Neurologisk sygeplejerske

Sygeplejerske med interesse for både den akutte sygepleje og den neurorehabiliterende sygepleje.


Neurologisk afdeling består af et afsnit for akut neurologi og et afsnit for akut apopleksi herunder neurorehabilitering. På apopleksiafsnittet er vi stolte af, at vi kan tilbyde vores patienter et sammenhængende patientforløb. Vi har en unik mulighed for at følge patienten fra den akutte og livredende indlæggelse og videre til rehabiliteringsdelen hvor glemte færdigheder skal genlæres.


Da vores afdeling nu rummer et samlet antal senge på 32, søger vi en ny kollega der har lyst til og brænder for den del af sygeplejen, der handler om at patienterne genvinder så stor selvstændighed som overhovedet muligt efter deres apopleksi.


Du brænder for et arbejde, hvor der tages udgangspunkt i professionel helhedsorienteret sygepleje og rehabilitering og hvor der er rig mulighed for at sætte patientens individuelle behov først. Vi har brug for en sygeplejerske, der har sygeplejen i højsæde og værdsætter en høj faglig kvalitet. En sygeplejerske der sammen med teamet af fysioterapeuter og ergo terapeuter kan lave de bedste individuelle planer for en vellykket rehabilitering.


Neurologisk afdeling er kendetegnet ved en alsidig sygepleje. Vi er en tværfaglig personalegruppe der består af engagerede, glade, hjælpsomme kollegaer, der alle tror på, at et godt arbejdsmiljø, giver de bedste betingelser for at yde en kvalificeret og nuanceret sygepleje, der er til glæde og gavn for patienten og deres pårørende.


I afsnittet findes alle de hjælpemidler vores patienter kan have behov for.


Vi kan tilbyde:


  • En afdeling, med et godt kollegialt samarbejde, god stemning og et godt sammenhold, hvor du aldrig vil stå alene
  • Et veltilrettelagt introduktions- og oplæringsprogram med mentor ordning
  • Teamorganisering
  • Tværfaglighed i opgaveløsningen
  • Samtalestøtte til voksne med erhvervet hjerneskade SCA)
  • Målrettet neurorehabilitering
  • Medinddragelse af patient og pårørende (DIS)
  • Grundig introduktion til alle vagter ved erfarne kollegaer
  • Daglige sygeplejekonferencer hvor der er kollegial faglig sparring eller undervisning
  • Løbende kompetenceudvikling
  • Indflydelse på egen vagtplan


Vi forventer:


  • At du har interesse i og gerne kendskab til specialet.
  • At du har lyst til at arbejde i et velfungerende afsnit
  • At du har gode tværfaglige samarbejdsevner


 

På akut apopleksi tilrettelægges patientens forløb individuelt hvilket betyder både korte og lidt længerevarende forløb, afhængigt af patientens behov. En del patienterne udskrives til eget hjem eller overflyttes til midlertidigt døgnophold til videre rehabilitering.

Udover sygeplejersker består personalegruppen af social- og sundhedsassistenter, fysio- og ergoterapeuter, læger, sekretærer, talepædagog, neuropsykolog etc.

 

Timeantal efter aftale i blandende vagter, med weekendvagt hver 2. eller hver 3. weekend.

 

Løn og ansættelse i henhold til overenskomst og Ny løn.

 

Ønsker du yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte en af de 2 afdelingssygeplejersker

Anette Grum-Sørensen 48297147 eller Lene Lykke 48297363

 

Vi glæder os til at høre fra dig.


Posted

in

by

Tags:

Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *