Juliane Marie Centret
Brænder du for den tidlige indsats og vil du gøre en forskel for sårbare gravide og barslende/familier, så har du chancen nu! Obstetrisk Afdeling, afsnit 4021, søger en jordemoder eller sygeplejerske til 1 års barselsvikariat pr. 1. juni 2021 til 1. juni 2022 eller efter nærmere aftale. Stillingen er på 24 timer ugl. Du skal arbejde i skiftende vagter og hver anden weekend.
Om Obstetrisk Afdeling
Rigshospitalet varetager ca. 5.500 fødsler om året. Udover vores andel af ukomplicerede fødsler, varetager Rigshospitalet en række højtspecialiserede funktioner, herunder gravide med diabetes, gravide med hjertesygdom, specialiserede intrauterine indgreb, gravide med immunisering, samt ekstremt for tidligt fødte.
Afsnit 4021 består personalemæssigt af ca. 14 jordemødre og sygeplejersker, en koordinerende jordemoder samt en vicechefjordemoder. Vicechefjordemoderen sidder i afdelingsledelse med den til afdelingen tilknyttede overlæge.
Afsnit 4021 har plads til 10 patienter. Vores patientgrundlag er sårbare svangre og barslende kvinder/familier med psykiske udfordringer, psykiatriske diagnoser og socialt belastende livssituationer. Vi arbejder ud fra svangreomsorgens niveauinddeling og varetager primært niveau 3 & 4. Afsnit 4021 varetager desuden alle Foetus Mors forløb efter fødslen. I vores daglige arbejde har vi et tæt tværfagligt samarbejde med bl.a. jordemødre i Center for Sårbare Gravide, læger, psykolog, socialrådgiver, sundhedsplejerske, psykiatere og sociale myndigheder.
Obstetrisk Afdeling er karakteriseret ved et godt tværfagligt samarbejde, samt et godt samarbejde med eksterne samarbejdspartnere.
Ønskede faglige kvalifikationer:
- Uddannelse og autorisation som jordemoder eller sygeplejerske
- Gerne erfaring fra en barselsgang, men ikke et krav
- Erfaring med at arbejde med sårbare familier (familiedannelse)
- Erfaring fra psykiatri eller lignende
- IT-kendskab på brugerniveau
Ønskede personlige kvalifikationer:
- Være nysgerrig, opsøgende og ”robust”
- Kunne varetage ”den svære samtale”
- Kunne rumme en travl og udfordrende hverdag med et tungt og komplekst patientgrundlag
Vi tilbyder:
- En afdeling med et spændende speciale i konstant udvikling
- En afdeling med gode udviklingsmuligheder
- Et godt arbejdsmiljø og en god kollegagruppe der brænder for patientgruppen
- Mulighed for supervision hver 6 uge med dine kollegaer
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst.
Ansøgningsfrist er mandag d. 3. maj 2021 kl. 12.00. Samtaler i uge 18 eller 19.
Søg stillingen via linket.
Hvis du ønsker at vide mere om stillingen eller rekvirere stillingsbeskrivelse, er du meget velkommen til at kontakte vicechefjordemoder Hlin Mogensdottir på tlf. 35450743 eller på mail: hlin.mogensdottir@regionh.dk.
Interesserede uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
Stillinger i Juliane Marie Centret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest. Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger.
Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.
Rigshospitalet er en del af Region Hovedstaden.
Skriv et svar