Vi leder efter dig, der har solid erfaring inden for området og har øje for at smidiggøre og videreudvikle vores arbejdsgange med et helhedsorienteret fokus.
På vores arbejdsplads vægter vi udvikling og samarbejde inden for de mangeartede opgaver, vi som team løser hver dag. Som en del af vores team har du en stor kontaktflade, både til decentrale enheder, men også internt i afdelingen og på tværs af hele staben.
Dine opgaver
Du har selv indflydelse på, hvordan opgaverne håndteres og planlægges inden for vores overordnede rammer, aftaler og deadlines. Opgaverne er varierende og mangeartede og består blandt andet af:
- Fortolkning, sparring og rådgivning inden for løn og personaleadministration
- Udvikling og harmonisering af arbejdsgange
- Dataudtræk, herunder HR data i BI
- Procesoptimering, herunder digitalisering
- Deltagelse i forskellige interne og eksterne arbejdsgrupper og tværgående projekter
- Vagtplanlægningssystem og arbejdstidsregler
- Undervisning
- Bogføringer, afstemninger, afregninger
- Selvstændig ansvar for en eller flere afdelinger
- Lønindberetning, lønuddata, kontroller og efterbehandling
Vi forventer at du:
- formidler kompliceret stof på en let forståelig måde
- er relations- og samarbejdssøgende
- er initiativrig og interesseret i at løfte et fælles ansvar
- er nysgerrig, engageret og positiv
- har gode koordineringsevner
- arbejder struktureret
- har erfaring med økonomi herunder afstemninger og bogholderi
- har viden om løn og personaleforhold
- har kendskab til Silkeborg Løn
Om dig
Du trives med at have mange bolde i luften – som du griber. Du er nysgerrig på ny viden og problemstillinger og deler med dine kollegaer, fordi kompetencer bliver større af at dele.
Som holdspiller tager du ansvar og sætter gerne retningen, når der spilles på din kompetencebane. Du er enig i, at det gode samarbejde handler om at spille hinanden gode, så vi kan servicere vores samarbejdspartnere med høj faglig kvalitet.
Hvad kan vi tilbyde dig?
På vores arbejdsplads er det gode arbejdsmiljø et fælles ansvar, som vi alle bidrager til i form af faglig understøttelse, en positiv uformel omgangstone og hjælpsomhed kollegaerne imellem.
Dine kommende kollegaer er fagligt dygtige, engagerede og glæder sig til at byde dig velkommen. Du bliver en del af fagområdet HR, som indgår i den samlede Psykiatristab. I HR er vi 29 medarbejdere som løser alle HR relaterede opgaver.
Vi har for nyligt gennemført en organisatorisk omstrukturering, så du får rig mulighed for at påvirke teamkulturen fagligt og socialt.
Du får en nærværende ledelse og gode muligheder for sparring – både med leder og kollegaer.
Hvis du har lyst til at høre mere om os og vores arbejdsplads, inden du sender din ansøgning, er du velkommen til at ringe og få en snak med:
Lønkonsulent Annette Ambrosen, tlf. 2014 7398 eller
HR-chef Dorthe Pinnerup, tlf. 2399 1197
Løn- og ansættelsesvilkår
Der er tale om en fast stilling på 37 timer om ugen med tiltrædelse 1. januar eller gerne før, hvis muligt. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem Danske Regioner og den relevante faglige organisation. Lønnen aftales konkret ud fra baggrund og erfaringer.
Ansøgningsfrist og samtaler
Ansøgningsfristen er 5. november 2020. Første samtalerunde finder sted den 12. november og anden samtalerunde den 23. november. Ansøgere, der går videre til anden runde, vil blive bedt om at udfylde en Garuda Kompetenceprofil.
Om Psykiatrien
Psykiatrien i Region Midtjylland er fordelt på otte psykiatriske afdelinger for voksne, børn og unge. Psykiatriens cirka 3.000 ansatte behandler årligt over 30.000 borgere og modtager mere end 250.000 ambulante besøg. Psykiatristaben, der er psykiatriens administration, ligger på to matrikler i henholdsvis Viborg og Skejby, og består af fem fagområder: Ledelsessekretariat, HR, Økonomi og Planlægning, Kommunikation samt Kvalitet, IT og Udvikling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
Skriv et svar