Projektsygeplejerske ved Afdeling for Øre-Næse-Halskirurgi og Audiologi, Rigshospitalet

Vi søger en projektsygeplejerske til 37 timer om ugen med start 1. juni 2021 eller efter aftale – foreløbigt i et år, med mulighed for forlængelse.


Vi er en forskningsenhed, der består af omkring 20 medarbejdere; bioanalytiker, sekretær, projektsygeplejerske, læger og professorer, der alle arbejder med forskning. Forskningsenheden har et tæt samarbejde med Øre-næse-hals-kirurgisk og Audiologisk Klinik.


Vort daglige arbejde er at medvirke i at forberede og planlægge udførelsen af blandt andet kliniske forskningsstudier i klinikken. Hverdagen er alsidig, og opgaverne kan være administrative, kliniske og pædagogiske. Arbejdsopgaverne varetages meget selvstændigt samtidig med, at der vil være flere samarbejdspartnere både internt i klinikken og på hospitalet, så som eksternt. Det gælder f.eks. sygeplejersker, læger, kontakt til andre klinikker og hospitaler. Hverdagen kan være travl, men vi prioriterer at holde en høj faglig kvalitet og bidrage til det gode arbejdsmiljø i klinikken.


Dine arbejdsopgaver som ny kollega afhænger af dine kvalifikationer, og du vil blive oplært af erfarne kollegaer.


Vi tilbyder:


  • et spændende arbejde i en klinik med et højt fagligt niveau og i konstant udvikling
  • varierende arbejdsdage, hvor du selv kan være medbestemmende over din hverdag
  • en arbejdsplads med fagligt kompetente og ambitiøse kollegaer
  • en stilling uden vagter, men med fleksibel arbejdstilrettelæggelse afhængig af arbejdsopgavernes karakter


Vi ønsker os en ny kollega, der:


  • har erfaring som projektsygeplejerske
  • har klinisk erfaring fra det kirurgisk speciale
  • mod på og eventuelt har kendskab til klinisk forskning og Good Clinical Practice
  • er god til at arbejde selvstændigt og struktureret
  • er positiv, fleksibel, god til at samarbejde og kan bevare overblikket i en travl hverdag
  • har lyst til at undervise kollegaer og andre faggrupper
  • har gode engelske egenskaber
  • har IT-kompetencer på brugerniveau


Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.


Yderligere oplysninger:


Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte koordinerende professor Christian von Buchwald på telefon 35 45 82 52.


Ansøgningen:


Vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV. Ansøgningen skal være os i hænde senest 23. april 2021.


Ansættelsessamtalerne foregår i uge 17.


Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.


Posted

in

by

Tags:

Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *