Er du social og sundhedsassistent som ønsker faglig udvikling og ønsker du at blive en del af et afsnit med høj patient- og medarbejdertilfredshed? – Vil du være vejleder? så er chancen her

Vi ønsker en ny ambitiøs kollega til vores meget velfungerende og yderst engagerede kollegateam.


Vores vejleder ønsker at gå på seniorordning, så finder du arbejdet med social og sundhedsassistentelever spændende og har/ønsker du vejlederuddannelse, er du måske vores kommende kollega. Vi skal ansætte en social og sundhedsassistent i skiftende vagter pr. 1. maj eller snarest derefter. Timeantal 37 timer/ugentligt, med vagt hver 2. weekend. (Vi arbejder på at indføre hver 3. weekend med 12 timers vagter)


Om afdelingen:


Vi er et Lungemedicinsk sengeafsnit med 22 senge, heraf 4 IMA pladser. Vi mener selv, at vi har et fantastisk velfungerende afsnit, hvilket understøttes af at vi har en høj medarbejder- og patienttilfredshed.


Vi er en del af Medicinsk afdeling på Herlev og Gentofte hospital, hvor vi arbejder ud fra vores fælles vision om at være stolte af og kendte for tilfredse patienter, som oplever meningsfulde og sammenhængende patientforløb. 


I afsnittet får du en spændende og travl hverdag med mange faglige udfordringer. Sygeplejefagligt gør vi en kæmpe forskel. 


Vi er et engageret og dynamisk team, som vægter det gode samarbejde, godt humør og det gode læringsmiljø meget højt. Personlig og faglig udvikling er i højsædet og kompetencer udvikles i samspil med hinanden. Vi arbejder aktivt med at udvikle og forbedre sygeplejen i samarbejde med afdelingens kliniske sygeplejespecialist. Vi arbejder evidensbaseret og vi inddrager medarbejdernes observationer og forslag til ændringer. Vores hypotese er, at et godt arbejdsmiljø og udøvelsen af højt kvalificeret sygepleje tilsammen danner grundlaget for optimale patientforløb, så vi har patienter der føler sig værdsat, hørt, velinformeret, medinddraget og ikke mindst godt behandlet.


Vi tilbyder dig Danmarks bedste arbejdsplads fordi, som personalet i afsnittet siger:


Der er altid god stemning, du er aldrig alene og der er altid hjælp at hente hos dygtige kollegaer.


Du lærer hver dag, du føler dig velkommen blandt alle kollegaer og der er altid plads til et grin eller en snak.


Vi tilbyder dig:


  • Oplæring, som følger introduktions- og uddannelsesprogram, hvor du går makkerpar med mentor
  • Planlagte evalueringssamtaler
  • Gode kolleger og sparringspartnere
  • 15 faglige minutter og ugentlig undervisning om torsdagen alt sammen som en del af udviklingen af sygeplejen
  • Stærkt tværfagligt samarbejde
  • Den første måned i din ansættelse er du udenfor normering, hvor du bl.a. gennemgår vores fælles introduktionsprogram for Medicinske afdeling.
  • Du er tilknyttet en mentor det første halve år og efterfølgende overgår du til afdelingens faste kompetenceudvikling, hvor du løbende vil have samtaler med afdelings kliniske sygeplejespecialist samt afdelingssygeplejersken. Således sikres du en løbende udvikling med grundig indføring i specialet og du vil føle dig klædt på til at varetage dine arbejdsopgaver.


Så hvis du brænder for at yde en professionel sygepleje med høj faglig kvalitet i en atmosfære præget af udvikling, respekt, samarbejde og arbejdsglæde, er det dig, vi ønsker som vores nye kollega. 


Du er velkommen til at kontakte os for yderligere oplysninger og evt. komme og besøge afsnittet. Dette kan aftales med afdelingssygeplejerske Merete Dall på tlf. 38 68 98 93



Ansøgningen skal være os i hænde senest fredag d. 23. april 2021 kl. 12.00.

Ansættelsessamtalerne vil finde sted løbende.


Posted

in

by

Tags:

Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *