Lægesekretær til Ortopædkirurgi, AUH

Vil du have afgørende betydning for de patienter, du hjælper?
Vil du værdsættes og udfordres på daglig basis?

Så har vi den helt rette stilling til dig!

Pr. 1. december 2020 eller efter aftale søger vi i Ortopædkirurgi en uddannet lægesekretær til en fast stilling som udgangspunkt på 37 timer om ugen. Den ledige stilling vil være i det akutte Tumor-/Traume-team.

Vi kan tilbyde

  • et tæt samarbejde med specialister inden for traume-/tumorområdet på den største kirurgiske afdeling på Aarhus Universitetshospital
  • varierende arbejdsopgaver med forskellige funktioner ved brug af rul, så du på sigt kan varetage alle arbejdsopgaver og funktioner
  • fagligt dygtige kolleger
  • et selvstændigt og udfordrende arbejde med gode udviklingsmuligheder, hvor hverdagen er præget af stort patientflow og uforudsigelighed
  • et sekretariat med fysiske rammer tæt på læger, sekretærkolleger, sengeafsnit og ledelse.

Vi forventer, at du

  • er uddannet lægesekretær (et ufravigeligt krav) med gode, kommunikative evner, over for såvel patienter som kolleger og samarbejdspartnere
  • kan bevare overblikket, når det går stærkt – uden at miste dit gode humør – og at du er til alsidige og spændende opgaver
  • er serviceminded, fleksibel og har situationsfornemmelse
  • er stabil i dit fremmøde, fagligt kompetent og ansvarsbevidst
  • bidrager aktivt og udviser initiativ til at fremme et godt arbejdsmiljø i afdelingen
  • trives i et samarbejde med rul
  • kan håndtere og trives med at være “den røde tråd” for patienter i en svær periode (kræftpakkeforløb).

Arbejdsopgaverne vil primært bestå af

  • indkaldelse af patienter og koordinering af patientforløb
  • skrivning og kodning af journalnotater/operationer
  • skrivning og varetagelse af konferencer
  • besvarelse af telefonopkald fra patienter, pårørende og samarbejdspartnere
  • koordinering af undersøgelser

Efter grundig introduktion vil du i øvrigt blive en del af et senvagtsrul med vagt til kl. 17:30, ca. hver 4. uge. Senvagten deles med en kollega, og opgaven er fortrinsvis skrivning af operationer, tilsyn og stuegang. Vi har hverken weekend- eller helligdagsvagter.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.

Vi forventer at holde samtaler i uge 43.

Nærmere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til lægesekretær Camilla Stigers tlf. 7845 4120 eller ledende lægesekretær Lone Dich tlf. 2159 1748 (eller mail lone.dich@rm.dk).

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

 


Posted

in

by

Tags:

Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *