Radiograf med stråleterapiuddannelse søges til Stråleklinik Herning ved Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital

Er du uddannet radiograf med uddannelse i stråleterapi? Vil du udføre strålebehandling af høj kvalitet til mennesker med kræft? Og har du lyst til at være en del af et bredt tværfagligt arbejdsmiljø? Så er det lige dig, vi står og mangler i Stråleklinik Herning!

I Stråleklinik Herning vil du få gode kolleger og en varieret arbejdsdag, hvor der er fokus på det enkelte menneske med kræft. Gennem et bredt tværfagligt arbejdsmiljø får du mulighed for at dygtiggøre dig i højteknologisk behandling indenfor et område i rivende udvikling.

Klinikken råder over to acceleratorer, en CT-skanner og et overfladeapparat. Vi tilbyder behandling af kræft i bryst, blærehalskirtel, tarm, hjerne, hud samt lindrende behandling af en række symptomer hos flere forskellige diagnosegrupper. Som behandlende radiograf vil din primære opgave være at udføre strålebehandling og pleje af vores patienter ud fra deres individuelle behov. I klinikken arbejdes der kontinuerligt med at udvikle kontaktsygeplejen og sikre, at patienterne får det bedste forløb hos os.

Din profil

  • Radiograf med stråleterapiuddannelse
  • Åben, imødekommende og god til at samarbejde
  • God til at skabe/bevare overblik i en travl hverdag
  • Har lyst til at drage omsorg for kræftramte mennesker.

Vi tilbyder

  • et struktueret oplæringsforløb – tilpasset dine erfaringer
  • et godt arbejdsmiljø
  • mulighed for at varetage nøglefunktioner på sigt
  • at blive en del af et tværfagligt miljø, der består af sygeplejersker, radiografer, læger, fysikere, teknikere, sekretærer og serviceassistenter
  • daglig arbejdstid mellem kl. 7.30-15 og kun enkelte aftner og helligdage.

Har du spørgsmål eller lyst til at besøge Stråleklinik Herning, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske, Malika Lynggaard Uth på 6093 8451 eller på maluth@rm.dk.

Kræftafdelingen er en stor afdeling med to sengeafsnit, fire ambulante klinikker, to stråleklinikker og diverse forsknings-, udviklings- og specialenheder. Vi beskæftiger ca. 650 mennesker fordelt på ca. 20 faggrupper. Afdelingen har 7.500 nyhenviste patienter årligt, vi har ca. 110.000 ambulante besøg og ca. 23.000 sengedage. Vi udfører årligt ca. 55.000 strålebehandlinger og giver ca. 32.000 kemoterapibehandlinger.

Du kan læse mere om Kræftafdelingen AUH på vores hjemmeside her.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende autorisation og børneattest.

Ansøgningsfrist er den 22. oktober 2020 og ansættelsessamtaler vil foregå den 26. oktober 2020.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


Posted

in

by

Tags:

Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *