Er du som os, vild med det neurologiske speciale? Så søger sengeafsnit for Hjerne- og Nervesygdomme på Herlev Hospital nu Sygeplejersker til fast stilling, med ansættelse pr. 1. juni eller efter aftale

Vi søger:


Sygeplejersker med interesse for den akutte sygepleje og det neurologiske speciale. Erfaring fra specialet er en fordel, men ikke en betingelse. Derimod er engagement, høj sygeplejefaglighed og empati vigtige forudsætninger. 


Om os:


Vi er en gruppe kompetente kollegaer med god energi, som har et solidt tværfagligt samarbejde med terapeuter og læger. Vi arbejder intenst på vores høje faglighed og gode læringsmiljø, der sikrer et godt og trygt patientforløb, og som skaber stolthed i sygeplejen og arbejdsglæde hos personalet.  


Vores patienter:


  • Er indlagt til diagnostik og behandling af mange forskellige neurologiske sygdomme som for eksempel epilepsi, hovedtraumer, sklerose og infektioner i nervesystemet. Vi har desuden patienter med kræft i hjernen tilknyttet afsnittet, og vi arbejder i den forbindelse bl.a. med kræftpakkeforløb og palliation. Vi har patienter i alle aldersgrupper og gennemsnitsalderen på vores patienter er 60 år. Vores patienter indlægges via den fælles akutmodtagelse og ofte med korte indlæggelsesforløb, hvorfor to dage aldrig er ens.  
  • Til vores 20 patienter har vi et dagligt fremmøde på 7 plejepersonaler i dagvagten, 4 plejepersonaler i aftenvagten og 2 plejepersonaler i nattevagten. Der er altid en ansvarshavende sygeplejerske i vagt, så der er mulighed for supervision og faglig sparring døgnet rundt. Som ny i specialet står du derfor aldrig alene i svære situationer.


Vi arbejder efter hospitalets ambition:


Herlev Hospital er et af landets største akuthospitaler med stort indtag af patienter. Med udgangspunkt i strategien ”Patientens situation styre forløbet”, kan du blive en vigtig del af vores afdeling, hvor der er stort fokus på Herlev og Gentofte Hospitals målsætning om, at alle patienter, pårørende og medarbejdere bliver Godt behandlet.


  • Patienterne bliver fagligt godt behandlet.
  • Patienter og pårørende bliver set, hørt og inddraget, så de også føler sig godt behandlet og Ventet og Velkommen.
  • Personalet bliver godt behandlet i deres arbejde, og vi arbejder seriøst med vores arbejdsmiljø, som bliver prioriteret højt af alle, der har tilknytning til vores afsnit.


Vi kan tilbyde dig: 


  • Fire ugers introduktionsprogram, hvor der er blandt andet er indlagt undervisning i neurologiske sygdomme/sygepleje, så du er godt klædt på til at varetage sygeplejen af den neurologiske patient. Det betyder, at du vil tilegne dig kompetencer indenfor den grundlæggende neurologiske sygepleje, og efterfølgende kan handle selvstændigt og yde den optimale sygepleje til vores patienter.  
  • Mulighed for at yde sygepleje til den akutte neurologiske patient ud fra den nyeste viden, hvor du kan hente sparring hos din tildelte makker eller hos den ansvarshavende sygeplejerske. Vi lægger stor vægt på at vores makkerpar fungerer, så du aldrig står alene med komplekse patientforløb. 
  • Som nyuddannet sygeplejerske prioriterer vi, at du kommer på den regionale uddannelse – “Godt på vej i sygeplejen” indenfor det første år. Som erfaren sygeplejerske er der mulighed for efteruddannelse i den specialiserede neurologiske sygepleje. En efteruddannelse som afdelingen har været med til at udarbejde. 
  • At du starter i afdelingen med andre nye sygeplejersker, og derfor ikke er alene i forhold til undervisningen i neurologiske sygdomme/sygepleje, simulationstræning og skills-træning. 
  • Fuldtidsstilling (mulighed for deltid – 32 timer). Fordelingen af vagter er ca. 7-9 aften/nattevagter fordelt over 4 uger. De resterende vagter er dagvagter samt weekendvagt hver 3. uge. Vagtplanen er baseret på at tilgodese alles ønsker, som skrives i ønskebogen.  


Ansøgningsfrist fredag d. 7/5- 2021 kl. 12.

Ansættelsessamtaler og ansættelser afholdes løbende – også inden ansøgningsfristens udløb.


Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, eller har du lyst til at besøge afsnittet, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Louise Midjord på telefon 3868 6919 eller mail louise.lind.midjord@regionh.dk


Vi glæder os til at høre fra dig.


 


 


Posted

in

by

Tags:

Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *