Opvågningsafsnit søger en klinisk sygeplejespecialist til nyoprettet stilling

Afdeling for Bedøvelse og Operation i Center for Kræft og Organsygdomme (CKO) på Rigshospitalet søger en engageret og ambitiøs klinisk sygeplejespecialist til det Post Operative Terapi Afsnit (POTA 2042). Stillingen er på fuld tid og vil være en kombinationsstilling, hvor du halvtid varetager funktionen som klinisk sygeplejespecialist og halvtid deltager i plejen i blandede vagter.


POTA 2042


Afdelingen har fysisk 16 observationspladser med monitorering og modtager ca.5.000 patienter årligt, både voksne og børn.


Hverdagen er præget af temposkift, et stort patientflow, teamarbejde og et godt tværfagligt samarbejde med anæstesipersonale, kirurger og sengeafsnit. Vi modtager patienter fra Center for Kræft og Organsygdomme, Hjertecenteret og fra Juliane Marie Centeret og betjener i alt 7 forskellige kirurgiske specialer.


Sygeplejerskerne varetager smertetilsyns-funktionen postoperativt ift. patienter i behandling med epidural-smertebehandling.


Afdelingen varetager ligeledes dagskirurgi-forløb og ambulante behandlinger, hvor patienterne præoperativt får intravenøs jern-infusion.


Afsnittet er praktiksted for kursister fra intensiv- og anæstesiuddannelserne, ambulanceredder uddannelsen og sygeplejestuderende på 5. og 6. semester.


Vi arbejder målrettet på, til efteråret 2021, at opstarte formaliseret kompetencegivende opvågningsuddannelse.


Vi tilbyder:


  • En kompetent og professionel personalegruppe med fokus på et godt arbejdsmiljø og en god omgangstone. Vi har et tæt samarbejde med afsnittets anæstesilæger og tværfaglige samarbejdspartnere.
  • En dygtig sygeplejestab med en god blanding af særdeles erfarne sygeplejersker og sygeplejersker med 2-5 års erfaring.
  • Et spændende speciale i udvikling, hvor du i samarbejde med afdelingens kliniske vejleder for vores sygeplejestuderende og de to afdelingssygeplejersker får mulighed for at sætte dit præg på sygeplejen i afdelingen.
  • Mulighed for at gennemføre egne kvalitets-/ udviklingsprojekter.
  • Samarbejde med afdelingens forskningsansvarlige overlæge fra forskningsenheden.
  • Individuelt oplæringsprogram med udgangspunkt i dine kompetencer.
  • Positive, aktive og engagerede kollegaer, som lægger vægt på udvikling og nytænkning.


Vi forventer, at du:


  • Har erfaring indenfor opvågningsspecialet.
  • Har en videregående uddannelse på Master eller Kandidat niveau indenfor sygeplejen.
  • Har evner til at samarbejde, kommunikere og inspirere.
  • Har evner til at stimulere det eksisterende lærings- og udviklingsmiljø.
  • Tager ansvar for at iværksætte initiativer, der kan sikre patienterne en sygepleje, baseret på den nyeste viden.
  • Tager initiativer indenfor undervisning og vejledning af nyansatte og ikke mindst erfarne sygeplejersker.         
  • Tager initiativ til og deltager i videreudvikling af de faglige strategier i samarbejde med ledelsen.
  • Opdaterer eksisterende samt udarbejder nye lokale retningslinjer i forhold til bedst tilgængelige evidens, nationale standarder og lovgivning.
  • Kan indgå i tværgående opgaver og udviklingsprocesser.
  • Fungerer som supervisor for nye sygeplejersker i den direkte patientpleje.
  • Kan støtte og sparre med afdelingens specialeansvarlige sygeplejersker.
  • Har lyst til at fordybe dig i behandling og pleje af patienter med såvel korte som længere forløb.


Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Løn- og Takstnævn


Stillingsbeskrivelse kan rekvireres.


Orienter dig om din nye arbejdsplads på Afdeling for Bedøvelse og Operations hjemmeside og mød evt. en af dine nye kollegaer i vores præsentationsvideo. Klik ind på:


https://www.rigshospitalet.dk/anop-cko


Hvis du ønsker flere oplysninger……


Så ring til enten ledende oversygeplejerske Mette Misfeldt 3545 6006 eller afdelingssygeplejerske Astrid Weltzer 3545 9772.


Ansøgningsfrist torsdag d. 22/4- 2021 kl. 23. Ansættelsessamtaler mandag den 26/4-21.


Posted

in

by

Tags:

Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *