Omsorgsmedhjælper til boligerne 10 timer pr. uge med fast hver anden weekend søges til Blindecenter Bredegaard

Blindecenter Bredegaard er et højt specialiseret bo- og dagtilbud efter servicelovens §§ 108, 103 og 104. Målgruppen er synshandicappede voksne med multiple funktionsnedsættelser. Vi har høj faglig viden og ekspertise på synsområdet herunder døvblindhed.


Botilbuddet består af 40 boliger fordelt på to tværfaglige teams. Dagtilbuddet består af et aktivitets- og samværstilbud og værkstedsenheder med beskæftigelse indenfor træ, metal, montage, tekstil, musik og medier.


Vores kerneopgave er at give en sammenhængende indsats, der støtter borgeren i at leve et selvstændigt og aktivt liv ud fra egne ønsker og resurser. Læs mere om os på www.blindecenterbredegaard.dk.   


 


Vi søger en kompetent medarbejder til boligerne, der matcher nedenstående:


  • Du har erfaring inden for det socialpædagogiske område gerne med erfaring i neuropædagogik
  • Du viser engagement ved at tage initiativ og ansvar
  • Du er vant til at dokumentere dit arbejde
  • Du bevæger dig hjemmevant i forskellige IT-systemer
  • Du har gode samarbejdsevner og er omstillingsparat
  • Du anser pleje og omsorg som en del af den pædagogiske indsats
  • Du har kørekort


 


Vi tilbyder:


  • Godt introduktionsforløb og mentorordning
  • 10 timer pr. uge, fast hver anden weekend
  • Tværfagligt samarbejde bl.a. med social-og sundhedsassistenter, socialpædagoger, fysioterapeuter og ergoterapeuter
  • En højt specialiseret arbejdsplads i udvikling
  • Høj faglig kvalitet på tværs af organisationen
  • Fokus på faglig såvel som personlig udvikling
  • Et arbejdsmiljø med plads til humor og hinanden


 


Vilkår, yderligere oplysninger og ansøgningsfrist:


Stillingen er på 10 timer pr. uge med fast hver anden weekend. Ansættelse sker efter gældende overenskomst. Der er ansat fast natmedarbejder.


Tiltrædelse hurtigst muligt. Ansøgning vedlagt CV og evt. andre relevante bilag bedes sendt via link senest onsdag 15. maj 2021 kl. 12:00.


Ansættelsessamtaler afholdes løbende. Samtalen vil ca. vare en time, hvoraf de sidste 15 minutter er samtalen med beboeransættelsesudvalget.


Hvis du har spørgsmål eller andet er du velkommen til at kontakte funktionsleder Louise Rubin på telefon 2476 8738 eller funktionsleder Gitte Kuszcz på telefon 20370416 i tidsrummet mandag-fredag kl. 11.00-14.00.


Posted

in

by

Tags:

Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *