Har du lyst til at blive vores nye kollega i en lille telefonomstilling?
Som omstillingsmedarbejder vil du ofte være patientens eller den pårørendes første kontakt til hospitalet. Dermed bliver du en vigtig person i hospitalets ambition om, at patienterne skal føle sig ventet og velkommen og få et godt førstehåndsindtryk. Stillingen er en fuldtidsstilling i dagtimerne. Hospitalet er i gang med at opføre et nyt akuthospital, og i fremtiden vil stillingen også blive kombineret med opgaver i Informationen.
Opkald omhandler ofte patienters behov for hjælp, så et vist kendskab til navne for sygdomme både på dansk og andre sprog vil være en fordel, men ikke et krav. Der vil blive undervist i de forskellige systemer, men også i geografien på hospitalet, så man kan vejlede patienter og pårørende rundt på hospitalet.
Lige nu er omstillingen lokaliseret i en bygning, som ligger lidt for sig selv, så det er vigtigt at man kan interagere med de nuværende to kollegaer, der er i omstillingen. Arbejdet med omstillingen er et stillesiddende arbejde, så vær obs på, at der ikke her i byggefasen er andre end de 3 omstillingsmedarbejdere at omgås, så det er vigtigt at man kan indgå i en lille gruppe og kan aktivere sig selv også.
Stillingen er til besættelse hurtigst muligt, men vi venter også gerne på den rette kollega.
Vi forventer, at du
- er kontoruddannet, men det er ikke et krav
- har praktisk erfaring med kundeservice
- har gode kommunikative evner i dansk såvel tale som skrift
- kan bevare overblikket i pressede situationer
- kan IT på brugerniveau
- taler og forstår engelsk
- gerne har kendskab til INATTEND
- er alsidig og i stand til at tilpasse dig nye opgaver løbende
- er imødekommende og smilende i både telefon og ved personlig henvendelse og har lyst til at yde den bedste service
- har en positiv tilgang til opgaveløsningen.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentligt.
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst.
Ansøgningsprocedure
Stillingen søges online via linket her på siden.
Hvis du har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte driftsleder John Gregersen på telefon 30636829 eller pr. mail john.gregersen@regionh.dk
Der vil løbende blive indkaldt til samtale.
Ansøgningsfrist:
7. maj 2021 kl. 12.00.
Den samlede FM-enhed består af 600 medarbejdere og er som serviceorganisation ansvarlig for driften på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Enhedens formål er at sikre patienterne så behagelige og velfungerende rammer som muligt og at understøtte, at det kliniske personale har optimale arbejdsbetingelser. Vores opgave er således at sikre de bedst mulige rammer til gavn for løsningen af hospitalets kerneopgave.
Skriv et svar