Molekylærbiolog – genomsekventering

Molekylærbiolog med lyst til at arbejde på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Amager og Hvidovre Hospital


Vi er et travlt team af læger, bioinformatikere og bioanalytikere, der søger en dygtig kollega. Vi er en højt specialiseret sektion af Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, hvor faglighed og udvikling er i fokus. Arbejdsområdet vil være metodeudvikling, herunder etablereing af nye NGS-områder, samt driftsteam-opgaver for laboratoriedelen af genomsekventering, mikrobiom og nanopore sekventering. Vejledning og træning af ph.d.-studerende vil være en vigtig arbejdsopgave.


 


Kort om afdelingen


Klinisk Mikrobiologisk Afdeling beskæftiger sig med undersøgelse af patientprøver med henblik på diagnosticering af infektionssygdomme ved anvendelse af blandt andet bakteriologiske dyrkningsmetoder, serologiske metoder og molekylærbiologiske metoder.


I afdelingen er der en bred vifte af ansatte med forskellige kompetencer og faglig baggrund såsom læger, bioanalytikere, sekretærer, molekylærbiologer og bioinfomatikere. Afdelingen servicerer både offentlige hospitaler, privathospitaler, praktiserende læger og speciallæger, og udfører over 1,7 millioner analyser/undersøgelser årligt.


Afdelingen engagerer sig i udvikling og forskning, både i form af udvikling af ny viden, men også i form af optimering af allerede benyttede metoder. Der arbejdes målrettet med kvalitetssikring og kompetenceudvikling af personalet, og der lægges vægt på at yde den bedste service og rådgivning. Afdelingen deltager i uddannelsen af bioanalytikere, læger og hygiejnesygeplejersker.


 


Vi tilbyder


  • Struktureret introduktion under hensyntager til dine kompetencer
  • En afdeling, der råder over nyeste teknologi på mange områder
  • Tæt tværfagligt samarbejde med afdelingens øvrige personale
  • Personlig og faglig udvikling
  • En travl og udfordrende hverdag
  • En afdeling med fokus på både faglighed og kollegialt samarbejde
  • Arbejde med nukleinsyre oprensning, library præparation, WGS og shotgun sekventering på NextSeq/MiSeq, samt målrettet brug af Nanopore sekventering


Vi forventer, at du


  • Er uddannet cand. scient eller lignende
  • Har arbejdet med genomsekventering
  • Har kendskab til mikrobiologisk/genomisk laboratoriearbejde
  • Er struktureret og mødestabil
  • Bidrager til et godt arbejdsmiljø
  • Har kendskab til IT på brugerniveau
  • Har sans for orden og systematik
  • Er fleksibel og ansvarsbevidst
  • Kan håndtere mindre opgaver omkring forsøgspersoner, spørgeskema og lignende


Ansættelsesvilkår


Stillingen er tidsbegrænset til 2 år og er en fuldtidsstilling med løn og arbejdsforhold efter gældende overenskomst. Stillingen er til besættelse snarest muligt.


Ansøgningsprocedure


Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte professor Henrik Westh på 3862 2409.


Ansøgningsfrist


Send ansøgning og CV via nedenstående link senest Fredag den 30. april 2021 kl. 12.00. Vi forventer at afholde samtaler i uge 18.


Posted

in

by

Tags:

Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *