Område ansvarlig overlæge til Endoskopien, Kirurgisk og Gastromedicinsk afdeling, Nordsjællands Hospital
Kirurgisk og Gastromedicinsk afdeling, Nordsjællands Hospital søger en kirurgisk Overlægemed start per 1. august 2020 eller snarest derefter.
Nordsjællands Hospital er et akut hospital for mere end 320.000 borgere i Region Hovedstaden og består af hospitalerne i Hillerød og Frederikssund samt Sundhedshuset i Helsingør. Nordsjællands Hospital har i alt ca. 595 senge, henholdsvis 460 i Hillerød og 135 i Frederikssund.
Vi har fokus på patientforløbstankegangen, patientsikkerhed, på den akutte patientprofil samt forskning og uddannelse. I 2024 flytter hele hospitalet ind på Nyt Hospital Nordsjælland
Du er den rette kandidat, hvis du:
- Er speciallæge i kirurgi med erfaring og særlig interesse for endoskopi
- Har lyst til at tage del i Ledelsesteamet
- Har interesse for avanceret endoskopi.
- Har en lederuddannelse sv.t. ledelse af funktioner/medarbejdere
- Er en god kommunikator, har empati og kan samarbejde med alle personalegrupper
- Trives i et arbejdsmiljø, hvor der er fokus på samarbejde og kollegialitet
- Aktivt vil deltage i det højt prioriterede arbejde med kvalitetsudvikling og registrering
Vi forventer, at du via din personlighed og faglighed profilerer afdelingen professionelt internt og eksternt, samt at du udviser handlekraft og robusthed. Vi tilbyder en stilling i et udviklende miljø, hvor du kan være med til at præge afdelingen, og hvor du får mulighed for at få en målrettet efteruddannelse.
Afdelingen
Kirurgisk Afdeling har ca. 250 medarbejdere fordelt på to kirurgiske sengeafsnit med ca. 50 senge, et akut afsnit med 10 senge og et gastromedicinsk afsnit med ca12 senge, ambulatorium, endoskopiafsnit og dagkirurgi.
Endoskopiafsnittet i Hillerød har fem spor med blandt andet NAPS, endoskoperende sygeplejersker, avancerede endoskopiske procedurer og endoskopisk ultralyd. Derudover har vi to endoskopispor i Frederikssund.
På Frederikssund har vi i øvrigt et gastromedicinsk ambulatorium og gastromedicinsk forskning.
Afdelingen har fem fagområde teams for lægerne: Akut kirurgi, HPB/EVC , Colorektal, Endoskopi og MedicinskGastroenterologi.
Afdelingens kerneområder er akutte kirurgiske patientforløb, galdevejslidelser, hernie tilstande og colorektal cancer, inflammatoriske og funktionelle tarmsygdomme. Vi arbejder med åben, endoskopisk og laparoskopisk kirurgi på alle områder.
Vi prioriterer forskning i vores kerneområder.
Vi arbejder fokuseret med udvikling af vores kvalitet, såvel faglig, organisatorisk som patientoplevet. Vi har patientforløbsbeskrivelser på væsentlige områder, hvor ventetider, effektivitet, høj faglig kvalitet, medinddragelse af patienter og pårørende er omdrejningspunkter.
Generelt
Ansøgningen skal indeholde speciallæge autorisation, CV inklusiv operationsliste og en konkret beskrivelse og dokumentation af ansøgernes kvalifikationer inden for de syv lægelige kompetenceområder.
Ansættelse vil ske i henhold til overenskomst for overlæger indgået mellem Regionernes Lønnings- & Takstnævn og Foreningen af Speciallæger.
Ansøgningsfrist: mandag den 10. maj kl. 12.00. 2021
Samtaler forventes afholdt i uge 21
Yderligere oplysninger om Kirurgisk afdeling og stillingen fås hos:
Konst. Ledende overlæge Peter Svenningsen på tlf 48295204
Du kan læse mere om Nordsjællands Hospital, Kirurgisk og Gastromedicinsk afdeling på www.nordjaellandshospital.dk.
Skriv et svar