Ergoterapeut til afsnit O1 i Regionspsykiatrien Horsens

Er du kreativ og god til at igangsætte aktiviteter og har du lyst til at arbejde sammen med et tværfagligt team af dygtige kolleger?
Sætter du pris på høj faglighed og mulighed for personlig udvikling?

Så er det dig, vi søger!

Der er tale om en fuldtidsstilling med varierende vagter med weekendvagter hver 3. uge.
Tiltrædelse pr. 1. december eller efter aftale.

Om os
Afsnit O1 er et skærmet psykiatrisk sengeafsnit med plads til 23 patienter.

Behandlingen i afsnittet vil oftest være en kombination af medicinsk behandling og samtaleterapi samt at hjælpe patienterne med daglig struktur og aktiviteter.
Vi arbejder fokuseret med NAU – neuroaffektiv udviklingspsykologi, Safeward og miljøterapi – som grundstenene i vores arbejde.
Personalet på O1 består af en afdelingssygeplejerske, souschef, sygeplejersker, fysioterapeut, social- og sundhedsassistenter, serviceassistenter, peermedarbejder, sygeplejestuderende og elever. Vi har tilknyttet et behandlerteam med en afdelingsansvarlig overlæge, læger, psykolog og en socialrådgiver.
Derudover har vi et tæt samarbejde med vores andet sengeafsnit, akutteam, klinikker og eksterne samarbejdspartnere.

Vi forventer, at du bl.a. har følgende opgaver i afsnittet

  • kontaktperson for patienter med særlig fokus på kortlægning af ADL funktioner og vurdering af funktionsniveau i samarbejde med vores fysioterapeut
  • afdække plejebehov og understøtte udvikling af færdigheder
  • indgå i plejen mhp. at foretage observationer forud for udarbejdelse af genoptræningsplaner og plejeforløbsplaner i samarbejde med sygeplejersker
  • afdække og igangsætte miljøterapeutiske tiltag for den enkelte patient
  • indgå i afsnittets aktivitetsteam sammen med vores fysioterapeut og sygeplejersker

Vores nærmeste omgivelser rummer bl.a.

  • sanserum
  • boldbane
  • træningssal
  • adgang til bassin
  • gode udendørsfaciliteter
  • smukke naturområder med hav og skov

– som kan tænkes ind i samarbejdet med de enkelte patienter.

Vi tilbyder

  • struktureret introduktion, tilrettelagt oplæringsperiode og mentorordning.
  • supervision 1 gang ugentligt med udgangspunkt i NAU (neuro affektiv udviklingspsykologi).
  • mulighed for medbestemmelse ift. arbejdstid.
  • fastlagte undervisningsforløb og kompetenceudvikling.
  • heldags personalemøder hver anden måned.

  
Vi er et afsnit som

  • vægter faglighed, det tværfaglige samarbejde, samt samarbejdet med patienter og pårørende højt.
  • er optaget af individuel tilrettelagt sygepleje, med fokus på den enkelte patients sygdomsbillede og livssituation.
  • har stor fokus på den enkelte patient og hvor det relationelle arbejde er i højsædet.
  • i høj grad vægter de bedste løsninger, kreative tanker og en positiv og anerkendende tilgang.
  • arbejder fokuseret med NAU – neuroaffektiv udviklingspsykologi, Safeward og miljøterapi – som grundstenene i vores arbejde.
  • er fantastisk gode til komplekse patientforløb.
  • er fokuserede på arbejdsmiljø, faglig og personlig udvikling.
  • bruger hinandens forskellige faglige og personlige erfaringer i samarbejdet omkring patienten.
  • er præget af godt humør og ”gå på mod”.
  • et afsnit hvor 2 dage sjældent er ens.
  • arbejder med kompetenceudvikling, høj faglighed og tværfagligt samarbejde. Det giver mening på alle måder og vi har STOR SUCCES.

Attester
Vi indhenter straffeattest i forbindelse med ansættelse.

Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Rikke Rendebæk Bayer på tlf: 78475012 eller mail: rikbay@rm.dk for yderligere information.

Ansøgningsfrist og tidspunkt for ansættelsessamtaler
Ansøgningsfristen for stillingen er d. 23. oktober kl. 12.
Samtaler forventes afholdt i uge 44.

Om Regionspsykiatrien Horsens:
I Regionspsykiatrien Horsens udreder og behandler vi patienter med alle former for psykiatriske lidelser. Vi er specialeopdelt i 2 klinikker, mens vores 2 sengeafsnit har en bred vifte af alle patientkategorier. Derudover har vi Psykiatrisk Akutenhed med visiterende og udgående funktioner.
Regionspsykiatrien Horsens (RPH) har ca. 200 medarbejdere og er beliggende ved Hospitalsenheden Horsens med satellitter i Skanderborg og Odder. RPH varetager den regionale voksenpsykiatriske behandling til borgere i kommunerne Horsens, Skanderborg, Hedensted og Odder – i alt ca. 223.000 indbyggere.
Du kan se vores organisationsdiagram her: organisationsdiagram
Du kan læse mere om vores afdeling her: www.psykiatrien.rm.dk/afdelinger/regionspsykiatrien-horsens/.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

 


Posted

in

by

Tags:

Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *