Ny kollega til sekretærgruppen i Medicinsk Afdeling Hospitalsenhed Vest

Er du til varierende arbejdsopgaver, kan du lide at samarbejde på tværs af faggrupper og bidrage til de gode patientforløb? Så kig med her…

Vi har et rigtig spændende vikariat i Medicinsk Afdeling, hvor du vil indgå i et team i Nyremedicinsk Dagafsnit i Holstebro.

Vikariatet er på 37 timer pr. uge og med tiltrædelse per 01.11.20 eller snarest derefter, og løber frem til 31.10.21.

Vi søger en kompetent kollega med administrativt flair, der kan håndtere de mange forskellige opgaver, der er i et travlt dagafsnit.
I Nyremedicinsk Dagafsnit vil arbejdsopgaverne veksle mellem receptionsfunktion og funktioner, hvor der er mere tid til fordybelse.
Det kræver et godt fagligt fundament og en fleksibel tilgang til opgaverne. Er du i besiddelse af de nævnte kvalifikationer, er det måske dig vi skal bruge i vores team.
Er du uddannet lægesekretær vil det være en fordel, men det er ikke et krav.

I Medicinsk Afdeling er der i alt 44 lægesekretærer fordelt på vores adresser i Herning og Holstebro. Her får du chancen for at prøve kræfter med et stort og spændende speciale og mulighed for få erfaring med de mangeartede administrative opgaver, der er i en hospitalsafdeling.
Hos os er ingen dage ens, og du vil møde mange spændende opgaver hos os.
Vi har et godt læringsmiljø, og vi vægter uddannelse og kompetenceudvikling højt.

Om Nyremedicinsk Dagafsnit
Nyremedicinsk Dagafsnit har specialfunktion i nyresygdomme og varetager opgaver i forbindelse med udredning og behandling af nyresygdomme, forhøjet blodtryk, bindevævs-sygdomme, nyretransplanterede, patienter i posedialyse, projekter og forskning. I afsnittet er der tilknyttet 5 lægesekretærer.

Om stillingen

Generelle opgaver for stillingen:

  • Skriveopgaver
  • Bookingopgaver
  • Registreringsopgaver
  • Telefonbetjening af patienter, interne og eksterne samarbejdspartnere
  • Varetagelse af scanningsopgaver og post
  • Håndtering af forespørgsler på journalmateriale og statusattester
  • Vagtfunktion på hverdage til kl. 18.00 og i weekender fra kl. 08.00-15.00 eller 11.00-17.00. Vagtfordelingen er fleksibel i forhold til dine ønsker, og vagterne dækkes af 40 lægesekretærer i afdelingen på skift.
  • Deltage i oplæring af lægesekretærelever

Vi ønsker os en ny kollega, der

  • er uddannet lægesekretær eller har en anden relevant baggrund
  • har erfaring med et job i sundhedsvæsnet
  • har kendskab til vores patientadministrative system Midt EPJ
  • er mødestabil
  • er fleksibel både i forhold til arbejdstider og opgaver
  • Har IT-kompetencer på brugerniveau 

Vi forventer desuden

  • at du kan samarbejde på tværs af faggrupper
  • at du har gode kommunikative evner og er serviceminded i din tilgang til patienter og samarbejdspartnere
  • at du har en positiv tilgang og sans for humor
  • at du kan indgå i vores vagtordning på hverdage og i weekender
  • at du har interesse i korrekt registreringspraksis
  • at du kan prioritere dine opgaver og trives i en travl og omskiftelig hverdag
  • at du har erfaring fra et job på et hospital vil være en fordel

Vi tilbyder

  • en spændende stilling med opgaver i flere subspecialer
  • en afdeling, hvor sekretærernes indsats er meget værdsat
  • tilknytning til et dynamisk og ansvarsbevidst team af sekretærkolleger
  • gode muligheder for personlig og faglig udvikling
  • høj grad af indflydelse, planlægning og ansvar for egne opgaver
  • et godt arbejdsmiljø med engagerede og dygtige kolleger
  • sidemands-oplæring og sparring til opgaveløsning

Der er vagtfunktion for lægesekretærer på alle afdelinger i Hospitalsenhed Vest. I Medicinsk Afdeling fordeles vagterne blandt ca. 40 lægesekretærer efter et rul for 4 måneder af gangen. Vagtfunktionen indebærer lørdags- eller søndagsvagter på 7 timer + senvagter på hverdage til kl. 18.00.

Se stillings- og funktionsbeskrivelse her.

Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.

Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.

Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Vest med tjeneste i Medicinsk Afdeling i Herning og Holstebro.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Sekretariatsleder Inge Sanggaard på tlf. nr. 2464 4123.

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring, skal være os i hænde elektronisk senest torsdag d. 22. oktober 2020.
Du kan søge jobbet online ved at klikke på ”send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV.
Ansættelsessamtaler afholdes i Holstebro i uge 44.

Læs mere om et job med drive, dygtige kolleger og muligheder på vest.rm.dk/job


Posted

in

by

Tags:

Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *