Er du sygeplejerske, og brænder du for at arbejde relationelt med patienter? I en stilling, hvor din indsats er synlig?

Vil du bruge din faglighed til at holde håbet og få vores psykiatriske patienter godt videre? 


… og har du lyst til at arbejde i et velfungerende afsnit, der har fokus på recovery og brugerinddragelse? Så skal du da være vores nye kollega! 


Vi står klar til at tage imod både erfarne og nyuddannede sygeplejersker

C270V er et intensivt psykiatrisk sengeafsnit med plads til 12 patienter, der alle har enestue med eget bad. Vi modtager patienter mellem 18-70 år med forskellige psykiatriske lidelser, blandt andet skizofreni, akut psykose, bipolar lidelse, depression, emotionel personlighedsforstyrrelse, behandlingsdømte samt surrogat varetægtsfængslet.



Du bliver en del af et afsnit, der ligger lavt i tvangsstatistikken, og hvor vi arbejder dedikeret med at nedbringe tvang endnu mere. Dette er blevet muligt, fordi vi sætter stort fokus på vores kultur, kompetenceudvikling, høj faglighed og tværfagligt samarbejde. 



Du får desuden et tæt tværfagligt samarbejde med de øvrige personalegrupper i afsnittet.



Hvad skal du lave?

Først og fremmest skal du være med til at opbygge en god og personlig relation til patienterne, så de føler tryghed, at deres forløb bliver håndteret professionelt og at vi har blik for deres individualitet. Anerkendende tilgang og tæt samarbejde med patienter og pårørende er sat i højsædet. Vi er optaget af individuelt tilrettelagt sygepleje med fokus på den enkelte patients sygdomsbillede og livssituation.


Du vil arbejde med problemstillinger, hvor du kommer hele vejen rundt om patienten. Konkret bliver nogle af dine vigtigste opgaver:


  • at være sparringspartner for vores dygtige læger
  • tværfaglig koordination med patienten i fokus og med blik for patientens behov – både psykiatrisk og somatisk
  • at arbejde ud fra en kognitiv miljøterapeutisk tilgang i hverdagen
  • at være med til at uddanne og vejlede social- og sundhedsassistentelever samt sygeplejestuderende i klinikken.


Hvad kan vi tilbyde?


Du vil få de mest hjertevarme, videbegærlige, omsorgsfulde, humoristiske og positive kolleger, der vil gøre alt for at få dig til at føle dig velkommen og til at få dig til at føle dig klædt på til at varetage jobbet.


Vi tilbyder desuden:


  • Et grundigt introduktionsforløb.  Er du nyuddannet eller ny i psykiatrien, vil du få et undervisningsforløb i psykiatrien, der strækker sig over et år – Godt på vej i psykiatrien. Du får en mentor, løbende undervisning og supervision.
  • Et sundt arbejdsmiljø. Vi lægger vægt på den enkelte medarbejders medindflydelse og medansvar og et godt arbejdsklima. Vi er stolte af sidste års flotte trivselsrapport og de løbende personaletrivselsmålinger.
  • Udvikling til den enkelte.  Du får løbende mulighed for at udvikle dig fagligt bl.a. gennem kurser.


Se vores mange karrieremuligheder her:



 


Om dig


Du er en kompetent og velfunderet sygeplejerske, der bruger din faglighed og personlighed i din tilgang til sygepleje og omsorg for patienterne. 


Derudover søger vi dig, der: 


  • Er god til at kommunikere og samarbejde. Vi vægter samarbejdet med patienterne og deres pårørende højt, og vi arbejder ud fra en åben og relationsskabende tilgang. 
  • Er fagligt engageret. Vi forventer, at du ønsker at udvikle dig fagligt og bidrage positivt til vores gode arbejdsmiljø.
  • Brænder for psykiatrien, eller du er nysgerrig på at lære psykiatrien at kende.


Løn- og ansættelsesvilkår

Løn i henhold til gældende overenskomst og principper for Ny Løn.


Stillingen er til besættelse efter aftale. Der er tale om en stilling i blandede vagter med weekendvagt hver 3-4 weekend 


Afsnit C270V ligger på Nordre Fasanvej 57, og er en del af Psykiatrisk Center København. Afsnittet ligger tæt på bus, metro og der er gode parkeringsforhold.


Mere information

For yderligere information kan du kontakte afdelingssygeplejerske Cecilie Kistrup på 2030 0485


Søg stillingen via link på siden senest søndag den 25. april 2021 

Vi kalder løbende ind til samtale. 


Om Psykiatrisk Center København, Frederiksberg

På Frederiksberg arbejder vi med en overordnet plan om Det gode psykiatriske patientforløb med stor vægt på brugerinddragelse og indflydelse. 


Vi har igennem flere år arbejdet målrettet med en recoveryorienteret tilgang og brugerinddragelse, fx holder vi netværksmøder med patient, pårørende og andet netværk, og vi har kontinuerligt fokus på systematisk forbedring af kvalitet og arbejdsgange i afsnittet til værdi for patienten.




 


Posted

in

by

Tags:

Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *