• 1 medarbejder 30-37 t./uge, alt efter ønske, i vores bostøtte – team 1 – for yngre borgere med svære spiseforstyrrelser: team ELF – Et Liv til Forskel.
Tiltrædelse: snarest eller 1.12.2020.
Arbejdstid: dag/aften og hver 3. weekend.
Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende autorisation.
Sønderparken er en afdeling under Specialområde Socialpsykiatri Voksne, som er Region Midtjyllands tilbud om recoveryorienteret psykosocial rehabiliterende indsats til mennesker med en betydelig nedsat funktionsevne pga. kompleks psykisk sygdom.
Vi er et botilbud i Hornsyld med 35 moderne lejligheder for fortrinsvis yngre beboere under 50 år og med nye tilbygninger. Vi er ca. 100 fastansatte medarbejdere fra mange faggrupper: pædagoger, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, ergoterapeuter, socialrådgivere, fysioterapeut, diætist, ernæringsassistenter samt service- og administrationsmedarbejdere.
Vores botilbud er beliggende på en stor grund midt i Hornsyld med græsplæner, frugttræer og buske, drivhus og pizzaovn, hængekøjer, trampolin og udendørs fitnessredskaber. Vi råder desuden over mountainbikes, kanoer og en del aktivitetsredskaber. Lokalområdet i Hornsyld er naturskønt og byder bl.a. på Kløverstier, små parker, idrætscenter (svømmehal, fitnesscenter og bibliotek), apotek, slagter, dagligvarebutik, genbrugsbutik og frisør.
Nøgleord på Sønderparken:
• Relation og mestring
• Neuroaffektiv udviklingspsykologi (NAU)
• Fokus på fællesskab, motion, sundhed og velvære
• Refleksion over egen praksis
• Skriftlig dokumentation og systematik
• Respekt, ligeværd og ansvarlighed
Hvem er team 1:
Vi er et tværfagligt team, med et stort spænd af kompetencer og erfaring med borgere med en svær spiseforstyrrelse. Vi er under uddannelse af Villa Sult: Finn Skåderud og Bente Sommerfeldt, med henblik på at blive klogere på spiseforstyrrelse og den miljøterapeutiske indsats. Det er vigtigt for os, at indsatsen er ensartet, troværdig og struktureret, samt at kunne være rolige og velregulerede i kontakten med beboerne, således der skabes de bedste betingelser for støtte, relationer, forandringer og udvikling. Der kan eventuelt læses mere om teamet på vores instagramprofil: etlivtilforskel
Arbejdets indhold:
Der arbejdes målrettet med at:
– støtte beboerne til måltider og samvær efter måltiderne.
– være rollemodel i.f.t. et normalt forhold til krop, kost og motion.
– støtte beboerne i at anvende og udvikle egne ressourcer psykisk, socialt og fysisk, herunder følge lægeordineret behandling, spise sund kost og dyrke motion.
– yde støtte til at strukturere og overskueliggøre dagligdags gøremål i.f.m. at bo i egen bolig samt deltage i uddannelse og beskæftigelse.
– yde personlig og praktisk hjælp i beboerens eget hjem.
– støtte beboerne til at fastholde og udvikle deres sociale netværk individuelt og i det omkringliggende samfund.
– dokumentere i IT-systemet Sensum i forhold til den individuelle plans målopfyldelse.
Vi ønsker en medarbejder, der:
– har erfaring med psykiatri og gerne erfaring med målgruppen
– besidder og arbejder med evnen til at udholde det uudholdelige
– bærer håbet for beboerne, da det er en målgruppe med meget stor ambivalens
– kan arbejde relationelt, både med beboere, kollegaer og eksterne samarbejdspartnere
– kan arbejde struktureret og selvstændigt inden for den miljøterapeutiske ramme
– kan arbejde ud fra en given retning samt omsætte teori og faglighed til daglig praksis
– har gode samarbejdsevner, er reflekterende og kan sætte grænser
– har kørekort til personbil
– har bevidsthed om egen faglighed og bidrager til tværfaglighed i teamet.
Vi tilbyder:
– udstrakt kompetence og ansvar i et tværfagligt kollegateam
– en spændende arbejdsplads i udvikling
– god introduktion og grundig oplæring
– tid til refleksion, faglig vejledning, supervision og efteruddannelse.
– samarbejde med engagerede og dygtige kollegaer
– mulighed for køb af måltider i vores nye café
– indflydelse på egen vagtplan via “Min Tid”.
Vi ønsker at det fremgår tydeligt af din ansøgning, hvorfor det lige netop er på Sønderparken, du ønsker at arbejde.
Både mænd og kvinder opfordres til at søge.
Der kan være brugerdeltagelse i ansættelsesforløbet.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende regional overenskomst.
Flere oplysninger og evt. besøg hos teamfacilitator Maja Klint (fra uge 43), tlf. 23606701.
Læs mere om os på www.svo.rm.dk
Ansøgning med bilag sendes via Ofir Emply senest 26.10.20
Ansættelsessamtaler afholdes i uge 44.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
Skriv et svar