Stillingen er på 37 timer ugentlig med ansættelse pr. 1. december 2020 eller efter aftale.
Stillingen er fordelt med 60 % i den kliniske funktion og 40 % i den særlige funktion. Den kliniske funktion indebærer weekend og aften/nat arbejde efter individuel aftale.
Om stillingens særlige funktion ift. kompetenceudvikling
Sygeplejersken har sammen med afdelingssygeplejersken et medansvar for at varetage kompetenceudviklingsområdet.
Sygeplejersken bidrager til at initiere, koordinere, gennemføre og evaluere afsnittets specifikke introduktions opgaver, opdaterings aktiviteter samt “bedside” supervision.
Funktionen tager afsæt HE Midt’s kompetencekoncept for kompetenceudvikling.
Vi søger en sygeplejerske, som
- Medvirker til at skabe et høj udviklings- og lærende fagligt miljø i afsnittet.
- I et tæt samarbejde med afdelingssygeplejersken at afdække og prioritere områder med behov for kompetenceudvikling i afsnittet, herunder introduktion af nyansatte.
- Medvirker i tæt samarbejde med afdelingssygeplejersken til systematisk udvikling og vurdering af den fundamentale/grundlæggende sygepleje i afsnittet – herunder monitorerer og analyserer kvalitetsbrist i relation til personalegruppens samlede kompetenceniveau.
- Arbejder målrettet og synligt med de faglige, relationelle, læringsmæssige og forandringsmæssige kompetencer i afsnittet både mono- og tværfagligt
- Underviser og vejleder sygeplejersker i den kliniske praksis inden for afsnittets kliniske aktiviteter.
- Er tovholder og inspirator i sygeplejefaglige undervisnings/ udviklingssammenhænge.
- Indfanger idéer i sygeplejefaggruppen og hjælper med at kvalificere disse.
- Har kendskab til forskellige læringsstile og agere ud fra sin viden.
Vi ønsker, at du har følgende kvalifikationer:
- En stærk faglig profil inden for det kardiologiske speciale
- Minimum 2 års klinisk erfaring
- Gerne videreuddannelse svarende til master- eller kandidat i sygepleje eller lignende (eller villig til at videreuddanne sig)
- At du har en motiverende og inspirerende adfærd – i forhold til læringsmiljøet.
Om stillingen ift. den kliniske funktion
Hjerteafsnittet Afsnittet har plads til 24 patienter, og vi plejer og behandler primært patienter med hjertesygdomme.
Vi er i efteråret 2019 flyttet i nye rammer i det nye akut hus, hvor der er store enestuer til alle vores patienter.
For ca. 1½ år siden omlagde vi patientforløb, således at vores akutte patienter nu bliver vurderet i vores Hjerteafsnit Dagklinik.
Vi kan overvåge patienter med telemetri og stationære scoper/mobile scoper. Derudover varetager vi observation og beskrivelse af telemetrier fra andre sengeafsnit på hospitalet.
Afsnittet er delt op i 2 grupper, hvor der arbejdes med tildelt patientpleje. Hver sygeplejerske har i dag tid ansvar for 2 – 4 patienter og varetager selv både personlig pleje og stuegangs funktionen hos disse. I aftenvagten har hver sygeplejerske ansvar for 5-6 patienter hver og i nattevagt op til 8 patienter hver.
Personalegruppen består overvejende af sygeplejersker. Hver morgen på hverdage afholdes afdelingsundervisning/konference, hvorved personalets kompetencer kan holdes ved lige og ikke mindst opdateres/forbedres.
Vi har både studerende og elever i afsnittet. Desuden deltager vi i uddannelsen af ambulancebehandler.
Lægemæssigt er der en kardiolog tilstede fra kl. 8 – 21 alle dage hele året rundt. Det giver et stort patient flow på afsnittet med hurtig udredning/diagnosticering og deraf følgende korte indlæggelsesforløb.
Til dagligt har vi et tæt samarbejde med Hjerteklinikken, hvor patienterne får foretaget diverse undersøgelser.
Hjerteklinikken har gennem de senere år omlagt en del patientforløb fra indlagte til ambulante forløb og arbejder kontinuerligt på at optimere patientforløbene. I Hjerteklinikken har vi høj grad af opgavedeling mellem læger og sygeplejersker. Der er etableret tværfaglige subspecialer indenfor bl. a. AFLI, AK, hjertesvigt, rehabilitering, pace m.m.. I Hjerteklinikken er der endvidere 2 operationsstuer til pacemakerimplantationer.
Personalegruppen består af sygeplejersker. Vi modtager både indlagte og ambulante patienter til bl.a. Hjerte CT, TEE, DC konverteringer, Ekko og pacemakerimplantationer. Hjerteklinikken har endvidere en mindre hjerteklinik i Skive. Hjerteklinikken har åbent på alle hverdag fra kl. 7:30 Der er sygeplejestuderende i afsnittet og i perioder er der medicinstuderende.
Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.200 ansatte samt et budget på 2,3 mia. kr. årligt.
De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.
Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk
Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Hjertesygdomme.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til afdelingssygeplejerske Jette Roed Brodersen, telefon: 78449578 eller oversygeplejerske Anne Dorthe Bjerrum, telefon: 24760238.
Din ansøgning Din ansøgning indeholdende autorisationsID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde senest d. 21. oktober 2020.
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted 26. oktober 2020.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
Skriv et svar