Pædagoger til et projekt med skærmet enhed på Ulfborghus.

Specialområde Børn og Unge (SBU) åbner den 1. januar 2021 et nyt tilbud i Ulfborg, og her er din mulighed for at være med til opbygningen af et nyt, højt specialiseret døgntilbud.

Tilbuddet er målrettet en sårbart ung/barn med autisme og tilknytningsforstyrrelse, som har behov for at bo i en skærmet enhed, og kommer til at ligge i forbindelse med det eksisterende tilbud Ulfborghus. Du har muligheden for i tæt samarbejde med kollegaer og ledelse at sætte præg på og udvikle tilbuddet. Vi søger 8 medarbejdere med en relevant, socialfaglig uddannelse til faste fuldtidsstillinger – dog med mulighed for deltid, hvis du ønsker det.

Ambitionsniveauet er højt: I SBU vil vi være Danmarks førende specialtilbud til udsatte børn og unge – og Ulfborghus skal understøtte dette som et højt specialiseret døgntilbud for børn med autisme og autismelignende træk.

Ulfborghus tilbyder døgnpladser og aflastningspladser til børn og unge i alderen 5 til 17 år. Ulfborghus har desuden et internt skoletilbud. Målgruppen er børn og unge med en diagnose inden for autismespektret eller med autismespekterlignende træk, kombineret med betydelig specifikke indlæringsvanskeligheder eller udviklingshæmning. Børn og unge på Ulfborghus skal kunne profitere af autismepædagogik.

Opgaven:
Opgaven kræver, at du har erfaring med visuelle, strukturerede pædagogiske indsatser, hvor genkendelig og forudsigelighed er centralt i sammenspil med en professionel samarbejdsalliance. Opgaven kræver, at du ikke kun tænker traditionelt pædagogisk men også formår at nytænke og finde alternative løsninger indenfor rammerne.

Opgaven kræver også, at du har konkret erfaring med konflikthåndtering, kommunikative anvisninger og sikkerhedsarbejde og at du evner at være ro-skabende i pressede situationer. Det er en fordel, hvis du har erfaring med at give og modtage pædagogisk sparring og debriefing. Der er også behov for, at du formår at sikre, at dokumentation og formidling af den pædagogisk praksis forvaltes med højt refleksionsniveau.

Endelig vil der være opgaver med beregninger vedrørende diæt og medicinering.

Vi tilbyder:

  • En afdeling med høj faglighed og med fokus på udvikling og trivsel for både børn og unge og personale.
  • Strategisk og personlig kompetenceudvikling.
  • Supervisionsforløb og fortløbende undervisning, uddannelse og opkvalificering.
  • Pædagogiske udfordringer på såvel et fagligt som personligt niveau.
  • En afdeling, som støttes af SBU’s stab af eksempelvis psykologer og sundhedsfagligt personale.
  • En rød tråd i behandlingsarbejdet og en nærværende og synlig ledelse.
  • En mentorordning og et højt kvalificeret introprogram.

Du har:

  • En uddannelse som socialpædagog eller en tilsvarende relevant uddannelse. 
  • Du har viden om og erfaring med målgruppen og gerne med Neuroaffektiv udviklingspsykologi, autismepædagogik og Low Arousal.
  • Du er villig til at arbejde med din egen faglige udvikling, indgå i supervisionssammenhænge og har lyst og mod på at arbejde med egen selvagens.
  • Du har gerne kendskab til Lov om voksenansvar og kvalitetsmodellens 7 temaer og lyst til arbejde ud fra disse.
  • Du har kendskab og/eller lyst til også at arbejde med de sundhedsfaglige dele af det pædagogiske arbejde.
  • Du har gyldigt kørekort.

Om os
Specialområde Børn og Unge er ét af de i alt otte specialområder i Region Midtjyllands specialiserede socialområde. SBU’s målgruppe er karakteriseret ved både normalt- og ikke normalt begavede børn og unge med komplekse problemstillinger såsom gennemgribende udviklingsforstyrrelser, tilknytningsforstyrrelser, adfærdsforstyrrelser, opmærksomhedsforstyrrelser, specifikke indlæringsvanskeligheder, tvangspræget adfærd og/eller hjerneskader.

Yderligere oplysninger
Der er tale om faste stillinger med løn- og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst mellem faglige organisation og Region Midtjylland, og med skiftende vagter fordelt på morgen, aften, nat og weekend.

Projektet involverer flere faser, derfor er det muligt at blive ansat på forskellige tidspunkt, nogle ansættes snart og andre senere. Derfor afholdes der løbende samtaler, og der opfordres, derfor til at ansøge så tidligt som muligt.

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er senest den 26. oktober 2020.

Yderligere information om stillingen kan indhentes hos afdelingsleder Bente Ravn Jakobsen på telefon 5126 4937, teamleder Jesper Kronbæk på telefon 2399 6098 eller viceområdechef Jannie Falk Bjerregaard på telefon 2843 1334.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

 


Posted

in

by

Tags:

Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *