Stillingen er på 37 timer gennemsnitligt pr. uge.
Funktionen varetages normalt i dagvagter på hverdage. Som noget nyt skal den kliniske koordinatorfunktion udvides til aftenvagter fra 13-21 alle hverdage og lørdag i dagtid fra 7-15.
Funktionen deles aktuelt mellem 4 sygeplejersker. Du kan blive den 5.
Der er tale om en kombination mellem klinisk koordinator og sygeplejerske i afdelingen, hvor man også deltager i vagter og weekend, på lige fod med de andre sygeplejersker i afdelingen.
Koordinatorerne arbejder hver 3. weekend
Hvem er vi:
Medicinsk sengeafsnit 1 er specialiseret i lungemedicin, gastroenterologi og intern
medicin. Vi har 30 sengepladser, i vinterperioden 34 senge.
Afsnittet består endvidere af KOL følge hjem funktion, dagafsnit og diagnostisk klinik.
Medicinsk sengeafsnit 1 har gennem de sidste 2 år arbejdet hårdt for at gøre afsnittet til en attraktiv arbejds- og uddannelsesplads og et trygt sted for patienter og pårørende.
Vi har struktureret vores organisation med udgangspunkt i visioner, opgaver, problemer og den konkrete hverdag vi erfarer og vi har forsøgt at gøre det ”klogeste”, ud fra de rammer og forventninger der stilles til det medicinske speciale.
Det har blandt andet resulteret i:
- udvikling og implementeret af oplæringsstillinger til nyuddannede sygeplejersker.
- inklusion af kollegaer fra flere faggrupper til at løse vores opgaver
- kontinuitet i stuegang
- nye organisationsstrukturer
- et arbejdsmiljø med høj faglighed, rummelighed og respekt.
- at langt de fleste af vores patienter og pårørende oplever professionelle, trygge rammer under indlæggelse.
Den kliniske koordinator har en stor samarbejdsflade både internt i vores hus og eksternt og har flere kompetencer indenfor klinisk ledelse af vores patientforløb.
Langt den overvejende del af vores patientforløb er akutte forløb, startet i akutafdelingen. Som klinisk koordinator i sengeafdelingen, har man således det overordnede ansvar for dagligt patientflow i sengeafsnittet. Dette foregår i tæt samarbejde med øvrigt plejepersonale, afsnittets læger og akutafdelingen.
Der arbejdes tæt sammen med flowkoordinator i huset, samt koordinatorer på husets øvrige afdelinger.
Som klinisk koordinator deltager man i hospitalets kapacitetsmøder og skal kunne handle ud fra de beslutninger der træffes her. Man skal være bindeleddet mellem andre afdelinger også når der er pladsmangel på hospitalet.
Vi leder efter en kollega der har lyst til træde ind i koordinatorfunktionen med følgende kvalifikationer:
- du kan prioritere, træffe beslutninger og uddelegere opgaver
- du kan bevare overblikket og roen i akutte og pressede situationer
- du kan bidrage krativt til opgaveløsninger
- du har bred klinisk erfaring – og gerne mininimum 2 års erfaring som sygeplejerske
- du har evne og flair for strukturering og organisering
- du kan arbejde selvstændigt og tør tage beslutninger
- Du har anerkendende og kommunikative evner og en positiv tilgang til samarbejde også i pressede situationer
For yderligere oplysninger kontakt gerne afdelingssygeplejerske
Barbara Smith Dyrmose på Tlf.: 7842 6775
Ansøgningsfrist mandag d. 26. oktober 2020 Samtaler onsdag d. 28. oktober 2020 om eftermiddagen
Ansættelse er betinget af tilfredsstillende børneattest.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem sundhedskartellet (Dansk sygeplejeråd) og Region Midt. Stillingen er omfattet funktionstillæg.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
Skriv et svar