fortrinsvis dagvagter. Du skal forvente at arbejde hver tredje weekend.


Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Stillingen er til besættelse fra den 1. junii 2021 eller efter aftale


Søg stillingen via linket her på siden senest mandag den 3. maj 2021

Ansættelsessamtalerne afvikles løbende.


 



 


Posted

in

by

Tags:

Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *