Er du vores nye jord- og grundvandskollega?

Er du vores nye jord- og grundvandskollega?


Har du erfaring inden for jord- og grundvandsforureningsområdet? Brænder du for at bruge dine kompetencer i en offentlig forvaltning præget af stor faglighed, godt kollegaskab og en vision om at skabe livskvalitet for borgerne i regionen? Så har vi i Enheden for Miljø, Center for Regional Udvikling, to faste stillinger samt en 2-årig stilling til besættelse hurtigst muligt.


Om stillingerne


Vi søger erfarne engagerede kollegaer til myndighedsbehandling, herunder at være projektleder, inden for et eller flere af følgende områder:


  • Myndighedsbehandling og vurdering af oplæg til undersøgelser og/eller afværge fra eksternt finansierede projekter, herunder kortlægninger på V1 og V2 og §8 sager
  • Undersøgelser og risikovurdering af forurening på boliggrunde
  • Afværge af forurening i indeluft og evt. grundvand samt kontaktrisiko på boliggrunde
  • Identificering, organisering, gennemførelse og implementering af projekter, der understøtter vores ambition om udvikling af grønnere, billigere og/eller mere effektive metoder og teknologier – ofte i samarbejde med private firmaer og forskningsinstitutioner


Stillingerne er administrative, og arbejdet udføres i tæt dialog og samarbejde med rådgivere, kommuner, borgere, virksomheder og vandforsyninger m.fl.


Du er den rette kandidat til en af stillingerne, hvis du opfylder flere af nedenstående krav:


  • er uddannet ingeniør, geolog, kemiker eller har en anden relevant uddannelse
  • enten har erfaring fra en offentlig forvaltning, fx en kommune, med sagsbehandling på jordforureningsområdet
  • og/eller har erfaring fra fx et rådgivende ingeniørfirma eller lignende med undersøgelser, risikovurderinger og/eller afværge af forurening i grundvand og i boliger – herunder også gerne byggeteknisk kendskab og erfaring med at udbyde og gennemføre rådgiver- og entrepriseopgaver
  • hurtigt kan sætte dig ind i nye sager eller problemstillinger
  • har evnen og lysten til at samarbejde og kommunikere internt og eksternt
  • kan lide at arbejde med IT-systemer og miljødata
  • arbejder struktureret og er vedholdende
  • kan holde udviklingsprojekter på sporet i et fagligt stærkt udviklingsmiljø
  • kan bidrage til et godt kollegialt fællesskab og højt fagligt miljø


Om Enheden for Miljø


Vi er en del af Center for Regional Udvikling. I enheden er vi 95 personer, som arbejder med at skabe overblik, risikovurdere og oprense forurenede grunde i regionen. Det gør vi primært for at beskytte boliger, grundvand og overfladevand. Alt dette for, at borgerne kan leve trygt med jordforurening. I enheden arbejder vi også som myndighed på råstofområdet.


Vi er kendt for at have engagerede, tekniske og fagligt dygtige medarbejdere, som sætter faglighed og myndighedsbehandling i højsædet.


Vi er også kendt for at arbejde med løbende forbedringer, åbenhed, sparring og et godt kollegaskab, hvor vi hjælper hinanden i det daglige arbejde.


Alle enhedens opgaver løses i selvorganiserede teams, og du bliver tilknyttet 1-2 af enhedens teams.


Vi har et stærkt fokus på borgerservice. Vi har også fokus på at udvikle sagsbehandlingen – til fordel for os og omverdenen.


Vi bruger it-systemer til håndtering og analyse af miljødata. Vi fokuserer på udvikling af nye og bedre digitale løsninger, der modsvarer behov fra borgere, kommuner, virksomheder og øvrige samarbejdspartnere.


Læs mere om enheden på:

https://www.regionh.dk/miljoe/Sider/default.aspx


Læs mere om Center for Regional Udvikling her:

https://www.regionh.dk/om-region-hovedstaden/denAdministrativeRegion/Center-for-Regional-Udvikling/Sider/default.aspx


Løn- og ansættelsesvilkår


Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst.


Stillingerne er på 37 timer om ugen med fleksibel arbejdstid. Alle stillinger er til besættelse pr. 1. juli eller snarest muligt.


Arbejdssted er Regionsgården, Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød.


Yderligere oplysninger


Hvis du vil vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte følgende:

Enhedschef Tina Pedersen på tlf. 2977 9561, enhedschef Gitte Ellehave Schultz på tlf. 3866 5626, eller enhedschef Carsten Bagge Jensen på tlf. 2479 0216.

Du kan også ringe til chefkonsulent Annette Gundog Ferslev på tlf. 3866 5611.


Ansøgningsfrist


Ansøgningsfristen er søndag d. 2. maj 2021. Vi forventer at afholde samtaler i uge 19 og 20.


Send din ansøgning, CV og uddannelsesbeviser via vores online ansøgningsfunktion.


Posted

in

by

Tags:

Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *