Til Afdelingen for Brystundersøgelser søges en kvalitetskoordinator 37 timer ugentlig med ansættelse snarest muligt.
Afdelingen
Afdelingen for Brystundersøgelser er en nylig administrativ fusion af de 2 mamma radiologiske enheder på HGH og RH. Den fysiske sammenlægning forventes at ske ved årsskiftet 2021/2022 på Gentofte Hospital. Indtil da vil tjenestestedet primært være på Afdeling for Brystundersøgelser på RH-matriklen.
Arbejdsopgaver
Stillingen indeholder mangeartede selvstændige arbejdsopgaver, som kræver en selvstændig, omhyggelig, visionær og ansvarsfuld person, som vil få en central rolle i at sikre den bedste patientbehandling på afdelingen.
Du vil bl.a. skulle arbejde med:
- Styring af klinikkens kvalitetsstyringssystem Jf. Bekendtgørelsen 669 inklusive varetagelse af dosisovervågning og auditeringer og jf. De kliniske retningslinjer for mammografiscreening i Danmark.
- Varetage opgaver for strålebeskyttelseskoordination jf. Bekendtgørelse nr. 669, bilag 2.
- DKMS- indrapporteringer.
- Varetage utilsigtede hændelser i klinikken inklusive formidling og korrektion/forbedring i samarbejde med klinikledelsen.
- Varetage behandling af klagesager for klinikledelsen.
- Implementering af viden og kliniske retningslinjer.
- Opdatere informations- og dokumentationsmateriale herunder vejledninger og instrukser i samarbejde med superbruger, de klinisk ansvarlige sundhedspersoner, kvalitetsradiografer og klinikledelsen.
- Ansvarlig for vedligeholdelse af instrukser og vejledninger i kvalitetsstyringssystem D4/VIP.
- Varetage opgaver i forhold til eventuelle kvalitetsbrist for at sikre høj patientsikkerhed og optimale patientforløb.
- Mødeleder ved kvalitets- og patientsikkerhedsmøder.
- Iværksættelse og behandling af patient- og klienttilfredshedsmålinger.
- Vejledning og undervisning i strålebeskyttelse for ansat personale og studerende på alle niveauer.
- Ressourceperson indenfor udvalgte faglige og /eller kvalitets- og strålebeskyttelsesområder internt og eksternt i forhold til klinikken.
- Varetage introduktionsprogram for nyansatte.
Faglige krav og kompetencer
Vi forestiller os, at du:
- Er uddannet radiograf med dansk autorisation, gerne videreuddannelse i kvalitetssikring, f.eks. Diplom i Kvalitetsudvikling i sundhedsvæsnet
- Har et betydeligt kendskab til såvel mammografiscreening som den kliniske mammografi,
- Har erfaring med varetagelse af funktionen som kvalitets- og patientsikkerhedskoordinator, herunder erfaring med sagsbehandling af UTH-er.
- Har gennemført uddannelse i ledelse af medarbejdere, i form af Region H’s uddannelse ”Ledelse af medarbejde”.
- Er åben, diplomatisk og imødekommende
- Har gode formidlingsevner
- Har gennemslagskraft
Reference
Ledende overlæge og screeningschef
Løn- og ansættelsesforhold
Løn – og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået mellem Regionernes lønnings- og takstnævn og Sundhedskartellet. Lønindplacering vil være på afdelingsradiografniveau, uden ledelsesansvar.
Ansøgning
Ansøgning med beskrivelse af opfyldelse af nævnte kompetencer sendes til relevant ansøgningsportal.
Ansøgningsfrist: Den 19.april 2021
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos ledende overlæge og screeningschef på mail ilse.vejborg@regionh.dk eller telefon 3545 1662 eller hos overradiograf Jane Fraenkel på mail jane.fraenkel@regionh.dk eller telefon 3545 0649
Skriv et svar