Afdelingen består at to afsnit, hhv. i Regionshospitalet i Herning og i Regionshuset Århus. Overlægens hovedtjenestested vil være KSR-Århus, men dele af tjenesten vil også skulle varetages i Herning-afsnittet.
Afdelingens afsnit i Herning flytter i efteråret 2021 til det nye regionshospital i Gødstrup.
Afdelingen er højtspecialiseret tværfagligt bemandet med speciallæger i samfundsmedicin, almen medicin og psykiatri, psykologer, socialfaglige konsulenter, specialuddannede sygeplejersker, reumatologiske speciallægekonsulenter foruden uddannelsessøgende læger i det samfundsmedicinske speciale.
Der arbejdes med den bio-psyko-sociale opfattelse af sygdom og sundhed i en systematik, der baserer sig på ICF-modellen.
Afdelingens ledelse består af den ledende overlæge med støtte i en ledelsesgruppe af tre overlæger og den ledende psykolog.
Afdelingen er fuldt ud finansieret af betaling for ydelserne fra kommunerne og fra Sundhedsstyrelsen (abortsamrådssekretariatet).
KSR er primært en driftsmæssig afdeling, der har sin hovedportefølje i leverance af sundhedsfaglige og socialmedicinske ydelser til regionens 19 kommuner. Det drejer sig om levering af sundhedskoordinatorer til de kommunale rehabiliteringsteam og sundhedsfaglig rådgivning i øvrige sociale sager, fortrinsvis inden for beskæftigelsesområdet.
Afdelingen har i begge afsnit et ambulatorium, der modtager borgere henvist fra kommunerne til socialmedicinske, psykologiske og reumatologiske og psykiatriske undersøgelser med henblik på en samlet vurdering af funktionsevnen i komplicerede sager.
Desuden har afdelingen en funktion som abortsamrådssekretariat for abortsøgende kvinder over 12. svangerskabsuge.
Gennem et nyetableret samarbejde med akutafdelingen i HEV yder afdelingen psykologisk behandling til voldtægtsramte.
I forbindelse med et stort nationalt projekt “Aktiv Patientstøtte” er vestenheden i projektet i Region Midtjylland, blevet tilknyttet KSR. Der ansat en ledende sygeplejerske og 9 sygeplejersker i projektet som foreløbig løber resten af 2020.
Den nyetablerede regionsklinik i almen medicin i Lemvig er organisatorisk og ledelsesmæssigt forankret i KSR. I klinikken er ansat et personale på 10 medarbejdere, heraf 6 almen mediciske speciallæger.
Afdelingen deltager i et nationalt forskningsprojekt om en tidlig og integreret behandlings- og beskæftigelsesindsats overfor sygemeldte borgere med lettere psykisk sygdom, sker i samarbejde med Århus Kommune.
Et ny område under planlægning er klinik for patienter med komplekse problemer, skal ske i samarbejde med Infektionsmedicinsk Afd. AUH, hvor klinikken fysisk skal placeres
Endelig er afdelingen uddannelsessted for kommende speciallæger i samfundsmedicin. Alle uddannelseslæger deltager i afdelingens arbejdsopgaver.
De i alt knapt 100 medarbejdere betjenes af et sekretariat bestående af 8 administrative medarbejdere.
Forskning: En af afdelingens overlæger er ansat som forskningsansvarlig overlæge med særligt fokus på arbejdsrettet rehabilitering, og der er indgået en forskningssamarbejdsaftale med DEFACTUM, Marselisborgcentret. Aftalen indebærer 20% tilknytning af et socialmedicinsk professorat til KSR og HEV’s forskningsafdeling og understøtte et længe næret behov for praksisnær socialmedicinsk forskning i KSR.
Kvalifikationskrav
Speciallæge i samfundsmedicin vil blive foretrukket, gerne med socialmedicinsk profil, men speciallæger i almen medicin eller arbejds- og miljømedicin med væsentlig socialmedicinsk erfaring vil også kunne komme i betragtning til stillingen.
Det vil være en fordel såfremt overlægen har opnået betydelig erfaring inden for det klinisk socialmedicinske fagområde med erhvervede kompetencer i såvel rådgivnings- og vejledningsopgaver i samarbejde med de kommunale beskæftigelsesforvaltninger som i socialmedicinsk undersøgelsesmetodik i forbindelse med udredning af borgeres funktionsevne
Generelt et godt kendskab til sundhedsvæsnets organisering og ansvarsfordeling, forvaltningslov og restsikkerhedslov og generelt kendskab til sociallovgivning.
Ved ansøgning til overlægestillingen, skal der gøres opmærksom på, at ansøger skal have 5 års ansættelse som speciallæge for at komme i betragtning, uden der skal søges dispensation.
Ansvarsområder
Alle overlæger har et særligt ansvarsområde, og den nye overlæge vil skulle varetage hovedansvaret for sammen med den ledende psykolog at lede arbejdet i Klinisk Funktion, øvrige ambulante funktioner (specalistteam m.m), herunder især visitation af de henviste borgere til kliniske undersøgelser. Overlægen vil skulle supervisere og vejlede de læger som varetager udredningsopgaver i afdelingen, og ved behov yde sparring for psykologerne.
Overlægen vil også, i samarbejde med den ledende psykolog, skulle påtage sig ansvaret for afdelingens kvalitetssikringsarbejde i Klinisk Funktion.
Overlægen vil skulle indgå i afdelingens almindelige indtægtsdækkede driftsopgaver, dels som sundhedskoordinator, dels med undersøgelsesopgaver i klinisk funktion.
Personlige kvalifikationer
Der søges en læge med gode samarbejdsevner, fleksibilitet, loyalitet, udadvendthed. Gode kommunikative evner.
En læge som rummer en god personlig integritet og robusthed – som også evner ydmyghed såvel som evnen til at udvise handlekraft og beslutsomhed når nødvendigt.
Må gerne være i besiddelse af humor /godt humør – og rummelighed.
Stillings- og funktionsbeskrivelse
Ansøgningsfrist tirsdag d. 20. oktober 2020
Yderligere oplysninger ved ledende overlæge Ulrik Steen, KSR, tlf. 7843 5070 eller mail: ulrik.steen@vest.rm.dk
Læs mere om et job med drive, dygtige kolleger og muligheder på vest.rm.dk/job
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
Skriv et svar