Pædagog til beskæftigelses- og samværstilbud på Rønnegård

Rønnegård er et bo–, aktivitets- og samværstilbud (jf. Lov om socialservice efter §§ 103, 104 og 108) for 27 voksne. Beboerne har varige og komplekse udviklingsforstyrrelser og nedsatte funktionsevner i kombination med atypiske psykiatriske diagnoser og nogle er tillige domfældte.


Vi søger en pædagog 37 timer pr. uge til vores beskæftigelses- og samværstilbud i Gørløse uden for Hillerød.


Samværstilbuddet indeholder pt. kunst og kreative værksteder, sportsaktiviteter, samt mulighed for beskæftigelse på vores store ude-arealer med mark og skov.


I takt med at borgernes behov for beskæftigelse ændrer sig, har vi fokus på forandring og nytænkning i vores samværstilbud. Vi vil være et samværstilbud hvor støtte til relationer og samvær, ud fra den enkelte borgers ønsker og mål for sit liv, er i fokus. Det stiller krav til at vi arbejder både refleksivt og praktisk med vores faglige tilgange til borgerne og til planlægningen af hverdagen, og ikke mindst til den afgørende kollegiale sparring som dette kræver. Vil du være med til at udvikle vores samværstilbud?


Når man er ansat på Rønnegård er man med til at understøtte den enkeltes livsbehov og skabe grundlag for udviklingspotentialer med et kompensationsperspektiv på de helt særlige livsvilkår, som netop den enkelte borger står overfor.


Vores fælles forståelsesramme bygger på et konstruktivistisk grundlag, hvor vi har særligt fokus på sprogets betydning. I vores relationsarbejde tage vi udgangspunkt i en kognitiv, ressourcefokuseret og anerkende pædagogik.


Arbejdsperioderne planlægges som udgangspunkt på hverdage i dagtimerne, men der kan forekomme vagter udenfor dette.


Vi forventer


  • At du har en pædagogisk uddannelse og erfaring fra området.
  • At du har gode kommunikative evner og erfaring med grundig dokumentation af indsatsen.
  • At du har kendskab til IT på brugerniveau.
  • At du deltager i vores uddannelsesaktiviteter, både interne og eksterne
  • At du har kørekort til kategori B


Vi tilbyder


  • 27 dejlige, glade og underfundige beboere.
  • En grundig introduktion til Rønnegård som organisation og til dine arbejdsopgaver.
  • En levende arbejdsplads og organisation i konstant udvikling med over 100 medarbejdere med tværfaglig uddannelsesbaggrund ansat.
  • Ekstern supervision samt sparring med Rønnegårds kollegaer og ledere.


Løn og ansættelsesvilkår


I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede faglige organisation.


Stillingerne ønskes besat pr. 1. juni 2021.


Vi indhenter udvidet straffeattest ved påtænkt ansættelse.


Yderligere oplysninger


Hvis du har yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte stedfortræder for forstander Michael Stenkvist, 21 44 49 80 eller afdelingsleder Mette Sommer, 29 12 36 61.


Ansøgning


Ønsker du at være en del af en organisation i konstant udvikling og hvor fokus er på at være både nuværende og kommende beboeres foretrukne bo- og beskæftigelsestilbud samt en eftertragtet arbejdsplads, så hører vi gerne fra dig.


Ansøgningsfristen er den 22. april 2021, kl. 12.00


Vi indkalder løbende til ansættelsessamtaler.


 


Et af målene i Region Hovedstadens personalepolitik er ligebehandling uanset køn, alder, etnisk baggrund, religion eller handicap. Det sikres bl.a. gennem ansættelses– og uddannelsespolitikken.


Du skal sende din ansøgning, CV og relevante bilag online via linket i annoncen. 


Posted

in

by

Tags:

Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *