Ergo- og fysioterapien Regionshospitalet Holstebro – Ergoterapeut til Kirurgisk gruppe fra. 1. november 2020

Har du lyst til en varieret og spændende arbejdsdag på et akut hospital med korte og intensive patientforløb. Vil du bidrage til tværfaglige sammenhængende patientforløb og ønsker du en hverdag med forskellige arbejdsopgaver og patientgrupper. Så er du måske vores nye ergoterapeut.

Vi søger en ergoterapeut til en fast stilling i fysio- ergoterapien Holstebro. Ansættelsen er primært i det ortopædkirurgiske team, til varetagelse af de opgaver der ligger på ortopædkirurgisk og urologisk sengeafdeling.

Vi kan tilbyde et spændende og udfordrende job, med fokus på høj faglighed på en arbejdsplads i forandring.
Vi har et godt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden og hvor humor er en vigtig ingrediens i en travl hverdag.

Lidt om Ergo- og fysioterapien Regionshospitalet Holstebro
Vi er en del af Neurologi og Fysio-ergoterapi, og løser opgaver i de specialer, der er på Regionshospitalet Holstebro. Vi er inddelt i tre specialegrupper: Medicinsk, Kirurgisk og Neurologisk gruppe. Vi er ansat 28 fysioterapeuter hvoraf de 3 arbejder som klinisk underviser, 18 ergoterapeuter, 2 udviklingsterapeuter, 1 Ph.d. studerende fysioterapeut og 2 ledende terapeuter.

Kirurgisk gruppe består af 9 fysioterapeuter og 6 ergoterapeuter. Gruppen varetager opgaver på ortopædkirurgisk og urologisk sengeafdeling samt tilhørende ambulatorier.

Vi lægger vægt på, at opgaverne løses på et højt fagligt niveau, samt et godt tværsektoriel og tværfaglig samarbejde, både mellem terapeuterne og i forhold til sygeplejersker og læger på afdelingerne og primær sektor.

Hospitalsenheden Vest er i gang med en spændende proces frem mod udflytningen til det nye Regionshospital i Gødstrup. Processen indebærer bl.a. at vi arbejder med terapeuternes involvering og fremmøde i de forskellige specialer, med henblik på at højne det tværfaglige samarbejde omkring velkoordinerede patientforløb og overlevering til kommunerne.
Du vil på lige fod med dine kollegaer komme til at tage del i processen.

Arbejdsopgaver:  
 

  • Undersøgelse, vurdering af funktionsevne
  • Vurdering af behov og formidling af hjælpemidler
  • Rådgivning af patienter vedr. sundhedsfremme og forebyggelse
  • Dokumentation efter gældende retningslinjer og registrering af behandlingsydelser i MidtEPJ
  • Formidling af information om patienter til MedCom-standarder og udarbejdelse af genoptræningsplaner i henhold til gældende instrukser
  • Undervisning og vejledning af kollegaer, uddannelsessøgende og andre personalegrupper i forhold til eget arbejdsområde
  • Deltagelse i fortsat justering og udvikling af afdelingens behandlingstilbud, herunder kvalitetssikring, kvalitetsudvikling og forskning
  • Deltagelse i afdelingens organisatoriske udvikling og i skabelsen af et godt arbejdsmiljø for kollegaer og sig selv

Vi søger en ergoterapeut som:
 

  • Har erfaring med at arbejde på et akut hospital og har god kontakt til, og forståelse for alvorligt syge mennesker
  • Har erfaring med hurtige forløb og udskrivelser, herunder vurdering af behov for hjælpemidler og genoptræningsbehov
  • Har kendskab til MidtEPJ og MedCom eller erfaring med tilsvarende
  • Har erfaring med samarbejde på tværs af sektorerne
  • Kan holde et godt overblik i en travlt hverdag
  • IT-kompetencer på brugerniveau

Vi søger en kollega, der:
 

  • Har stærke samarbejdskompetencer
  • Har respekt for andres faglighed og lyst til at udvikle det tværfaglige samarbejde
  • Er fleksibel og ønsker at bidrage til et godt arbejdsmiljø
  • Har lyst til at arbejde i en organisation, der er på vej mod Regionshospitalet Gødstrup
  • Der ser de kommende forandringer i flytteprocessen som en mulighed for at skærpe den ergoterapeutiske profil på afdelingen

Stillingen er på 37 timer pr uge, hvor arbejdstiden for tiden er mellem 07.50-15.14. Ferie og fridage planlægges i dialog med de øvrige ergoterapeuter i teamet. 

Hør mere:
Du kan få yderligere information om Hospitalsenheden Vest på www.vest.rm.dk eller ved at kontakte ledende terapeut Hanne Sloth på tlf. 21461779 eller mail: hanne.sloth@vest.rm.dk.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Se stillings- og funktionsbeskrivelse her

Ansøgningsfrist: tirsdag d. 20. oktober 2020.
Ansættelsessamtaler vil finde sted mandag d. 26. oktober 2020.
Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende børneattest og autorisation
Du kan søge jobbet online ved at klikke på ”send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV.

Læs mere om et job med drive, dygtige kolleger og muligheder på vest.rm.dk/job

 


Posted

in

by

Tags:

Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *