Røntgen og skanning søger en radiograf med tiltrædelse snarest muligt eller efter nærmere aftale. Stillingen er på 37 timer, og vi er meget fleksible omkring arbejdstid. Stillingen kan være en dagvagt stilling uden vagter og weekendarbejde, men ønsker man at indgå i afdelingens vagtplan, er det også en mulighed. Afdelingen arbejder ud fra en 12 ugers rulleplan. I de 12 uger er der seks aften-/nattevagter og en søndagsdøgnvagt. Aftenvagten starter kl. 15.30 med effektiv vagt til kl. 23.30 efterfulgt af rådighedsvagt fra vagtværelse. Søndage og helligdage er 24 timers rådighedsvagt. I rulleplan indgår en uges samlet afspadsering, hvilket betyder at familieliv og arbejdsliv har særligt gode betingelser.
Hvem er vi?
Diagnostisk Enhed består af Røntgen og skanning, blodprøvetagning og Blodbank.
Røntgen og skanning er fuldt digitaliseret, fremstår moderne og dynamisk og er fysisk beliggende i en nyere behandlingsblok. Afdelingen udfører ca. 30.000 undersøgelser bredt inden for det billeddiagnostiske speciale, inklusiv CT-scanninger, MR-scanninger og Ultralydsundersøgelser. Undersøgelserne fordeler sig med ca. halvdelen fra Bornholms Hospital og resten fra primærsektoren.
Der er i afdelingen ansat tre overlæger, en afdelingssygeplejerske, 15 radiografer/røntgensygeplejersker samt fire sekretærer.
Vi har følgende modaliteter:
- en CT Philips Brilliance
- en CT Philips IQon
- en MR Siemens Magnaton Aera 1,5 T
- to knogle rum Siemens Ysio
- en UL GE Lunar
- en gennemlysning Opera Swing
- en DEXA GE Lunar IDXA
- et mobilt apparat FDR-Go Fuji
- en Mammomat Inspiration prime Siemens
Vi tilbyder
Vi kan tilbyde dig en grundig introduktion og oplæring, før du deltager i vagt. Du vil være omgivet af engagerede og dygtige kollegaer og have god mulighed for faglig og personlig udvikling.
Du bliver en del af et team, hvor alle hjælper og supplerer hinanden, og hvor der er fokus på et godt tværfagligt samarbejde. Ikke mindst er vi en afdeling med fokus på høj kvalitet og det gode patientforløb.
Om dig
Vi søger en person, der:
- har autorisation som radiograf
- har lyst og interesse for sit fag
- er initiativrig og med fagligt engagement
- har gode samarbejdsevner og fleksibilitet
- har lyst til at medvirke til uddannelse af studerende i afdelingen
- er servicemindet og har let til smil
- har humoristisk sans, også i en travl hverdag
Løn- og ansættelsesvilkår
Bornholms Hospital har mulighed for at hjælpe ny ansatte med bolig/værelse i ca. seks måneder.
I oplæringsperioden vil man være vagtfri, og oplæringsperioden er individuel alt efter erfaringsgrundlag.
Øvrige løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
Yderligere oplysninger
Interesserede ansøgere er velkomne til at kontakte afd. sygeplejerske Lisbeth Densam på tlf. 38 67 16 01 eller mail Lisbeth.densam@regionh.dk.
Du kan også kigge forbi og få en fornemmelse af afdelingen – hvis du vil være sikker på, at jeg er til stede, er det en god idé, at du lige ringer først.
Ansøgningsprocedure
Ansøgningsfristen er torsdag den 22. april 2021.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 17.
Læs om Bornholms Hospital på www.bornholmshospital.dk
Om livet på Bornholm: Bornholm er på mange måder noget særligt. Vi har vandfald, klipper, havets brusen og det fineste sand. Alt sammen inden for kort afstand. Vi nyder øens mange kvalitetsfulde råvarer. Kultur– og fritidslivet markerer sig med musik- og madfestivaller, lokale havkajak- og vinterbadeklubber skyder op, og vi er beriget med imponerende oplevelsesrige gå- og cykelruter. Aldrig længere væk end det er overkommeligt at tage ud i det fri og kombinere hverdagen med fritid, venner og velvære. Og alt dette samtidig med at København og adgangen til storbyen kun er kort tid væk.
Hvis du ikke allerede har kendskab til Bornholm, kan du få gode råd ved at besøge siden www.næstestopbornholm.dk
Læs om Bornholm på facebooksiden ”Næste stop Bornholm”, www.brk.dk eller www.bornholm.info
Skriv et svar