Præhospitalet søger en vicekontorchef med ansvar for Præhospitalets økonomi og regnskab – Genopslag

Har du lyst og evner til at have ansvaret for økonomistyringen i en ambitiøs organisation,
hvor du er med til at gøre en forskel? Så har du nu muligheden for at blive
Præhospitalets vicekontorchef med ansvar for vores Økonomi og regnskab.

Præhospitalet er en organisation i vækst, idet vi i 2021 hjemtager yderligere dele af den Regionale ambulancedrift. Derfor skal vi bruge en dygtig vicekontorchef, som kan være med til at sikre et samlet overblik og stabil drift af økonomi og regnskabsfunktionen, som pt. består af 4 medarbejdere. Det er vigtigt for os, at du har de faglige kompetencer og lyst til at udvikle økonomiområdet i Præhospitalet. Det er også vigtigt, at du interesserer dig for og har lyst til at dygtiggøre dig som leder. Vi kan tilbyde en lederuddannelse og løbende sparring på ledelsesopgaven.
 
Præhospitalet er den driftsorganisation, der har ansvaret for det akutte, præhospitale område i Region Midtjylland: AMK-vagtcentralen, ambulancetjenesten, den siddende og liggende sygetransport samt akutlægebiler.

Som vores nye kollega kommer du til at indgå i en organisation, hvor kulturen er præget af, at vi brænder for at levere præhospital indsats med høj kvalitet til borgerne. Du kommer til at arbejde i et aktivt miljø med stor politisk bevågenhed, og du løser opgaverne i tæt samarbejde  med mange andre engagerede medarbejdere og ledere på tværs af fagdiscipliner, knyttet til Præhospitalets forskellige afdelinger. Stillingen er organisatorisk placeret i administrationen med reference til kontorchefen.                

Du vil blandt andet få følgende opgaver:

  • ansvarlig for regnskabsfunktionen og den overordnet økonomistyringen i Præhospitalet
  • ansvarlig for transformationen på økonomiområdet fra kontaktstyring til drift
  • Præhospitalets repræsentant i økonomi og planchefkredsen og øvrige relevante fora
  • personaleledelse af de fire medarbejdere i økonomi og regnskabsfunktionen
  • forberedelse af Hospitalsledelsen ift. regionale mødefora
  • understøtte udviklingen af økonomi og regnskabsfunktionen i Præhospitalet.

Vi forventer, at du:

  • har solid erfaring inden for økonomistyring og regnskab i en offentlig virksomhed
  • er interesseret i og måske har erfaring med ledelse
  • har god organisationsforståelse og kan navigere i et komplekst samarbejdsmiljø
  • er detaljeorienteret og vedholdende
  • har en baggrund som cand. oecon, cand. merc eller lignende 
  • er interesseret i og gerne har erfaring med sundhedssektoren
  • kan formidle pædagogisk i skrift og tale – også til personer, der ikke er økonomikyndige

Vi kan tilbyde dig:

  • en spændende og udfordrende stilling tæt på ledelsen
  • et arbejdsområde og en organisation under stor politisk bevågenhed
  • ambitiøse kollegaer og samarbejdsflader på tværs af fagligheder og organisatoriske niveauer
  • et godt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden og der er plads til et godt grin

 
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentlig med løn efter overenskomst og principperne i Ny løn.
Du får  arbejdsplads  i Præhospitalets lokaler på Olof Palmes Allé 34, 8200 Århus N.

Få mere at vide: Ring til Kontorchef Malene Gros Poulsen, tlf. 29 65 75 93

Ansøgningsfrist                                                  
Ansøgningen skal være os i hænde senest den 8. november 2020. Samtaler forventes afholdt som følger: 1. samtalerunde den 12. november 2020 og 2. samtalerunde den 23. november 2020. 
Hvis du går videre til 2. samtalerunde, vil du blive bedt om at udfylde en test og du vil  blive indbudt til en efterfølgende testsamtale, som afvikles i perioden mellem de to samtalerunder.
Læs mere om  Præhospitalet på hjemmesiden: www.ph.rm.dk

Send din ansøgning med relevante bilag  via nedenstående link

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

 


Posted

in

by

Tags:

Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *