Er du den nye funktionsledende overlæge i Klinik 1, Randers, hvor vi varetager udredning og behandling på hovedfunktionsniveau, primært af patienter med affektive lidelser samt ældre psykiatri, hvor der er mistanke om demens. Vi har derudover ansvaret for udredningsfunktionen og hurtig ambulante tider. Du skal sammen med den ledende sygeplejerske varetage den daglige ledelse af Klinik 1. Du indgår desuden i en velfungerende ledergruppe med tæt kontakt til afdelingsledelsen.
Vi søger en visionær funktionsleder, der vil gå forrest i arbejdet med at videreudvikle klinikkens udrednings og behandlingstiltag, og som med høj faglighed og gennemslagskraft i samarbejde med den ledende sygeplejerske vil gå ind i de eksisterende udviklingsområder i klinikken, samt bidrage til yderligere faglig og arbejdsmiljømæssig fremdrift.
Regionspsykiatrien Randers har ansvaret for den almene psykiatriske behandling i Randers, Favrskov, Nord- og Syddjurs kommuner og har et befolkningsunderlag på ca. 226000 borgere.
Klinikken er en del af Regionspsykiatrien Randers, hvor der er 4 sengeafsnit, samt 3 psykiatriske klinikker. Klinik 1 ligger i Randers og har optageområde i Favrskov og Randers Kommuner, ældre psykiatrien dækker alle 4 kommuner. Der er overlæge ansat som teamleder i ældrepsykiatrien, og der er psykolog som teamleder i udredningsteamet.
Klinik 1 har ca. 25 medarbejdere og er en velfungerende Klinik med et godt arbejdsmiljø.
Ønskede faglige kvalifikationer
- Speciallægeautorisation i psykiatri samt bred almenpsykiatrisk viden og erfaring
- Interesse for og erfaring med ledelse
- Erfaring med eller interesse for det affektive fagområde samt for udviklingsarbejde
- har interesse for uddannelse og vejledning og gerne har deltaget i vejlederkursus for overlæger
Ønskede personlige værdier og kvalifikationer
- Positivt menneske med klare holdninger
- Engageret, omsorgsfuld og troværdig i kontakten til patienter, pårørende og medarbejdere
- Gode samarbejdsevner og vil bidrage til et godt arbejdsmiljø gennem sikker drift og dialogbaseret ledelse
- Evne til at arbejde struktureret og tænke organisatorisk
Vi tilbyder
- En klinik med et godt arbejdsmiljø og hvor man hjælper hinanden
- En klinik med kompetente medarbejdere og kvalificerede tværfaglige teams
- Et stærkt tværfagligt og lægefagligt miljø
- Afdelingsledelsen og funktionsledelserne udgør ledelsesgruppen i Regionspsykiatrien Randers. Som overlæge i Klinik 1 vil du blive en del af en velfungerende ledelsesgruppe, hvor der tilbydes relevant efteruddannelse og det understøttes, at overlægerne deltager i kurser og kongresser, ledelsesuddannelse, vejlederuddannelse og anden relevant uddannelse
- Mulighed for lederuddannelse samt regelmæssig ledersupervision evt. sammen med ledende sygeplejerske.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgning samt relevante bilag fremsendes senest d. 22.10.2020.
Ansættelsessamtaler afholdes d. 29.10.2020.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:
Ledende overlæge Runa Sturlason: runa.stu@ps.rm.dk tlf. 78475312
Ledende sygeplejerske i Klinik 1 Anette Würtz: anewur@rm.dk tlf. 78475410
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
Skriv et svar