Center for Regional Udvikling i Region Hovedstaden søger en metodisk stærk universitetspraktikant til analyse og politikudvikling på uddannelsesområdet
Brænder du for det uddannelsespolitiske område? Kunne du tænke dig at bidrage til skarpe analyser, der er dagsordensættende? Så er det måske dig vi søger til en stilling som praktikant i efterårssemesteret 2021.
Om os:
Hos Center for Regional Udvikling i Region Hovedstaden arbejder vi for at sikre, at vi fortsat er en mangfoldig, grøn og innovativ region. Det gør vi, blandt andet gennem store projekter, der binder aktører sammen om vigtige problemstillinger. Du vil blive tilknyttet uddannelsesteamet i enheden Mobilitet, Klima & Uddannelse.
Vi er et dynamisk team, hvor der er højt til loftet og godt humør. Uddannelsesteamet består af meget erfarne medarbejdere, men også nyuddannede, og hvor de ansatte har mange forskellige uddannelsesbaggrunde.
Om dig:
- Du er i gang med sidste år af din bachelor eller en kandidat i Statskundskab, Forvaltning, Sociologi, Uddannelsesvidenskab eller anden relevant videregående uddannelse, og har et ønske om at omsætte din teoretiske viden til praksis.
- Du er metodisk skarp, parat til en stejl læringskurve, har godt humør og kan arbejde selvstændigt.
- Du har kendskab til det inddragende demokrati, hvor forvaltningen får input fra eksperter og interesseorganisationer. Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du er interesseret i uddannelsespolitik og erhvervsuddannelserne, samt at du har erfaring med behandling af registerdata fx fra dit studie.
- Du er interesseret i at bidrage til analyser og er god til at arbejde med store datasæt. Samtidig kan du formidle komplekse problemstillinger på en letforståelig måde.
Hvilke erfaringer vil du få:
- Skarpe kvantitative analyser af uddannelsesområdet, der skal være med til at diktere arbejdet med uddannelser i de kommende år i Region Hovedstaden.
- Den politiske proces og varetagelse af Region Hovedstadens interesser på uddannelsesområdet.
- Samspillet mellem det lokale, regionale og nationale politiske landskab.
- Du vil deltage i både interne og eksterne møder, og derved få gode muligheder for at skabe netværk.
Vi forventer, at vi sammen under dit praktikforløb, finder ud af, hvad du ønsker at dygtiggøre dig indenfor. Du vil få masser af sparring og feedback fra dine kollegaer, så du får det faglige udbytte som du ønsker dig. Det er en forudsætning, at praktikken er et led i din uddannelse, og at der kan gives merit for praktikken.
Praktiske Informationer:
Vi lægger stor vægt på at indrette et praktikforløb, der matcher dine forventninger, kompetencer og faglige interesser. Praktikken vil foregå som et læringsforløb, hvor du gennem et tæt samarbejde, og løbende samtaler med enhedschefen og din praktikvejleder fastsætter mål for udviklingen af dine kompetencer. Der vil desuden være mulighed for at deltage i eksterne møder, relevante konferencer, mv.
Stillingen er fuldtid, men vi er selvfølgelig fleksible, hvis du f.eks. sideløbende skal følge et fag eller skrive en opgave i forbindelse med din uddannelse. Praktikken løber som udgangspunkt fra 1. august 2021og seks måneder frem, men justeres i forhold til dine ønsker. Stillingen er ulønnet.
Send din ansøgning:
Lyder ovenstående som noget for dig? Så send en kort ansøgning og CV senest den 1. maj 2021 via vores hjemmeside.
Deadline er mandag den 1. maj 2021, men vi behandler ansøgningerne løbende og lukker processen, når vi har fundet den rigtige kandidat. Send derfor gerne din ansøgning allerede i dag!
Eventuelle spørgsmål kan rettes til:
Specialkonsulent Helle Bitsch Bay, Mobil: 2019 8883 eller helle.bitsch.bay@regionh.dk
Konsulent Sarah Johannesson, Mobil: 2133 9041 eller sarah.johannesson@regionh.dk
Praktikstedet er beliggende på Regionsgården, Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød
Vi glæder os til at modtage din ansøgning og til at nyde godt af den faglige viden, som du har med dig fra dit studie.
Skriv et svar