Er du social og sundhedsassistent og brænder du for at arbejde i psykiatrien, så se her! Kom og arbejd et helt fantastisk sted.

Måske du trænger til noget nyt og anderledes? Så er det os du søger.

Vi søger nye kollegaer til et spændende og afvekslende job, med masser af udfordringer på psykiatrisk sengeafsnit 10.
Der er tale om en fast stilling som omfatter 37 timer/uge, blandede vagter, weekendvagt hver 2. weekend. Ansættelse hurtigst muligt eller efter aftale.

S10 
Vi er et afsnit med plads til 24 patienter.Vi brænder for vores patienter og for vores specialer, som primært er psykoser, men også indeholder 6 pladser tilegnet patienter med diagnosen demens. Vi har hermed at gøre med en varieret og udfordrende patientgruppe som kræver at personalet arbejder på et højt specialiseret niveau.  Vi kan love dig at ikke 2 arbejdsdage vil være ens, samt gode kolleger, masser af humor, fokus på sikkerhed i arbejdet og stor faglighed.

Patienterne i S10 indlægges næsten altid akut til observationer af symptomer og opstart af behandling samt planlægning af udslusning. Der vil være mange varierende opgaver i løbet af en dag, hvor miljøterapi og nedbringelse af tvang er i fokus, herunder også implementeringen og brugen af safewards.

Vi er en stor blandet personalegruppe bestående af ca. 65 medarbejdere med mange forskellige faggrupper b.la: Læger, sosu-assistenter, sygeplejersker, ergoterapeuter, fysioterapeuter, specialpsykolog og mange flere. Plejen og behandling af patienterne tilrettelægges tværfagligt og individuelt med udgangspunkt i psykodynamiske, kognitive og miljøterapeutiske principper.

Hvad kan vi tilbyde:
Når du ansættes hos os får du 14 dages introduktionsprogram. Introduktionen omhandler blandt andet:

– Værdigrundlag og menneskesyn i psykiatrien
– Psykopatologi og medicinforståelse
– EPJ og klinisk logistik
– Viden om arbejdsmiljø
– Safewards (arbejdsmetode med en anerkendende og recovery orienteret tilgang)
– Miljøterapi i en moderne hospitalskultur
– Kommunikation, deeskalering og konflikthåndtering
– Hvordan bruges supervision og review som arbejdsredskab?
og meget andet.

For at sikre os at du kommer godt ind i arbejdet og afsnittet og kommer til at lære dine nye kolleger godt at kende, vil du også få tilknyttet en mentor.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Stillingen er betinget af tilfredsstillende autorisation og aflønnes i henhold til gældende overenskomst.
Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte afdelingssygeplejerske Maja Skau på 91168610 eller afdelingssygeplejerske Una Burchhardt 23815958

Ansøgningsfristen er den 19/10 2020 og ansættelsessamtaler afholdes efter aftale.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

 


Posted

in

by

Tags:

Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *